Mediernes rolle har været i voldsom forandring de seneste år, og det gælder selvfølgelig også i Sydslesvig. Som mediehus er det Flensborg Avis' ambition at tage fat i emner, der bevæger menneskene i Sydslesvig og grænselandet. Om det er på print, som e-avis, på hjemmesiden www.fla.de eller på de sociale medier, så er det mediehusets målsætning at informere og analysere – men frem for alt at fremme debatten om afgørende spørgsmål i primært Sydslesvig og grænselandet.
Ved siden af det regionale er grænselandet også mødestedet mellem tysk og dansk og på nogle måder også mellem det europæiske og nordiske. Ved siden af de mange ligheder mellem Danmark og Tyskland er der også mange og til dels store forskelle. Det viser sig bl.a. på den måde, samfundet er bygget op på. Eksempelvis kan man trække paralleller mellem velfærdsstaten på begge sider af grænsen, men også finde markante forskelle. Det samme gør sig gældende på den måde, pressen arbejder i hhv. Danmark og Tyskland.
Hvordan undgår man at bukke under for karakterræs? Eller hvordan håndterer man mobning i skolen? Alle læsere får den samme avis, men ligesom der er sider med sport og kultur, har Flensborg Avis også indhold, der specielt er rettet mod unge læsere. For aldersgruppen 12-16 år er der med Zejt-ung en daglig side i avisen, hvor journalisten ekstra tager sig af emner, som rører sig blandt unge. Og for aldersgruppen over 16 år er der med de ugentlige Sandpapir-sider et forum, hvor de unge selv skriver i avisen og kan prøve kræfter med journalistik.
Hele avisen bliver dagligt fremstillet på bladhuset i Wittenberger Weg. Efter redaktionsmødet er journalisterne typisk ude og researche, interviewe eller arbejder med indhold, som offentliggøres i de kommende timer. I bladhusets lille ”news-room” bliver trådene holdt sammen, hvad end det er til print, web eller digitale platforme.
Som en af få mindre aviser har Flensborg Avis sit eget trykkeri. I løbet af eftermiddagen gør teknikere klar til at belyse trykpladerne, så avisens trykkere herefter kan gå i gang med trykningen af den fysiske avis i løbet af aftentimerne.
Preussen, Det Tyske Kejserrige, Sønderjyllands genforening med Danmark, Weimarrepulikken, Det Tredje Rige, Forbundsrepublikken Tyskland, som i 1990 blev det genforenede Tyskland.
Med 150 års historie lige syd for den danske grænse har Flensborg Avis gennemlevet omskiftelige tider. Fra yderst vanskelige økonomiske kår, fængselsophold på vand og brød til en chefredaktør, der på baggrund af trusler måtte trække sig fra posten, så er tiden i dag præget af tillid og samarbejde.
På rundvisningen på bladhuset i Flensborg kan I opleve, hvordan mindretalsavisen bliver til hver dag og lugte til regionens spændende historie, hvor avisen selvfølgelig altid spillede en vigtig rolle som platform for politiske diskussioner og som livsnerve, der leverer nyheder og baggrundsstof til mindretallet og interessegrupper i flertalsbefolkningen. På omkring en time kan I få indblik i hverdagen på en meget særlig lokalavis og hvilke udfordringer det indebærer, at få nyheder i to sprog, fra to kulturer og med en både dansk og tysk vinkel til at gå op i en højere enhed.
Sted |
Flensborg Avis Wittenberger Weg 19, 24941 Flensburg, Tyskland |
---|---|
Aktivitetstype | Guidede ture og rundvisninger |
Målgruppe | Lærere / skoler, Studerende, Virksomhedsledere / firmaer, Voksengrupper, Ældre |
Pris | Gratis |
Telefonnummer | +49 461 50 45 0 |
info@fla.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 8:00-16:00 Lørdag - Søndag: Lukket |
Varighed | ca. 1 time |
Er aktiviteten egnet til kørestolsbrugere? | Ja |
Minimum antal deltagere / pladser | 5 personer |
Maksimum antal deltagere / pladser | 35 personer |
Anbefalet mindstealder | 6 år |
Forplejning | Nej |
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker | Ja |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Ja |
Er aktiviteten afhængig af vejret? | Nej |
Er aktiviteten sæsonafhængig? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
Flensborg Avis er lokalavisen for det danske mindretal og spiller en vigtig rolle som informationskilde, diskussionsplatform og talerør for mindretallets medlemmer og aktører.
Stillet til rådighed af | Flensborg Avis |
---|---|
Adresse |
Flensborg Avis Wittenberger Weg 19 24941 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 461 50 45 0 |
info@fla.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.