
Landschaftsmuseum Unewatt, Langballig
I friluftsmuseet Unevad står tiden stille. Museumsruten gennem det smukke angelske landskab og gennem de gamle, historiske bygninger tager jer på en tidsrejse til livet på landet i gamle dage. Og for at børnene ikke skal kede sig, er der spændende tilbud til både børnefamilier og skoleklasser.
Multimar Wattforum, Tönning
450 km Vadehav strækker sig fra Danmark til den hollandske kyst. I Multimar Wattforum kan I opleve den unikke natur i området, som endda blev kåret til UNESCO verdensarv. Gå på opdagelse i akvarierne og se, hvad der gemmer sig i vand og sand. Hvis i er på lejrskole, er der særlig spændende tilbud.
Museen im Kulturzentrum Rendsburg, Rendsburg
Vidste I, at Rendsborg var en af de vigtigste danske garnisonsbyer og at en af de mest trafikerede kanaler i verden skærer sig igennem byen? Byens historie er fuld af episoder af dette kaliber. Så hvis I vil høre flere spændende historier, så skal I forbi Museerne i Kulturcentret.
Museum Eckernförde, Eckernförde
Egernførde er i dag en hyggelig, lille ferieby ved havet. Men det har ikke altid været sådan. I byens museum kan du opleve, hvordan byen udviklede sig til det vi ser i dag og hvordan krigeriske handlinger mellem Danmark og Slesvig-Holsten fik sparket byen op på sin egen lille side i historiebøgerne.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Vidste du, at Sydslesvig har et af de største arkæologiske museer mellem Hamborg og København? I det arkæologiske museum på Gottorp Slot kan du opleve menneskets historie fra neandertaler til ridderne i middelalderen og gyse over historierne fra de berømte, over 2.500 år gamle moselig.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Vidste du, at Gottorp Slot var et vigtigt kulturelt centrum i Europa i det 17. århundrede? I museet for kunst- og kulturhistorie kan du på over 15.000 kvadratmeter opleve kunst fra middelalderen til i dag. Derudover får du mulighed for at få et helt nyt perspektiv på Danmarkshistorien.
Museum Landschaft Eiderstedt, St. Peter-Ording
Halvøen Ejdersted byder på mere end bare badeferie i Sankt Peter-Ording. Halvøen er i et stort omfang menneskeskabt og har gennemgået store forandringer med turismens udvikling. Hvis i vil berige jeres ferie med lidt kulturhistorisk input, så er et besøg på dette museum det rigtige for jer.
Museumsberg Flensburg, Flensburg
Højt over Flensborgs historiske indre by troner Museumsberg Flensburg, som er Flensborgs store bymuseum. Her kan I fordybe jer i både Sydslesvigs og Sønderjyllands kunst- og kulturhistorie, samtidig med at I efterfølgende kan få en tur gennem nogle af Flensborgs smukkeste, historiske parkanlæg.
Naturkundemuseum Niebüll, Niebüll
Naturen kender ingen grænser. Dette kan i særlig grad opleves i naturkundskabsmuseet i Nibøl, som beskæftiger sig med naturen nord og syd for grænsen. Her kan du lære mere om den mangfoldige natur mellem Østersø og Vesterhav. Derudover tilbydes der ture ud i skov, krat og marsk i omegnen.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.