
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket ligger i udkanten af Hatsted (Hattstedt) ca. 7 km nord for Nordfrislands hovedby Husum. Stedet er i dag primært kendt for sine kunstudstillinger og for sin cricketbane, som danner hjemsted til Husum Cricket Club. Derudover fungerer Mikkelberg som forsamlingssted, ikke kun for selve mindretallet, men for mange foreninger og andre organisationer både fra regionen og fra Danmark.
For at forstå, hvorfor man netop samler cricket og kunst i en kulturorganisation er det nødvendigt at dykke lidt ned i Mikkelbergs historie. Det hele startede med Henry Buhl, som flyttede fra Danmark i 1958 for at starte som ungdomskonsulent i Husum. I 1967 købte Buhl sammen med sin kone den gamle, forfaldne mølle, hvis bygninger skulle danne grundlaget for det nuværende ensemble på den vidunderlige, store grund på Mikkelberg. Planen var, at Mikkelberg skulle udvikles til et forsamlingshus, hvor kunst, kultur og det danske fællesskab i Sydslesvig skulle møde de perfekte rammebetingelser til at udfolde sig.
Derudover var planen, at bygge en cricketbane til Husum Cricket Club, som Buhl havde grundlagt som reaktion på, at tyske klubber høstede de sportstalenter han havde opfostret indenfor bordtennis, fodbold og håndbold i sit virke som ungdomskonsulent. Cricket var der ikke noget af i Tyskland. Således bragte han kontinuitet i sin idrætsforening, som senerehen blev ligestillet med danske klubber Dette førte blandt andet til, at Mikkelberg Cricket Ground på trods af sin beliggenhed i Tyskland er anerkendt som dansk hjemmebane. Dansk Idrætsforbund har derudover ligestillet cricketspillerne i Sydslesvig, som ofte har tysk pas, med danske statsborgere, når det kommer til deltagelsen i danske mesterskaber og muligheden for at blive optaget på det danske landshold.
Det centrale omdrejningspunkt for de fleste besøgende er dog kunsten. Mikkelberg holder på en stor samling af kunstværker fra blandt andet de danske kunstnere Sven Havsteen-Mikkelsen, Robert Jacobsen, Wilhelm Freddie, Sven Dalsgaard og Torbjørn Olsen. Disse bidrog i særlig grad med deres arbejde til Buhls og hans kones initiativ om at udvikle Mikkelberg til et center for nordisk kunst og kultur. Derudover tilbragte kunstnerne en stor del af deres tid på Mikkelberg, nok på grund af stedets smukke natur og mulighederne for at udfolde sig kreativt. En anden grund til deres engagement var dog også, at stedet dannede en fin ramme for dem, der ville udfolde sig med deres danske kultur i et Tyskland, hvor den fredelige sameksistens mellem det danske mindretal og den tyske flertalsbefolkning først begyndte at udvikle sig.
Med Henry Buhls død mistede Mikkelberg en ihærdig og engageret leder, der selv var i stand til at drive projektet videre. Inden sin død overdrog han grunden og bygningerne til en fond, som sønnerne senere donerede faderens store kunstsamling til. Siden 2018 har Mikkelberg en ny ledelse, som står for den daglige drift og den strategiske udvikling af det nordiske kunst- og kulturcenter.
Således er der i dag udover Mikkelbergs egen samling mulighed for at opleve tre til fire skiftende kunstudstillinger om året med kunstnere fra regionen, Danmark, Tyskland og de nordiske lande. Derudover er der regelmæssigt andre kulturelle begivenheder som f.eks. litteraturlæsninger og foredrag.
Det er altid muligt at få en rundvisning på stedet eller at booke et foredrag om f.eks. møllen og dens historie, de igangværende udstillinger og selvfølgelig om cricket og sportens historie på Mikkelberg. Der arrangeres derudover gerne foredrag omkring Sydslesvigs historie og om vadehavsregionens kultur- og naturhistorie. Alle foredragene foregår som udgangspunkt på dansk. Når i kommer på besøg arrangeres der gerne et kaffebord til jer, også hvis I ikke skulle vælge at booke et foredrag eller en rundvisning.
Informationer om aktuelle og kommende udstillinger og arrangementer på Mikkelberg finder I på stedets hjemmeside. Hvis I skulle være interesseret I at bruge Mikkelbergs faciliteter til et arrangement, så er i velkommen til at kontakte personalet.
Sted |
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket Horstedter Chaussee 1, Hattstedt, Tyskland |
---|---|
Seværdighedstype | Museer og Verdensarvssteder |
Målgruppe | Lærere / skoler, Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
Pris | Gratis |
Telefonnummer | +49 4846 6604 |
info@mikkelberg.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Åbningstider |
Fra den 7. September 2019:
Tirsdag - Onsdag: 09:00-13:00 Torsdag: 11:00-16:00 Lørdag - Søndag: 13:00-17:00 |
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker | Nej |
Betalingsmuligheder |
|
Mindretalsorganisation: Ja
Stillet til rådighed af | Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket |
---|---|
Adresse |
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket Horstedter Chaussee 1 25856 Hattstedt
Tyskland |
Telefonnummer | +49 4846 6604 |
info@mikkelberg.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Weihnachtshaus Husum, Husum
Har du nogensinde tænkt over, hvor adventskalenderen kommer fra? Hvordan pynter man sit juletræ i andre lande? Og hvordan fejrede man jul under krigen? Svar på disse og mange andre spørgsmål samt inspiration til dine egne juledekorationer får du i julehuset i Husum - og det hele året rundt.
KZ-Gedenkstätte Husum-Schwesing, Schwesing
Svesinglejren var et af flere koncentrationslejre i Grænselandet. Mindesmærket i Svesing ved Husum minder i dag om nazismens terrorregime i grænseregionen og de mange ofre, som har fundet døden i KZ-lejren. På mindestedet kan I informere jer om begivenhederne fra dengang.
Naturzentrum Mittleres Nordfriesland, Bredstedt
Vidste du, at der gemmer sig nogle smukke og spændende naturområder i det ellers lidt øde, flade landskab på den sydslesvigske vestkyst? I naturcentret i Bredsted kan du opleve, hvad naturen har at byde på. Og kan endda røre ved en sæl og kigge ind i en bistad - hvis man da tør!
Museum "Alte Münze", Friedrichstadt
Vidste I, at Frederiksstad råder over en af de flotteste renæssancebygninger i hele Nordtyskland? I dag huser "Den gamle mønt" byens museum, som er et rigtig godt sted at starte, når I vil dykke ned i hollænderbyens spændende historie.
Multimar Wattforum, Tönning
450 km Vadehav strækker sig fra Danmark til den hollandske kyst. I Multimar Wattforum kan I opleve den unikke natur i området, som endda blev kåret til UNESCO verdensarv. Gå på opdagelse i akvarierne og se, hvad der gemmer sig i vand og sand. Hvis i er på lejrskole, er der særlig spændende tilbud.
Draisinenbahn Nordfriesland i Læk, Leck
Har du altid drømt om at opleve en togrejse ud fra lokoførerens perspektiv? På Draisinenbahn Nordfriesland kan i selv overtage styret på skinnecyklen. Turen byder på en flot natur, landsbykroer med kolde øl og lækre frokoster og muligheder for en hyggelig familie-picnic undervejs.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er kendt for Sydslesvigs vigtigste historiske seværdigheder. På denne bytur med dansk guide får i mulighed for at besøge de steder, som ofte bliver glemt. Her kan i glæde jer til spændende historier fra dagligdagen i fiskerkvarteret Holmen og Slesvigs mest markante vartegn - domkirken.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Denne byvandring tager jer forbi tre af de smukkeste seværdigheder i Slesvig: det historiske fiskerkvarter Holmen, Sankt Hans Klosteret og bibelhaven. Undervejs fortæller jeres dansktalende guide, hvilke historier der ligger bag seværdighederne.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er en af de ældste byer i Nordeuropa. På en byvandring om aftenen med dansktalende guide kan i opleve Slesvigs historiske seværdigheder og de spændende historier, der er forbundet med dem. Sidste stop på turen er et lille, traditionelt værtshus med en lille overraskelse til ganen.
Flensborg Avis, Flensburg
Hvilke krav bl.a. til sprog skal man stille til forældre, der vil sende deres børn i mindretallets danske skoler? Har den danske grænsekontrol skadet samarbejdet, eller har den været en succes? Flensborg Avis har i snart 150 år haft fokus på de emner, der bevæger grænselandet.
05. maj - 30. juni 2022
Flensborg Bibliotek
Tidligere lektor på Duborg-Skolen, Arne Sørensen, har været nede i sit arkiv, for at danne sig et overblik over sit mangeårig virke som amatørfotograf. Et udvalg af hans mange værker kan snart beundres i billedudstillingen på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg.
21. maj - 14. august 2022
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Lige på den anden side af grænsen, i Højer, bor Dan Thuesen og Mogens Davidsen. Thuesen - marskens maler - viser oliebilleder med høj himmel fra vestkystens flade landskab. Davidsen viser skulpturer i keramik og bronze, inspireret af natur, arkitektur og menneskekroppen.
08. juli 2022 18:00
Christian Lassens Mindemuseum
Teatret Møllen drager ud i det danske sommerlandskab og omdanner deres gamle lastbil til en mobil teaterscene. Lastbilen kører til en række skønne og historiske lokationer rundt omkring i Sønderjylland og Sydslesvig.
Jugendherberge Husum, Husum/Nordsee
Vil du bo centralt i Nordfrieslands hovedby og samtidig have nem adgang til mange af de spændende naturoplevelser i og omkring vadehavet? Så er vandrehjemmet i Husum måske det rette overnatningssted til dig. Her kan du bo billigt og komme i kontakt med andre unge rejsende på Sydslesvigs vestkyst.
Jugendherberge Friedrichstadt, Friedrichstadt
Vidste du, at der ligger en rigtig hollænderby i det vestlige Sydslesvig, som besøges af flere hundredetusinde turister hvert år? Hvis du vil opleve dette vidunderlige sted sammen med din skoleklasse, ungdomsgruppe eller familie, så er vandrehjemmet i Frederiksstad en mulighed.
Ringhotel Aquarium Friedrichstadt, Friedrichstadt
300.000 turister besøger hvert år den historiske og smukke kanalby Frederiksstad. I Ringhotel Aquarium kan du bo hyggeligt og centralt ved en af kanalerne. Udover gode værelser byder hotellet på spændende kulinariske oplevelser og en lille, men fin wellness-afdeling.
Lejrskolen Skipperhuset, Tönning
Tag på lejrskole med fokus på natur og kultur med et internationalt twist. Lejrskolen Skipperhuset i Tønning ligger ved vadehavskysten og denne egn byder på masser af unikke naturoplevelser og østkysten på den anden side er rig på kultur og historie. I løbet af opholdet er der mulighed for at møde elever fra det danske mindretal.
Jugendherberge Tönning, Tönning/Nordsee
Gå på opdagelse i det unikke Vadehav, som også har den fornemme ære at være UNESCO Verdensarv. Vandrehjemmet i Tønning er et dejligt og billigt overnatningssted. Samtidig er Tønning et perfekt udgangspunkt, når I skal udforske alle de spændende seværdigheder på den sydslesvigske vadehavskyst.
Spejdergården Tydal, Eggebek
Tydal er en af de største spejdergårde i Nordeuropa og drives i regi af det danske mindretal. På spejdergården Tydal kan I nyde naturen langs den smukke å Trenen - om I er på lejrskole, på en foreningstur, teambuilding med virksomheden eller til familiefest.
Handwerkerhaus - Restaurant und Saal, Husum
En køkkenchef fra Sydtyskland skaber spændende lokale kulinariske oplevelser med et team af unge gastronomer under uddannelse på den sydslesvigske vestkyst. I tror det er løgn? Så kig forbi og oplev samtidig et ægte gastronomisk highlight i Husum og omegn.
Ringhotel Aquarium Friedrichstadt, Friedrichstadt
Er i på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse i Frederiksstad? På restauranten på Ringhotel Aquarium bydes der på spændende tyske retter, både som menu eller á la carte. Fra terrassen kan i samtidig nyde udsigten over kanalen og de smukke facader i Sydslesvigs historiske hollænderby.
Restauranten på Hotel Strandleben, Schleswig
Restauranten på Hotel Strandleben ligger direkte ved bredden af fjorden Slien i Slesvig. Hvis I er på udkig efter en fin middag eller blot en kop kaffe med en aldeles flot udsigt over vandet, så er dette sted det rigtige for jer.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Meierei Dirk Luther, Glücksburg (Ostsee)
En 2-stjernet restaurant parret med et af de bedste hoteller i regionen samt en spektakulær beliggenhed. Hvis I er ude efter en helt særlig kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser, så er et besøg på Meierei Dirk Luther i Lyksborg-Mejervig noget I ikke må gå glip af.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.