Gennem idræt, kulturelle og pædagogiske tilbud skaber SdU oplevelser med indhold for medlemmerne. Med dette udgangspunkt gennemføres en lang række arrangementer. Disse foregår i forenings- og udvalgsregi, i spejder- og FDF-grupperne og i samarbejde med andre organisationer.

SdU er paraplyorganisationen for de danske idræts- og ungdomsforeninger i Sydslesvig. Foreningernes tilbud spænder vidt fra modelflyvning til de store idrætter fodbold og håndbold samt søsport. De mindre foreninger tilbyder mange forskellige kulturelle og kreative aktiviteter. Tilknyttet er også Dansk Spejderkorps i Sydslesvig (DSS), FDF Sydslesvig og Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde (MBU). Foreningerne har fra 10 og op til 1.000 medlemmer.

Fingeren på pulsen

SdU har 11 børne- og ungdomshuse, som er tredelte institutioner med en fritidshjems-, en fritidsklub- og en ungdomsafdeling. Institutionerne er karakteriseret ved en høj pædagogisk standard, hvor overordnede og individuelle målsætninger, koncepter og læreplaner danner arbejdsgrundlaget. Et hav af forskellige aktiviteter, tilbud, arrangementer og kolonier er med til at fremme børnenes udvikling, trivsel og glæde. Institutionernes madtilbud supplerer den kvalitative tilgang, ligesom forældresamarbejdet vægtes højt. Institutionernes praktiske realisering tager udgangspunktet i det enkelte barns, behov, interesser og forudsætninger.

Derudover står SdU for driften af kursuscentret Christianslyst, Spejdercentret Tydal, Aktivitetshuset i Flensborg, to haller og flere idrætsanlæg i hele Sydslesvig. SdU er en organisation i stadig fremdrift med tætte kontakter til Danmark, lokalsamfundet og det øvrige Europa.

Kommende begivenheder fra Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Koncert: Azur Azur

11. september 2026 20:00

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Oplev nordiske toner i nye klæder. Den dansk-svenske trio Azur Azur forener folkemusikkens melankoli med jazzens frihed i en stemningsfuld koncert, som finder sted i indergården på Flensborg Bibliotek den 11. september.

Familiekoncert: Azur Azur

12. september 2026 11:00

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Lad dig forføre af et smukt nordisk lydunivers. Azur Azur forener folkemusik, jazz og improvisation i en nærværende koncertoplevelse på Dansk Centralbibliotek den 16. november.

Koncert: Niklas Walentin

12. september 2026 17:00

Isa Cafe & Eis

Tag med på en musikalsk rejse gennem violinens historie. Den prisbelønnede violinist Niklas Walentin spiller jazzklassikere og fortæller om instrumentets fascinerende udvikling.