
Entdeckerbad, Damp
Et besøg på badelandet Entdeckerbad i Damp kan redde en hver regnfyldt feriedag. Tre op til 100 m lange rutsjebaner, en familievenlig tekstilsauna og en flot udsigt over havet er højdepunkterne, som i kan glæde jer til. Og hvis i bliver sultne, så tilbyder caféen på et godt, varmt måltid mad.
Barfusspark Schwackendorf, Hasselberg
I BARFUSSpark Schwackendorf er hovedattraktionen en meget undervurderet kropsdel, nemlig jeres egne fødder. Her kan I gå på opdagelse på forskellige undergrunde på bare fødder og få en hyggelig og lidt anderledes dag sammen med hele familien.
Flensborg Avis, Flensburg
Hvilke krav bl.a. til sprog skal man stille til forældre, der vil sende deres børn i mindretallets danske skoler? Har den danske grænsekontrol skadet samarbejdet, eller har den været en succes? Flensborg Avis har i snart 150 år haft fokus på de emner, der bevæger grænselandet.
Rejsekontoret hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Flensburg
Ferierejser af sydslesvigske børn til Danmark har en lang tradition. Nu er det også muligt for dit barn i Danmark at tilbringe sin ferie hos en værtsfamilie i Sydslesvig og stifte bekendtskab med tysk sprog og kultur. Og måske er dette jo starten på et nyt, livslangt venskab henover grænsen.
Rejsekontoret hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Flensburg
Vidste du, at der er 90 værtsfamilier i Danmark, som hvert år får besøg af et feriebarn fra Sydslesvig i Nordtyskland? Hvis din familie kunne tænke sig at give dit barn mulighed for at møde en legekammerat med både dansk og tysk som modersmål, så er dette måske et spændende tilbud for jer.
Turistinformationen i Kappel, Kappeln
Kappels historie er præget af fjorden og havet. På denne bytur med dansktalende guide kan i opleve byens maritime historie og få indblik i fiskernes hverdag, både i gamle dage og i dag. På besøget på et lokalt røgeri venter der duften af friskrøget fisk og en smagsprøve på en lokal specialitet.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Denne byvandring tager jer forbi tre af de smukkeste seværdigheder i Slesvig: det historiske fiskerkvarter Holmen, Sankt Hans Klosteret og bibelhaven. Undervejs fortæller jeres dansktalende guide, hvilke historier der ligger bag seværdighederne.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er kendt for Sydslesvigs vigtigste historiske seværdigheder. På denne bytur med dansk guide får i mulighed for at besøge de steder, som ofte bliver glemt. Her kan i glæde jer til spændende historier fra dagligdagen i fiskerkvarteret Holmen og Slesvigs mest markante vartegn - domkirken.
Campusbad Flensburg, Flensburg
Er vejret ikke til udendørsaktiviteter og er i på udkig efter et sjovt alternativ? Så er svømmehallen Campusbad måske det rigtige for jer. Badet byder på et lille, men hyggeligt forlystelsesbad med en 60 m lang rutsjebane, et stort og moderne sportsbassin og et dejligt saunalandskab.
Angelner Dampfeisenbahn, Kappeln
En tur med damptoget Angelner Dampfeisenbahn bringer jer tilbage til tiden i 1920erne. Her kan I opleve det smukke, sydslesvigske landskab fra et helt nyt perspektiv. Og hvis I booker en oplevelsesrundrejse, kan en del af turen endda foregå med skib på den smukke fjord Slien.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.