Jaruplund Højskole, Handewitt
Kender du det at have haft en oplevelse og pludselig se tingene med helt andre øjne? Og har du overvejet at bryde ud af din hverdag for en stund? Måske for at udvide din horisont og få et mere nuanceret syn på dig selv og din omverden. Jaruplund Højskole kan helt sikkert give dig nogle af svarene.
Jugendherberge Maasholm - Umwelthaus, Maasholm
Vidste du, at der findes et vandrehjem i Masholm i Sydslesvig, som man kun kan booke eksklusivt for sig og sin gruppe eller familie? Vandrehjemmet ligger midt ude i naturen med udsigt over strand og hav. Her er I helt for jer selv med mulighed for at fordybe jer i naturen, i arbejde eller lære hinanden bedre at kende.
Christianslyst, Nottfeld
Vidste du, at der ligger et dansk kursuscenter midt ude i Sydslesvigs smukke natur mellem Slien og Flensborg Fjord? Hvis du er på udkig efter et fredeligt sted til f.eks. lejrskole, ungdoms- eller voksengruppe, så er dette det rigtige sted til jer.
Lejrskolen Skipperhuset, Tönning
Tag på lejrskole med fokus på natur og kultur med et internationalt twist. Lejrskolen Skipperhuset i Tønning ligger ved vadehavskysten og denne egn byder på masser af unikke naturoplevelser og østkysten på den anden side er rig på kultur og historie. I løbet af opholdet er der mulighed for at møde elever fra det danske mindretal.
Spejdergården Tydal, Eggebek
Tydal er en af de største spejdergårde i Nordeuropa og drives i regi af det danske mindretal. På spejdergården Tydal kan I nyde naturen langs den smukke å Trenen - om I er på lejrskole, på en foreningstur, teambuilding med virksomheden eller til familiefest.
Trenehytten, Tarp
Er I på udkig efter et hyggeligt lejrskolested til en mindre gruppe? Trenehytten er en rustik FDF-hytte med en stor naturhave og floden Trenen med sit smukke, fredede naturområde lige i baghaven. Hyttens beliggenhed mellem Slesvig og Flensborg gør det nemt at besøge Sydslesvigs vigtigste kulturelle seværdigheder.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.