Ud over kerneopgaven at være det danske mindretals bibliotek, har biblioteket en række tilbud, der ikke blot henvender sig til det danske mindretal, men til enhver der er interesseret i det danske og nordiske – det være sig inden for historie, musik, film, forskning – & meget mere.

Ordet mere er et nøgleord i bibliotekets fortælling om sig selv – både som biblioteket har været i fortiden, som det er nu, og som det ønsker at være i fremtiden. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er meget mere end et sted til opbevaring af bøger. Biblioteket rummer tillige “Den slesvigske Samling”, “Studieafdelingen og Arkivet” samt udøver formidlings- og kursusvirksomhed – & meget mere.

Biblioteket fungerer som en dør til Norden for de mange, der ønsker et nærmere kendskab til vort lille hjørne af Europa. Det fungerer som brobygger mellem landsdelens befolkningsgrupper, som kontakt til bibliotekerne i Danmark, som en integreret del af grænselandets kulturtilbud – & meget mere.

Til at udtrykke denne aktive mangfoldighed har biblioteket hentet et bomærke fra bogens verden, nemlig “&” – tegnet for “og” (kaldet ampersand) formgivet så tegnet indgår i DCB. Vi vil hermed udtrykke bibliotekets mangfoldighed samt vise, at vi på biblioteket ønsker at møde vore brugere med åbenhed, faglighed, hjælpsomhed, formidlingslyst – & meget, meget mere.

Kommende begivenheder fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Børnebibliotekets bedste bøger

31. oktober 2026 10:30

Flensborg Bibliotek

Kom til hyggelig højtlæsning på Flensborg Bibliotek. Hver lørdag læser børnebibliotekarerne billedbøger for børn i alderen 3–6 år.

Udstilling: Kaskelotternes sang

03. november 2026 - 22. januar 2027

Flensborg Bibliotek

Dyk ned under havets overflade på børnebiblioteket. Oplev Kaskelotternes sang som en sanselig udstilling med hvaler, lyd og scenografi.

Foredrag | Livestream: Kaffe

03. november 2026 18:55

Flensborg Bibliotek

Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.

Aktiviteter fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Foredrag: Sønderjylland-Schleswig kolonial - dengang og i dag 

Flensborg Bibliotek

På trods af grænseregionens nuværende beliggenhed langt fra de store handelshavne, har regionen faktisk spillet en vigtig rolle i den oversøiske handel. I dette foredrag kan I få indblik i grænselandets dengang mangfoldige handelsforbindelser og de spændende historier, der følger med.

Foredrag om Gustav Johannsen - Flensborgs ukronede konge

Flensborg Bibliotek

Gustav Johannsen var ved udgangen af det 19. århundrede frontfiguren i det danske mindretal. Her kan du høre mere om hans spændende liv og virke i en region og tid, der var præget af kulturkampe, interne stridigheder og dog en ukuelig vilje til, at Sønderjylland skulle blive en del af Danmark igen.

Foredrag: Det danske mindretal i kejsertiden

Flensborg Bibliotek

1864 var året, der rev det politiske og kulturelle tæppe væk under sønderjyderne. De følgende år var præget af undertrykkelse og kampen om at blive en del af Danmark igen. Hvis I vil dykke ned i historien om emnet, så er foredraget om mindretallet i kejsertiden et spændende tilbud til jer.