Flensbed Hostel & Boardinghouse, Flensburg
Leder du efter et billigt og praktisk overnatningssted? Har du lyst til at komme i kontakt med andre rejsende og udveksle ideer? Eller planlægger du en lejrskole eller grupperejse til området? Så er Flensbed Hostel & Boardinghouse et godt bud.
Jaruplund Højskole, Handewitt
Kender du det at have haft en oplevelse og pludselig se tingene med helt andre øjne? Og har du overvejet at bryde ud af din hverdag for en stund? Måske for at udvide din horisont og få et mere nuanceret syn på dig selv og din omverden. Jaruplund Højskole kan helt sikkert give dig nogle af svarene.
Jugendherberge Borgwedel, Borgwedel/Ostseefjord
Slien, som allerede i vikingetiden var en vigtig handelsrute, snor sig mellem de to smukke og kuperede landsdele Angel og Svansen. Vandrehjemmet i Borgvedel ligger direkte til bredden - med egen badebro, mulighed for at sejle i kano og med Slesvigs historiske seværdigheder i baghaven.
Jugendherberge Eckernförde, Eckernförde/Ostsee
Nyd et ophold lige ved en af Sydslesvigs fineste strande på østkysten. Vandrehjemmet i Egernførde er en perfekt base for udflugter i naturen, cykelture langs Østersøen, et smut til Slesvig-Holstens hovedstad Kiel eller et eventyr i nervepirrende højder i en af de største klatreparker i Tyskland.
Jugendherberge Flensburg, Flensburg
Vidste du, at Flensborg har en fortid som dansk handelsby og, at der er et dansk bibliotek, danske skoler og en hel masse mennesker med dansk hverdag i Flensborg? Hvis du vil på interkulturel opdagelse med dine lejrskoleelever eller gruppe, så byder det tyske vandrehjem i Flensborg-Mørvig på et godt og billigt overnatningssted.
Jugendherberge Friedrichstadt, Friedrichstadt
Vidste du, at der ligger en rigtig hollænderby i det vestlige Sydslesvig, som besøges af flere hundredetusinde turister hvert år? Hvis du vil opleve dette vidunderlige sted sammen med din skoleklasse, ungdomsgruppe eller familie, så er vandrehjemmet i Frederiksstad en mulighed.
Jugendherberge Husum, Husum/Nordsee
Vil du bo centralt i Nordfrieslands hovedby og samtidig have nem adgang til mange af de spændende naturoplevelser i og omkring vadehavet? Så er vandrehjemmet i Husum måske det rette overnatningssted til dig. Her kan du bo billigt og komme i kontakt med andre unge rejsende på Sydslesvigs vestkyst.
Jugendherberge Hörnum , Hörnum (Sylt)
Ferieøen Sild er for mange tyskere indbegrebet af jet-settets foretrukne feriedestination. Det er dog ofte en overset perle i Vadehavet, når det gælder om enestående naturoplevelser. Vandrehjemmet i Hørnum giver dig mulighed for at opleve den smukke natur til en fornuftig pris langt væk fra den travle og dyre ferieindustri på øen.
Jugendherberge Kappeln, Kappeln
Kappel er en smuk og hyggelig havne- og fiskerby ved fjorden Slien med 14 strande i nærheden og mulighed for at sejle på fjorden eller bare hygge i den historiske gamle by og ved havnen. Leder du efter efter et godt og billigt overnatningssted til din familie eller gruppe, så er det lokale vandrehjem oplagt.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.