Ostsee Info-Center

Jungfernstieg 110 (Am Seesteg), 24340 Eckernförde, DE

Har du nogensinde tænkt over, hvad der befinder sig under Østersøens nogle dage spejlglatte, andre dage brogede vandoverflade? I Egernførde kan du opleve Østersøens oftest skjulte beboere uden at få våde tæer. Og hvis i foretrækker den ægte vare, så er der også mulighed for at opleve den ægte vare.

Seværdighed

Naturkundemuseum Niebüll

Hauptstraße 108, 25899 Niebüll, DE

Naturen kender ingen grænser. Dette kan i særlig grad opleves i naturkundskabsmuseet i Nibøl, som beskæftiger sig med naturen nord og syd for grænsen. Her kan du lære mere om den mangfoldige natur mellem Østersø og Vesterhav. Derudover tilbydes der ture ud i skov, krat og marsk i omegnen.

Seværdighed

Wikinger Museum Haithabu

Am Haddebyer Noor 3, 24866 Busdorf, DE

Vidste du, at vikingebyen Hedeby sammen med Danevirke siden 2018 er UNESCO verdensarv? Vikingemuseet hører til de mest betydningsfulde arkæologiske museer i Tyskland. Her kan du for alvor dykke ned i vikingetiden og udforske den tidlige danske og europæiske historie.

Seværdighed

Den gottorpske Kæmpeglobus på Gottorp Slot

Schloßinsel 1, 24837 Schleswig, DE

Kæmpeglobussen på Gottorp Slot betragtes som værende det første planetarium i historien. Her kan du opleve, hvordan man så verden og nattehimlen ved udgangen af det 17. århundrede. Og så inviterer slottets barokhave til en tidsrejse tilbage til hertugdømmets blomstringstid omkring 1690.

Seværdighed

Museum für Archäologie Schloss Gottorf

Schloßinsel 1, 24837 Schleswig, DE

Vidste du, at Sydslesvig har et af de største arkæologiske museer mellem Hamborg og København? I det arkæologiske museum på Gottorp Slot kan du opleve menneskets historie fra neandertaler til ridderne i middelalderen og gyse over historierne fra de berømte, over 2.500 år gamle moselig.

Seværdighed

Museum für Kunst- und Kulturgeschichte Schloss Gottorf

Schloßinsel 1, 24837 Schleswig, DE

Vidste du, at Gottorp Slot var et vigtigt kulturelt centrum i Europa i det 17. århundrede? I museet for kunst- og kulturhistorie kan du på over 15.000 kvadratmeter opleve kunst fra middelalderen til i dag. Derudover får du mulighed for at få et helt nyt perspektiv på Danmarkshistorien.

Seværdighed

Flensburger Schifffahrtsmuseum

Schiffbrücke 39, 24939 Flensburg, DE

Flensborg er en gammel havneby med en broget dansk og tysk historie, både som købmandsby, som romby, men i særlig grad som handelsby med havnen og søfarten i centrum. I søfartsmuseet kan I se og opleve alt, hvad der udgør en ægte og livlig havneby i østersøegnen.

Seværdighed

Naturzentrum Amrum

Strunwai 31, 25946 Norddorf (Amrum), DE

Sand, sand og endnu mere sand. Amrum er bygget på sand, kunne man sige. Men i klitterne og på den store, vide sandstrand gemmer der sig faktisk mange dyr og planter. På naturcentret kan i opleve øens unikke natur samt områdets helt særlige kulturhistorie, som bliver fortalt i en særskilt udstilling.

Seværdighed

Multimar Wattforum

Dithmarscher Str. 6, 25832 Tönning, DE

450 km Vadehav strækker sig fra Danmark til den hollandske kyst. I Multimar Wattforum kan I opleve den unikke natur i området, som endda blev kåret til UNESCO verdensarv. Gå på opdagelse i akvarierne og se, hvad der gemmer sig i vand og sand. Hvis i er på lejrskole, er der særlig spændende tilbud.

Seværdighed

Kobbermølle Industrimuseum

Messinghof 3, 24955 Harrislee, DE

Vidste du, at der lige udenfor Flensborg engang fandtes et af de største industrianlæg i Danmark? I Kobbermølle Industrimuseum kan du opleve en del af den dansk/tyske tekniske historie og se, hvordan man i sin tid producerede metalprodukter ved hjælp af vandkraft og store dampmaskiner.

Seværdighed

Stadtmuseum Schleswig

Friedrichstraße 9-11, 24837 Schleswig, DE

Vidste du, at Slesvig var en af de vigtigste handelsbyer i vikingetiden? At Hertugdømmet Slesvig var en del af den danske helstat og at Slesvig spillede en central rolle i krigen mellem Danmark og Tyskland? I bymuseet kan du opleve byens spændende historie og få inspiration til flere oplevelser.

Seværdighed

Emil Nolde Museum

Seebüll 31, 25927 Neukirchen, DE

Vidste du at en af de mest kendte kunstnere stammer fra den Sydslesvigske vestkyst? Emil Noldes atelier og bosted i Søbøl ved Nykirke er i dag et langt udover landsdelens grænser kendt museum. Et besøg er en rejse værd, også for familier og lejrskolegrupper, som kan glæde sig til særlige tilbud.

Seværdighed