Tag på kør selv ferie i Sydslesvig i Nordtyskland

Kør selv ferien er et godt og klimavenligt alternativ til flyrejser til fjerne lande. Her kan du få at vide, hvad du kan opleve i Sydslesvig i Nordtyskland og hvordan du bedst planlægger rejsen, når du skal rundt i egen bil.

Rejsetip

Rundvisning på Flensburger Brauerei

Flensburger Brauerei , Flensburg

Vil I vide, hvorfor Flensborg-øllen er den bedste i verden? På en rundvisning på Flensburger Brauerei kan I få hele historien, få indblik i bryggeprocessen og opleve det rasende hurtige påfyldningsanlæg. Selvfølgelig er der også smagsprøver og en god, lille bid mad til jer efter rundvisningen.

Aktivitet

Modellbahnzauber i Frederiksstad

Brückenstraße 18, 25840 Friedrichstadt, DE

Kommer

Seværdighed

Salondampfer Alexandra

Salondampfer Alexandra , Flensburg

I over 110 år har Dampskibet Alexandra præget Flensborgs bybillede og skibet er i dag en vigtig del af byens identitet. En fjordtur med dette historiske juvel er derfor en helt særlig oplevelse. Og måske er der jo mulighed for et lille kig forbi broen eller ned i maskinrummet under turen.

Aktivitet

Damptoget Angelner Dampfeisenbahn

Angelner Dampfeisenbahn , Kappeln

En tur med damptoget Angelner Dampfeisenbahn bringer jer tilbage til tiden i 1920erne. Her kan I opleve det smukke, sydslesvigske landskab fra et helt nyt perspektiv. Og hvis I booker en oplevelsesrundrejse, kan en del af turen endda foregå med skib på den smukke fjord Slien.

Aktivitet

Videnskabscentret Phänomenta

Norderstr. 157-163, Nordertor, 24939 Flensburg, DE

Hvordan virker et varmekamera? Hvordan træner man til at blive astronaut? Svar på disse og mange andre spørgsmål finder I i videnskabscentret Phänomenta i Flensborg. Her må der pilles ved tingene i udstillingen og børnene kan selv frit gå på opdagelse blandt mange spændende og lærerige oplevelser.

Seværdighed

Tag til Sydslesvig i Nordtyskland med DSB Udland

Skån klimaet og tag toget til Sydslesvig i Nordtyskland. Her forklarer vi, hvordan I rejser til området og hvilke oplevelser I kan glæde jer til syd for grænsen.

Rejsetip

Flensborg - porten til Sydslesvig

På denne side har vi samlet de vigtigste highlights, som er værd at kende til, når du kommer på besøg i byen.

Rejsetip

Tag på lejrskole til Sydslesvig i Nordtyskland

Mange skoleklasser tager hvert år på lejrskole i Sydslesvig for at møde en venskabsklasse, se Danmarkshistorien fra en ny vinkel eller bare for at opleve udlandet til en fornuftig pris. På denne side finder I alt, hvad I skal vide, når I planlægger et lejrskoleophold i grænselandet.

Rejsetip

Bo på vandrehjem i Sydslesvig i Nordtyskland

Vandrehjem handler i dag ikke kun om at bo billigt. De byder også på gode muligheder for at komme i kontakt med andre rejsende, og især grupper kan glæde sig til gode faciliteter. Her giver vi et overblik over vandrehjem i Sydslesvig, og hvilke oplevelser der venter dig i regionen umiddelbart syd for grænsen.

Rejsetip

Besøg Flensborg Avis og få en rundvisning i mediehuset

Flensborg Avis , Flensburg

Hvilke krav bl.a. til sprog skal man stille til forældre, der vil sende deres børn i mindretallets danske skoler? Har den danske grænsekontrol skadet samarbejdet, eller har den været en succes? Flensborg Avis har i snart 150 år haft fokus på de emner, der bevæger grænselandet.

Aktivitet

Den gottorpske Kæmpeglobus på Gottorp Slot

Schloßinsel 1, 24837 Schleswig, DE

Kæmpeglobussen på Gottorp Slot betragtes som værende det første planetarium i historien. Her kan du opleve, hvordan man så verden og nattehimlen ved udgangen af det 17. århundrede. Og så inviterer slottets barokhave til en tidsrejse tilbage til hertugdømmets blomstringstid omkring 1690.

Seværdighed