Alt

Opera på Grænsen

Foto: Opera på Grænsen

Opera med kant!

Vi laver opera med kant og i øjenhøjde. Samtidig vil vi bidrage til, at kulturudbuddet i Sønderjylland er bredt og varieret, og at kvaliteten er i top.

Opera på Grænsen blev grundlagt i 2012. Glæden ved klassisk sang og dens udøvelse står centralt i foreningens aktiviteter, der foregår både nord og syd for den dansk-tyske grænse. Vi bestræber os på at udbrede kendskabet til og interessen for sang og operaen som genre. Vi prioriterer at skabe oplevelser på højt niveau, men også at udfordre genren ved at arrangere open-air koncerter, guerilla-opera, gastronomi & opera-events, skoleworkshops og meget andet.

Som almennyttig forening arbejder vi på at styrke og udbrede glæden ved sang, musik og bevægelse gennem egne opsætninger, koncerter, workshops og talentudvikling, gerne i et samarbejde med kor, skoler og offentlige institutioner samt private virksomheder.

Bestyrelsen for Opera på Grænsen

  • Anders Molt Ipsen
  • Ole Livbjerg Klitgaard
  • Lene Lass
  • Birgit Messerschmidt
  • Stephan Kleinschmidt
Adresse
Hærvejen 9, Bov
6330 Padborg
Danmark
E-mail moltipsen@gmail.com

Kommende begivenheder fra Opera på Grænsen

Opera i Børnehøjde

26. september 2026 10:30

Flensborg Bibliotek

Hvordan virker stemmen – og hvordan synger man opera? Den 26. september inviterer Julie Vilstrup og Thomas Storm børn og barnlige sjæle til en legende introduktion til opera.

Koncert: Nordens Aften

10. oktober 2026 16:00

Flensborghus

Oplev nordisk musik, folklore og fælles kulturarv, når to sangere ledsaget af tre musikere byder på en koncert fyldt med smukke toner, stærke fortællinger og musikalsk nærvær.