Anne-Kjestine og Henry Buhl genopdagede for et halvt århundrede siden Mikkelberg for at skabe et folkeligt mødested, hvor cricket og nordisk kunst kunne udfolde sig som en naturlig del af dansk og nordisk fællesskab i Sydslesvig.
I dag er Mikkelberg et moderne cricket- og kunstcenter, hvor Husum Cricket Club og Hatsteds ungdom i samarbejde med Dansk Cricket-Forbund realiserer et grænseoverskridende samarbejde. Cricketspillere fra Sydslesvig deltager i de danske turneringer; og gennem et forbilledligt samarbejde med Dansk Cricket-Forbund er det lykkedes at overbevise Dansk Idræts-Forbund om, at danske foreninger i Sydslesvig, såfremt de alene er medlem af et dansk specialforbund, kan optages som fuldgyldige medlemmer af D.I.F. Det betyder også, at danske sydslesvigere kan deltage i Danmarksmesterskaber og repræsentere Danmark på landshold. Det er en betydningsfuld håndsrækning, der giver danske i Sydslesvig mulighed for at deltage i dansk idrætslivs fællesskab.
På Mikkelberg arrangeres derudover skiftende kunst- og kulturhistoriske udstillinger foruden studiekredse og foredrag samt sang- og musikaftener, der søger at formidle nordisk livssyn og dansk væremåde. Mikkelberg huser desuden Sydslesvigs Museumsforening.
Mikkelberg ledes i dag af Lisbeth Bredholt Christensen.
Det er muligt at besøge Mikkelberg udenfor åbningstiderne efter forudgående aftale.
Kommende begivenheder fra Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Udstillingsåbning | NATUR-SYN-RUM: Tre generationer Havsteen-Mikkelsen
01. april 2023 (All day)
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Den 1. april åbner dobbeltudstillingen NATUR-SYN-RUM på Mikkelberg og Museet Holmen. Åbningen markeres med et program, som omfatter flere stationer nord og syd for grænsen. Flere kunstnere og udstillere vil være til stede på dagen.
Udstilling | NATUR-SYN-RUM: Tre generationer Havsteen-Mikkelsen
01. april - 25. juni 2023
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Fra april til juni vises dobbeltudstillingen NATUR-SYN-RUM på Mikkelberg og Museet Holmen. Der vises værker af maleren og grafikeren Sven Havsteen-Mikkelsen samt af hans efterkommere og familiemedlemmer, af hvilke mange ligeledes var og er kunstnere.
Seværdigheder fra Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Kunstudstillingen på Mikkelberg er altid et besøg værd, når man interesserer sig for kunstnere fra regionen og de skandinaviske lande. Men stedet med sine smukke bygninger, gode faciliteter og smukke omgivelser kan også danne rammerne for jeres næste sammenkomst i jeres forening eller andre events.
Aktiviteter fra Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Lær at tegne med Margareta Erichsen
Har I altid villet blive bedre til at tegne? Eller er du som lærer på udkig efter en kunstnerisk aktivitet med en international, kulturel og historisk dimension? Så er dette virtuelle tegnekursus måske det rigtige for jer!