Handwerkerhaus - Restaurant und Saal, Husum
En køkkenchef fra Sydtyskland skaber spændende lokale kulinariske oplevelser med et team af unge gastronomer under uddannelse på den sydslesvigske vestkyst. I tror det er løgn? Så kig forbi og oplev samtidig et ægte gastronomisk highlight i Husum og omegn.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Restauranten på Hotel Strandleben, Schleswig
Restauranten på Hotel Strandleben ligger direkte ved bredden af fjorden Slien i Slesvig. Hvis I er på udkig efter en fin middag eller blot en kop kaffe med en aldeles flot udsigt over vandet, så er dette sted det rigtige for jer.
2-stjerne-restauranten Söl'ring Hof, Rantum/Sylt
Er I på udkig efter kulinariske oplevelser, der åbner op for helt nye horisonter? Stjernerestauranten Söl'ring Hof ligger ude i Silds smukke klitlandskab direkte ved stranden og er kendt langt udover Sydslesvigs grænser. Restauranten er det kulinariske highlight på øen og helt bestemt et besøg værd.
Spices - by Tim Raue, List/Sylt
Selvom Sild ikke ligefrem er kendt for sit tropiske klima, er der mulighed for at krydre opholdet med smagsoplevelser fra de fjerne lande. Restauranten Spices - by Tim Raue byder på spændende, nye smagskombinationer på højt niveau fra flere asiatiske køkkener i en afslappet atmosfære.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.