
Braasch Rum Manufaktur Museum, Flensburg
Rombyen Flensborg har en lang handelstradition med de karibiske øer. Spor af denne del af byens historie kan stadig den dag i dag opleves i byen, f.eks. ved at besøge romhuset Braasch, som udover smagsprøver og salg af rom byder på en spændende udstilling omkring byens populære signature drink.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Kæmpeglobussen på Gottorp Slot betragtes som værende det første planetarium i historien. Her kan du opleve, hvordan man så verden og nattehimlen ved udgangen af det 17. århundrede. Og så inviterer slottets barokhave til en tidsrejse tilbage til hertugdømmets blomstringstid omkring 1690.
Haus Peters, Tetenbüll, Tetenbüll
Har du nogensinde tænkt over, hvordan livet på landet udformede sig omkring århundredskiftet i den frisiske provins? Dette lille museum giver dig et godt indblik i, hvordan husene så ud dengang og hvordan det foregik, når man skulle ud at handle i sin tid.
Kobbermølle Industrimuseum, Harrislee
Vidste du, at der lige udenfor Flensborg engang fandtes et af de største industrianlæg i Danmark? I Kobbermølle Industrimuseum kan du opleve en del af den dansk/tyske tekniske historie og se, hvordan man i sin tid producerede metalprodukter ved hjælp af vandkraft og store dampmaskiner.
Kunstwerk Carlshütte (NordArt), Büdelsdorf
Vidste I, at en af de største kunstudstillinger i Europa bliver afholdt i Sydslesvig i sommermånederne? På NordArt i Bydelstorp ved Rendsborg kan I beundre værker fra over 200 samtidskunstnere. Derudover er udstillingsarealet, det historiske jernstøberi Carlshütte, en seværdighed i sig selv.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Vidste du, at Sydslesvig har et af de største arkæologiske museer mellem Hamborg og København? I det arkæologiske museum på Gottorp Slot kan du opleve menneskets historie fra neandertaler til ridderne i middelalderen og gyse over historierne fra de berømte, over 2.500 år gamle moselig.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Vidste du, at Gottorp Slot var et vigtigt kulturelt centrum i Europa i det 17. århundrede? I museet for kunst- og kulturhistorie kan du på over 15.000 kvadratmeter opleve kunst fra middelalderen til i dag. Derudover får du mulighed for at få et helt nyt perspektiv på Danmarkshistorien.
Museumsberg Flensburg, Flensburg
Højt over Flensborgs historiske indre by troner Museumsberg Flensburg, som er Flensborgs store bymuseum. Her kan I fordybe jer i både Sydslesvigs og Sønderjyllands kunst- og kulturhistorie, samtidig med at I efterfølgende kan få en tur gennem nogle af Flensborgs smukkeste, historiske parkanlæg.
Richard Haizmann Museum - museum for moderne kunst, Niebüll
Vidste du, at Nibøl var sen hjemstavn til en kendt, tysk skulpturkunstner? På Richard Haizmann Museet kan du fordybe dig i kunstnerens værker og samtidig glæde dig til skiftende særudstillinger. Og børnene kan glæde sig til at udfolde sig i malerskolen.
Schloss Glücksburg, Glücksburg
Lyksborg Slot er et ægte vandslot, som har stået model i flere TV-udsendelser og som er et af de mest kendte fotomotiver fra regionen. Her kan I opleve stedets spændende forbindelse til det danske monarki, og hvis I planlægger jeres bryllup, har I måske fundet det rigtige sted til jeres fest.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.