Det startede i september 1945 med en poliklinik, og siden er Sundhedstjenesten vokset med behovet og tilbyder sundhedsydelser for mindretallet i hele Sydslesvig.

Trivsel og aktiviteter

Sundhedstjenesten er i dag en moderne arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling. Den udbyder ydelser på fire områder: Skolesundhedstjeneste, hjemmepleje, plejecenter og sekretariat med ejendomsforvaltningen.

Skolesundhedstjenesten vejleder via et tværfagligt team af læger, socialrådgivere, sygeplejersker og tandpleje om sundhed, sygdom og hele familiens trivsel efter dansk forbillede.

Hjemmeplejen arbejder ud fra målet om »Længst muligt i eget hjem«, hvor borgere, der er svækket pga. sygdom, handicap eller andre omstændigheder, tilbydes hjælp og omsorg. Den arbejder efter tysk plejelovgivning, men i en dansk kulturel sammenhæng.

Dansk Alderdomshjem yder faglig sygepleje med fokus på nærvær, tryghed og respekt samt ikke mindst dansk tradition. Udover plejehjemspladser tilbyder centret aflastningspleje og rehabilitering i 74 boliger, der er omgivet af grønne arealer og god infrastruktur. Til centret er tilknyttet en kreds af aktive frivillige.

Sekretariat og ejendomsforvaltning er den første kontakt til Sundhedstjenesten. Her varetages administrationen for alle afdelinger og ejendomme herunder pensionistboligerne. Opgaverne er inden for personale og økonomi, klientaftaler og afregning, udvalgsarbejde, booking og kommunikation, IT-support.

Kommende begivenheder fra Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig

Tandfest og trylleshow

07. marts 2023 15:00

Fællesbiblioteket Egernførde

For de fleste børn er tandbørstning blot noget der skal overstås, når forældrene to gange dagligt overfalder ungerne med børste og tandpasta. Derfor gælder det om at gøre det til en leg - og det er Irmgard Griemert fra Sundhedstjenesten ekspert i, hvilket I kan opleve på Trylleshowet i Egernførde den 7. marts.

Babytorsdag: Det stærke barn & babyrytmik

30. marts 2023 10:00

Flensborg Bibliotek

Barnets udvikling består af en lang række milepæle, som gør det at være forælder til en så unik oplevelse. Denne gang har i mulighed for at høre noget om barnets generelle udvikling, hvorefter der vil være en introduktion til babyrytmik og forskellige sanglege.

Babytirsdag: Det stærke barn & babyrytmik

04. april 2023 10:00

Slesvig Bibliotek

Barnets udvikling består af en lang række milepæle, som gør det at være forælder til en så unik oplevelse. Denne gang har i mulighed for at høre noget om barnets generelle udvikling, hvorefter der vil være en introduktion til babyrytmik og forskellige sanglege.