Danevirke Museums logo

Danevirke Museum

Foto: SSF/Tim Riediger

Verdensarv Hedeby-Danevirke

Danevirke Museum befinder sig i landsbyen Dannewerk umiddelbar sydvest for Slesvig by. Museet ligger umiddelbart ved Danevirkes Hovedvold og tæt på en række andre markante bygningsværker fra Danevirkes historie.

Et stenkast fra museet ligger resterne af Danevirkes hovedport, Porten til Norden. Den stammer fra omkring år 500 og så at sige var den eneste officielle landfaste grænseovergang mellem Mellemeuropa og Skandinavien. 

Museumsbygningen indeholder en permanent udstilling om voldanlægget og et informationscenter for UNESCO-verdensarven Hedeby-Danevirke. Derudover dokumenteres her også brugen af Danevirke i den anden slesvigske krig 1864 og det danske mindretals historie fra 1864 til i dag.

Museets arkæologiske park omfatter fire markante bygningsværker i det gigantiske Danevirke-kompleks: Danevirke hovedvold, Thyraborg, Valdemarsmuren samt rekonstruktionen af Skanse 14. 

Museet ejes og drives af det danske mindretals kulturelle hovedorganisation Sydslesvigsk Forening. Museet er medlem af Organisationen Danske Museer, Museumsverbund Schleswig-Holstein/Hamburg og den internationale museumssammenslutning ICOM. 

Adresse
Ochsenweg 5
24867 Dannewerk
Tyskland
E-mail info@danevirkemuseum.de
Telefonnummer +49 4621 37 81 4
Åbningstider
Forår (01.03. – 30.04.)
Tirsdag - Søndag:
10:00-16:00
Sommer (01.05. – 30.09.)
Mandag - Fredag:
09:00-17:00
Lørdag - Søndag:
10:00-16:00
Museet er lukket om vinteren fra 1. December til 28. Februar.

Seværdigheder fra Danevirke Museum

Danevirke Museum

Danevirke Museum

Vidste du, at voldanlægget i Danevirke ved Slesvig var en vigtig forudsætning for, at Danmark har udviklet sig til det land vi kender i dag? På Danevirke Museum kan du opleve UNESCO verdensarvsstedet og samtidig høre om mindretallet og hvordan de dansksindede lever en dansk hverdag i Tyskland i dag.