Jugendherberge Maasholm - Umwelthaus, Maasholm
Vidste du, at der findes et vandrehjem i Masholm i Sydslesvig, som man kun kan booke eksklusivt for sig og sin gruppe eller familie? Vandrehjemmet ligger midt ude i naturen med udsigt over strand og hav. Her er I helt for jer selv med mulighed for at fordybe jer i naturen, i arbejde eller lære hinanden bedre at kende.
Christianslyst, Nottfeld
Vidste du, at der ligger et dansk kursuscenter midt ude i Sydslesvigs smukke natur mellem Slien og Flensborg Fjord? Hvis du er på udkig efter et fredeligt sted til f.eks. lejrskole, ungdoms- eller voksengruppe, så er dette det rigtige sted til jer.
Spejdergården Tydal, Eggebek
Tydal er en af de største spejdergårde i Nordeuropa og drives i regi af det danske mindretal. På spejdergården Tydal kan I nyde naturen langs den smukke å Trenen - om I er på lejrskole, på en foreningstur, teambuilding med virksomheden eller til familiefest.
Strandhotel Glücksburg, Glücksburg
Er I på udkig efter et eksklusivt og hyggeligt overnatningssted direkte til vandet? Så er Strandhotel Glücksburg et perfekt valg. Hotellet har en fantastisk udsigt over Flensborg Fjord, spændende kulinariske tilbud og spektakulære solnedgange. Og der er ikke langt til Flensborg med shopping og spændende seværdigheder.
Trenehytten, Tarp
Er I på udkig efter et hyggeligt lejrskolested til en mindre gruppe? Trenehytten er en rustik FDF-hytte med en stor naturhave og floden Trenen med sit smukke, fredede naturområde lige i baghaven. Hyttens beliggenhed mellem Slesvig og Flensborg gør det nemt at besøge Sydslesvigs vigtigste kulturelle seværdigheder.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.