Alt

Tag din frivillige 10. klasse som udvekslingselev i Sydslesvig

Foto: feriebarn.dk

Du er her

Et helt særligt krydderi til din personlige udvikling

Væk fra hverdagen i Danmark og ud til spændende oplevelser i udlandet: Hvis du vil booste dine tyskkundskaber, så er et udlandsophold med skolegang i Sydslesvig måske det rigtige for dig. Du vil møde andre unge fra et andet land og samtidlig give din personlige udvikling et spændende twist.

Der kan være mange gode grunde til, hvorfor unge ønsker at gå i skole i udlandet i en periode. Det kan være, at man vil opleve noget nyt og spændende, at man vil komme væk fra den måske lidt kedelige, kendte hverdag derhjemme, at man vil udfordre sig selv eller at man vil møde andre med samme alder, som har en hel anden baggrund end man selv. Nogle er måske lidt mere reflekterende i forhold til, at et udlandsophold allerede i skoletiden er en god ting til at løfte CV'et og at endnu et fremmedsprog udover engelsk kan være en stor fordel i en globaliseret verden.

Et udlandsophold som skoleelev behøver ikke at være dyr og besværlig

Hvad end dine overvejelser må have været, så står i som familie normalt ude for den udfordring, at et år med skolegang i udlandet kræver tungt planlægningsarbejde og at det hurtigt kan blive en dyr affære, fordi der ofte skal betales studiegebyrer, flybilletter, kosttilskud og hvad der ellers hører til.

Tag din 10. klasse på en skole i Sydslesvig i Nordtyskland

I dette tilfælde er muligheden for at blive udvekslingselev i Sydslesvig i Nordtyskland måske et passende alternativ. Dansk Skoleforening for Sydslesvig er som den største forening i det danske mindretal ansvarlig for driften af 43 danske skoler i Nordtyskland. Foreningen har et Rejsekontor, som tilrettelægger ferierejser og udvekslingsprogrammer for børn og unge i Danmark og Sydslesvig. Et af disse tilbud omfatter netop, at du som dansk skoleelev kan tage din 10. klasse på en dansk skole i Sydslesvig. 

Rejsekontoret hos Skoleforeningen finder en passende værtsfamilie til dig

Under dit år i Sydslesvig vil rejsekontoret finde en passende værtsfamilie til dig. Familiens bopæl kommer til at være din home base under opholdet. Udover at sørge for kost og logi vil din værtsfamilie give dig en hjælpende hånd, når det gælder om at finde sig til rette i et fremmed land med et nyt sprog og en ny kultur. Du vil besøge en dansk skole, som ligger i det skoledistrikt, hvor værtsfamilien har sin bopæl. Og mest sandsynligt vil det meste af din dagligdag foregå i og omkring den by, hvor din værtsfamilie bor og hvor du har din skolegang.

Alternativ til værtsfamilie: Bo på ungdomskollegiet i Flensborg sammen med andre elever under trygge forhold

Hvis det ikke lykkes at finde en værtsfamilie, tilbyder Skoleforeningen også at 10. klasses eleverne fra Danmark kan bo på Ungdomskollegiet i Flensborg. Det er et trygt sted at bo som ligger i Flensborgs smukkeste bydel med kort vej til midtbyen, offentlig transport, skolen og foreningsliv.

Tysk sprog og kultur vil fylde meget i din hverdag, samtidig med at en del foregår på dansk

Under dit ophold vil du opdage, at din hverdag på trods af at du bor i Tyskland vil være præget af det danske. Undervisningen på skolen foregår på dansk med undtagelse af tyskundervisningen. Og hvis du vælger at dyrke dine fritidsaktiviteter i en af de danske foreninger, vil aktiviteterne selvfølgelig også foregå på dansk.

Og dog: Sydslesvig ligger i Tyskland og også for medlemmerne af det dansker mindretal foregår en stor del af hverdagen på tysk. Så snart du forlader skolens eller en anden mindretalsorganisations grund, vil du opleve at det hele foregår på tysk, ligemeget om du skal ud at handle, spise på restaurant, gå til en koncert eller få ordnet noget på rådhuset. Du vil også opleve, at dine skolekammerater hopper frem og tilbage mellem det dansker og det tyske sprog. Mange har en tysk baggrund og eleverne taler meget tysk sammen i frikvartererne. Så hvis du er frisk på det, er der utallige lejligheder til at få øvet sig i at tale tysk. Men dine kammerater vil være i stand til at slå over til dansk i det øjeblik du har brug for at få noget forklaret på dansk.

Det samme gælder for din værtsfamilie. Der er en del hjem hvor der tales dansk og tysk i dagligdagen. Nogle familier har en dansk baggrund, hvor dansk er hovedsproget i dagligdagen. Men der også mange familier, som har en tysk baggrund og hvor der hovedsageligt tales tysk, når man ikke lige er sammen med andre fra mindretallet. 

Tysk sprog og kulturforståelse vil booste din personlige udvikling og senere give dig store fordele på arbejdsmarkedet

Dit ophold i Sydslesvig vil give dig en unik mulighed for at opleve, hvilke fordele det har at vokse op med to kulturer og to sprog fra starten og hvor nemt det er at bevæge sig i begge lande, hvis du kan begge sprog og du har indblik i, hvordan de to samfund er skruet sammen. Du vil under dit ophold både gennem tyskundervisningen på skolen og gennem kontakten til skolekammerater, din værtsfamilie og andre have rig lejlighed til at booste dine tyskkundskaber. Nabolandet med sine over 80 millioner indbyggere er den fjerdestørste samfundsøkonomi i verden og det største eksportmarked for Danmark. Så det kan være en stor fordel for dig senerehen, at du kender landet og kan sproget, når du engang skulle vælge at læse en videregående uddannelse i udlandet eller når du på et tidspunkt skal ud på arbejdsmarkedet.

Sjove og spændende oplevelser er lige mindst lige så vigtig som din faglige udvikling

Et udlandsophold handler dog ikke kun om at skabe bedre rammebetingelser for din videreuddannelse og din professionelle karriere, som alligevel ligger lidt langt ude i fremtiden. Det handler ligesåmeget om at have det sjovt, få nogle fede oplevelser og møde nogle andre unge med en anden kulturel baggrund. Gennem din skolegang i Sydslesvig skal du ikke bekymre dig om at komme i kontakt med andre i din alder. Du bliver nærmest kastet ud i det. Og udover skolegangen byder f.eks. Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger på en masse aktiviteter, hvor der er rig mulighed for at komme i kontakt med andre.

Praktiske ting du skal huske, når du vil bo i Tyskland

Der er et par ting, som du og din familie skal være opmærksom på, når du beslutter dig for at tage et skoleår i Tyskland. Skolegangen i Sydslesvig er ikke forbundet med forpligtende eksaminer, der bliver accepteret i Danmark. Det drejer sig om et sabbat-år fra dit skolegang i Danmark, som primært handler om at du udvikler dine sproglige, kulturelle og sociale kompetencer og som skal være inspirerende for din personlige og faglige udvikling.

Sørg for, at dine forsikringer også dækker over et længervarende ophold i udlandet

Efter ankomst skal du melde din flytning til Tyskland på rådhuset i den by, du kommer til at bo i. Derefter kan du blive indskrevet i den danske skole i det skoledistrikt, hvor din værtsfamilie har bopæl. Derudover skal i sørge for, at du er sygeforsikret under opholdet, hvilket i gør ved at bestille det særlige sundhedskort på borger.dk. Husk, at i skal tjekke om jeres nuværende forsikringer som ansvarsforsikring, ulykkesforsikring m.fl. dækker over et længerevarende ophold i udlandet. Det kan være at der skal tegnes nogle ekstraforsikringer for perioden, hvor du bor i Sydslesvig.

Opholdet er gratis, men du skal have lommepenge og hvad du har brug for i dagligdagen med hjemmefra

Værtsfamilien sørger som sagt for, at du får et godt sted at bo og at der er mad på bordet. Det forventes dog, at du har et fast, månedligt beløb i form af lommepenge til rådighed, som dækker over fritidsaktiviteter og særudgifter. Du skal selvfølgelig have tøj, cykel, skolesager og hvad du ellers har brug for i din dagligdag med hjemmefra. Udlandsopholdet er udover de forovennævnte omkostninger gratis. Der opkræves ikke studiegebyrer. Transport til og fra Sydslesvig organiseres privat. Selvfølgelig har du lov til at tage hjem til Danmark i weekenderne og besøge din familie. Og når det er aftalt med værtsfamilien i forvejen, er det da sikkert også en god idé at du får besøg hjemmefra i ny og næ, for at din familie kan få del i dine oplevelser og se, hvordan du selv takler din hverdag i de nye omgivelser. 

Hvis du bor på Ungdomskollegiet, skal der betales for kost og logi. Dette beløb afhænger af dine forældres indtægt og spænder fra 60 Euro om måneden til 400 Euro om måneden for familier med høj indkomst.

Kontakt Rejsekontoret, for at høre mere om mulighederne

Hvis du er interesseret i at høre mere om udvekslingsprogrammet, er du velkommen til at ringe eller skrive til Rejsekontoret. Hvis du allerede er klar til at søge om at tage din 10. klasse i Sydslesvig, så kontakt venligst ligeledes Rejsekontoret, som så vil vejlede dig igennem ansøgningsprocessen.

Generel information

Sted Rejsekontoret hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Südergraben 36, 24937 Flensburg, Tyskland
Aktivitetstype Elevudveksling & kulturmøder
Målgruppe Familier, Lærere / lejrskoler
Emne Mindretal og medborgerskab
Pris Gratis
Telefonnummer +49 (0) 461 5047 401
E-mail rejsekontoret@skoleforeningen.org
Betjening på dansk Ja
Foregår begivenheden på dansk? Ja
Åbningstider Mandag - Torsdag:
13:00-15:00
Fredag - Søndag:
Lukket
Info til åbningstider Udover de nævnte kontortider kan Rejsekontoret til enhver tid kontaktes via e-mail.
Varighed 1 skoleår
Er aktiviteten egnet til kørestolsbrugere? Nej
Anbefalet mindstealder 15 år
Forplejning Ja
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Ja
Er aktiviteten afhængig af vejret? Nej
Er aktiviteten sæsonafhængig? Nej

Service og faciliteter

Adgang til offentlig transport
Handicapvenligt
Parkeringspladser

Særlige informationer

Mindretalsorganisation: Ja

Tematisk forbindelse til mindretallet: Ja

Elevudvekslingen tilbydes af Sydslesvigske børns ferierejser som er en del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, en af det danske mindretals hovedorganisationer. Formålet er at styrke kontakten mellem skoleelever fra Sydslesvig og Danmark og skabe nye forbindelser henover grænsen.

Andre vigtige informationer
  • Tilbuddet er gratis. Det forventes dog at barnet udstyres med et passende månedligt beløb i form af lommepenge til fritidsaktiviteter, shopping m.m.
  • Tilmeldingsprocessen og at finde en værtsfamilie, der passer godt til jeres barn, kan tage flere uger. Derfor er det vigtigt at i starter tilmeldingsprocessen rettidig.

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af feriebarn.dk | Sydslesvigske børns ferierejser
Adresse Rejsekontoret hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Südergraben 36
24937 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0) 461 5047 401
E-mail rejsekontoret@skoleforeningen.org

Andre aktiviteter i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Begivenheder i nærheden

Spisesteder i nærheden

Seværdigheder i nærheden