Jugendherberge Westerland - Dikjen Deel, Sylt
Vidste du, at en af de mest populære, tyske feriedestinationer ligger tæt på den sønderjyske vestkyst? Øen Sild er med sin 40 km lange sandstrand et paradis for alle, der er ude efter en god badeferie eller spændende naturoplevelser. Vandrehjemmet Dikjen Deel i Vesterland er et billigt alternativ på den ellers ikke helt billige ø.
Jugendherberge Wyk auf Föhr, Wyk på vadehavsøen Før
Vidste du, at der ligger en ø i Vadehavet, som de lokale kalder for den grønne ø? Øen Før har på trods af sit ry som populær ferieø bevaret sin oprindelige charme og byder på masser af spændende naturoplevelser. Og hvis I vil bo billigt, centralt og tæt på stranden, så er vandrehjemmet i øens hovedby Vyk oplagt.
Jugendherberge Maasholm - Umwelthaus, Maasholm
Vidste du, at der findes et vandrehjem i Masholm i Sydslesvig, som man kun kan booke eksklusivt for sig og sin gruppe eller familie? Vandrehjemmet ligger midt ude i naturen med udsigt over strand og hav. Her er I helt for jer selv med mulighed for at fordybe jer i naturen, i arbejde eller lære hinanden bedre at kende.
Christianslyst, Nottfeld
Vidste du, at der ligger et dansk kursuscenter midt ude i Sydslesvigs smukke natur mellem Slien og Flensborg Fjord? Hvis du er på udkig efter et fredeligt sted til f.eks. lejrskole, ungdoms- eller voksengruppe, så er dette det rigtige sted til jer.
meerGrün - die Westküsten-Lodge, Tating
Feriebyen St. Peter-Ording er en populær rejsedestination for alle dem, der elsker en rigtig god badeferie. Hvis I er på udkig efter en hyggelig og fredelig campingplads med god underholdning til børnene, så er meerGrün et oplagt valg.
Seemannsheim Hostel Flensburg, Flensburg
Tag Flensborgs maritime flair med i sengen, når I skal overnatte i byen. Seemannsheim Flensburg er et vandrehjem, hvor I kan bo billigt og alligevel får byens charme og historiske flair med i pakken. Stedet ligger meget centralt direkte ved havnekanten, og alle vigtige seværdigheder ligger i gåafstand.
Spejdergården Tydal, Eggebek
Tydal er en af de største spejdergårde i Nordeuropa og drives i regi af det danske mindretal. På spejdergården Tydal kan I nyde naturen langs den smukke å Trenen - om I er på lejrskole, på en foreningstur, teambuilding med virksomheden eller til familiefest.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.