
Kappel (Kappeln) er en smuk lille havneby, som ligger ved fjorden Slien (Schlei) lige på grænsen mellem landområdet Angel (Angeln) og halvøen Svansø (Schwansen). Byen byder på mange små, historiske huse og små hyggelige gyder. På trods af, at byen kun har omkring 8.000 indbyggere, har den udviklet sig til en central indkøbsby for de lokale. De øvrige større byer Slesvig, Flensborg og Egernførde ligger mellem 30 og 50 km fra området. Der er gode indkøbsmuligheder og spisesteder, en livlig havn og regionen byder med sine mange strande og korte afstand til Østersøen på mange aktiviteter, som man kan foretage sig i området.
Hvis du vil besøge området med din gruppe eller familie og leder efter et godt og billigt sted at bo, så er vandrehjemmet i Kappel det rigtige sted for jer. Vandrehjemmet ligger direkte ved fjorden og fra udearealet er der en smuk udsigt til vand og by. Midtbyen ligger lige på den anden side af den smalle fjord og det tager kun ca. et kvarter at gå fra vandrehjemmet henover broen til byens gamle bydel i centrum.
Vandrehjemmet har 176 sengepladser fordelt på 2- til 6-sengsværelser. Der er vaskekumme på alle værelserne. Der er som udgangspunkt fælles bad og toilet centralt på gangene. Der er særlige værelser til gruppeledsagerne, hvor af flere har eget bad og toilet. Der er i alt seks dagligstuer og to klublokaler, en hyggelig pejsestue og et diskotekslokale.
Vandrehjemmet er særlig indrettet til at imødekomme børnefamiliers behov. Der er specielle familieværelser, som delvis har eget badeværelse, og der er et legelokale til de små gæster med bøger og legetøj. Der er legeredskaber udendørs og andet udstyr til børnefamilier som f.eks. rejsesenge, babyphones, flaskevarmere og et puslerum.
På vandrehjemmets udeareal er der mange muligheder for aktiviteter. Man kan spille beachvolleyball og basketball. Derudover er der en grillplads og hvis vejret er til det, kan der tændes et lejrbål på stedets bålplads. Indendørs er der billard, bordtennis og bordfodbold.
Overnatter I på vandrehjemmet, behøver I ikke at bekymre jer om madlavningen. Der er fuld forplejning på vandrehjemmet. Det varme hovedmåltid serveres om aftenen og en gang om ugen tilbydes der indenfor hovedsæsonen en fælles grillaften, hvor alle gæster er velkommen til at deltage. Til frokost er der mulighed for selv at smøre madpakker udfra det der serveres til morgenmaden. Hvis der er nogen i jeres gruppe, der foretrækker vegetariske retter eller som har brug for, at der tages hensyn til særlige religiøse behov, så kan dette også lade sig gøre. Vandrehjemmet tilbyder også catering til seminarer eller andre, særlige arrangementer. Kontakt personalet inden rejsen, for at at lave disse særlige aftaler
Vandrehjemmet har seks gruppelokaler, som kan bruges til seminarer og andet fagligt arbejde. Lokalerne er udstyret med både digitalt og analogt præsentationsudstyr. Rummene er også egnet til musikgrupper og der er et klaver, som gerne må bruges til prøverne. Bemærk, at lokalerne skal bookes i forvejen og at der opkræves et lejegebyr. Vandrehjemmet byder på forskellige pakkepriser til seminar- og musikgrupper, som også omfatter forplejning. Derudover er der særlige weekendtilbud til kor-, orkester og andre musikgrupper.
Hvis du skal ud at rejse med din klasse, så tilbyder vandrehjemmet særlige pakkeløsninger til lejrskoler, som indeholder flere overnatninger og oplevelspædagogiske forløb indenfor emnerne kultur og samfund, sundhed og idræt og miljø og natur. Tilbuddene kan ses på udbyderens hjemmeside (på tysk). Kontakt venligst udbyderen for at høre mere om mulighederne og især, om det er muligt at tilbyde pakkerne på dansk, hvis der er behov for det.
Kappel ligger som sagt direkte ved fjorden Slien og der er kun syv km til Østersøens fine strande. Der er i alt 14 strande i nærheden, hvilket jo lægger op til en klassisk badeferie. Selve byen med sine gamle huse og hyggelige gyder er i Tyskland kendt fra TV-serien "Der Landarzt", som er meget populær blandt tyskerne. Kulturelle seværdigheder i byen er blandt andet Nikolaikirken, de mange borgerhuse fra 1800- og 1900-tallet og den største hollændervindmølle i Slesvig-Holsten. En helt særlig seværdighed er fiskehegnet ude i Slien, som er beregnet til sildefangst. Det var en gængs metode at fange fisk på engang og hegnet er nu det sidste af sin art i Europa.
Derudover er der forskellige udbydere, som arrangerer bådture på Slien og man kan også selv leje motorbåde. I sommerhalvåret afgår damptoget "Angelner Dampfeisenbahn" fra Kappel mod Sønderbrarup og retur.Turen kan kombineres med en bådtur på Slien fra Kappel til Lindånæs (Lindaunis), hvorfra man enten kan cykle eller tage bussen til Sønderbrarup, hvorfra damptoget kører tilbage til Kappel.
Kappel ligger langt fra Slesvig og Flensborg, som ligger på togstrækningen mellem Hamborg og Flensborg og videre mod Fredericia i Danmark. Men der er en god offentlig busforbindelse mellem Flensborg og Kappel. DSB kører med InterCity-tog hele vejen til Flensborg, som er det første stop i Tyskland. Derfra skal i med bybussen et kort smut ned i byen til busstationen (ZOB), hvor I skifter til bussen til Kappel. Hele turen fra Fredericia til Kappel tager lidt under tre timer. Fra busstationen i Kappel er der ca. 1,3 km til vandrehjemmet. Forbindelsen vises ikke på DSB-Udlands hjemmeside. Den kan dog indtastes på Deutsche Bahns hjemmeside (på tysk) og det er også muligt at booke billetter her.
Hvis I rejser i bil eller egen bus, tager turen mellem to og tre timer, hvoraf den sidste time er landevej mellem Flensborg og Kappel.
Bemærk, at der er særlige betingelser, når i skal overnatte på et tysk vandrehjem. I skal være medlem af det tyske vandrehjemsforbund eller en tilsvarende international organisation. Der sælges også medlemskort på overnatningsstedet. Det er dog en god idé at kontakte vandrehjemmet inden I rejser, for at høre, hvilke muligheder der er. Læse mere om medlemskabet på vandrehjemsforbundets hjemmeside (på engelsk).
Sted |
Jugendherberge Kappeln Eckernförder Str. 2, 24376 Kappeln, Tyskland |
---|---|
Overnatningstype | Hostel/Vandrehjem |
Målgruppe | Familier, Lærere / skoler, Studerende, Virksomhedsledere / firmaer, Voksengrupper, Voksne / par |
Telefonnummer | +49 4642 85 50 |
kappeln@jugendherberge.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Nej |
Receptionens åbningstider |
Mandag - Søndag: 08:00-22:00 |
Check in tidligst | 16:00 |
Check ud senest | 10:00 |
Betalingsmuligheder |
|
Booking URL | Book her! |
Antal sengepladser | 65 |
Antal værelser | 30 |
Antal twin-værelser | 20 |
Tager imod grupper | Ja |
Maksimal gruppestørrelse | 65 |
Mindretalsorganisation: Nej
Jugendherberge Maasholm - Umwelthaus, Maasholm
Vidste du, at der findes et vandrehjem i Masholm i Sydslesvig, som man kun kan booke eksklusivt for sig og sin gruppe eller familie? Vandrehjemmet ligger midt ude i naturen med udsigt over strand og hav. Her er I helt for jer selv med mulighed for at fordybe jer i naturen, i arbejde eller lære hinanden bedre at kende.
Christianslyst, Nottfeld
Vidste du, at der ligger et dansk kursuscenter midt ude i Sydslesvigs smukke natur mellem Slien og Flensborg Fjord? Hvis du er på udkig efter et fredeligt sted til f.eks. lejrskole, ungdoms- eller voksengruppe, så er dette det rigtige sted til jer.
Campingplatz Seehof, Pommerby
Er I på udkig efter en campingplads med gode muligheder for at nyde havet og naturen? Campingplatz Seehof ligger direkte til en dejlig strand og der er gode muligheder for lange cykel- og vandreture. Og hvis I lyst til kultur, shopping og lidt natteliv, så kan I nå til Flensborg eller Slesvig på under en time.
Jugendherberge Eckernförde, Eckernförde/Ostsee
Nyd et ophold lige ved en af Sydslesvigs fineste strande på østkysten. Vandrehjemmet i Egernførde er en perfekt base for udflugter i naturen, cykelture langs Østersøen, et smut til Slesvig-Holstens hovedstad Kiel eller et eventyr i nervepirrende højder i en af de største klatreparker i Tyskland.
Jugendherberge Borgwedel, Borgwedel/Ostseefjord
Slien, som allerede i vikingetiden var en vigtig handelsrute, snor sig mellem de to smukke og kuperede landsdele Angel og Svansen. Vandrehjemmet i Borgvedel ligger direkte til bredden - med egen badebro, mulighed for at sejle i kano og med Slesvigs historiske seværdigheder i baghaven.
Angelner Dampfeisenbahn, Kappeln
En tur med damptoget Angelner Dampfeisenbahn bringer jer tilbage til tiden i 1920erne. Her kan I opleve det smukke, sydslesvigske landskab fra et helt nyt perspektiv. Og hvis I booker en oplevelsesrundrejse, kan en del af turen endda foregå med skib på den smukke fjord Slien.
Turistinformationen i Kappel, Kappeln
Kappels historie er præget af fjorden og havet. På denne bytur med dansktalende guide kan i opleve byens maritime historie og få indblik i fiskernes hverdag, både i gamle dage og i dag. På besøget på et lokalt røgeri venter der duften af friskrøget fisk og en smagsprøve på en lokal specialitet.
Turistinformationen i Kappel, Kappeln
Kappel er en hyggelig fiskerby som ligger ved fjorden Slien. Sammen med en dansktalende guide kan i gå på opdagelse i de historiske kvarterer og og dykke ned i byens historie. Højdepunkterne på turen er besøget af Nikolajkirken og den historiske vindmølle med en pragtfuld udsigt udover byen.
Barfusspark Schwackendorf, Hasselberg
I BARFUSSpark Schwackendorf er hovedattraktionen en meget undervurderet kropsdel, nemlig jeres egne fødder. Her kan I gå på opdagelse på forskellige undergrunde på bare fødder og få en hyggelig og lidt anderledes dag sammen med hele familien.
Entdeckerbad, Damp
Et besøg på badelandet Entdeckerbad i Damp kan redde en hver regnfyldt feriedag. Tre op til 100 m lange rutsjebaner, en familievenlig tekstilsauna og en flot udsigt over havet er højdepunkterne, som i kan glæde jer til. Og hvis i bliver sultne, så tilbyder caféen på et godt, varmt måltid mad.
12. december 2023 19:30
Flensborghus
Har du lyst til en lidt anderledes biografoplevelse? Så kig forbi Flensborghus og få dig en hyggelig filmaften sammen med ligesindede. Aftenen bliver indledt med et kort oplæg om filmen. Du kan derudover glæde dig til et lækkert ostebord og et godt glas rødvin!
14. december 2023 - 13. januar 2024
Flensborg Bibliotek
Hvert år hyldes de bedste pressefotos og fotografer i Danmark. Prisen for årets bedste foto modtog fotografen Anthon Unger. De bedste billeder fra 2022 kan du selv opleve på Flensborg Bibliotek fra den 14. december.
15. december 2023 15:00
Flensborg Bibliotek
Så er det atter tid til årets juletræsfest på børnebiblioteket. I kan glæde jer til en eftermiddag med masser af adventsstemning og julehygge. Og det kunne jo være, at julemanden måske lægger ruten forbi biblioteket netop denne dag.
Ostsee Info-Center, Eckernförde
Har du nogensinde tænkt over, hvad der befinder sig under Østersøens nogle dage spejlglatte, andre dage brogede vandoverflade? I Egernførde kan du opleve Østersøens oftest skjulte beboere uden at få våde tæer. Og hvis i foretrækker den ægte vare, så er der også mulighed for at opleve den ægte vare.
Museum Eckernförde, Eckernförde
Egernførde er i dag en hyggelig, lille ferieby ved havet. Men det har ikke altid været sådan. I byens museum kan du opleve, hvordan byen udviklede sig til det vi ser i dag og hvordan krigeriske handlinger mellem Danmark og Slesvig-Holsten fik sparket byen op på sin egen lille side i historiebøgerne.
Landschaftsmuseum Unewatt, Langballig
I friluftsmuseet Unevad står tiden stille. Museumsruten gennem det smukke angelske landskab og gennem de gamle, historiske bygninger tager jer på en tidsrejse til livet på landet i gamle dage. Og for at børnene ikke skal kede sig, er der spændende tilbud til både børnefamilier og skoleklasser.
Wikinger Museum Haithabu, Busdorf
Vidste du, at vikingebyen Hedeby sammen med Danevirke siden 2018 er UNESCO verdensarv? Vikingemuseet hører til de mest betydningsfulde arkæologiske museer i Tyskland. Her kan du for alvor dykke ned i vikingetiden og udforske den tidlige danske og europæiske historie.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Vidste du, at Gottorp Slot var et vigtigt kulturelt centrum i Europa i det 17. århundrede? I museet for kunst- og kulturhistorie kan du på over 15.000 kvadratmeter opleve kunst fra middelalderen til i dag. Derudover får du mulighed for at få et helt nyt perspektiv på Danmarkshistorien.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Vidste du, at Sydslesvig har et af de største arkæologiske museer mellem Hamborg og København? I det arkæologiske museum på Gottorp Slot kan du opleve menneskets historie fra neandertaler til ridderne i middelalderen og gyse over historierne fra de berømte, over 2.500 år gamle moselig.
Café Kranz, Niesgrau
Kan en café være en rejse værd? Café Kranz er i hvert fald et sted, som mange sydslesvigere planlægger deres udflugter efter. Der lokkes med et stort udvalg af lagkager og andre søde sager og en hyggelig atmosfære med antikke møbler, historisk kakkelovn og en idyllisk sommerhave.
Restaurant Miral, Eckernförde
I den smukke havneby Egernførde, på havnespidsen lige ved vandet, finder I restaurant Miral. Selvom restauranten først åbnede i 2017 har den allerede ry for at være et af de bedste spisesteder i regionen.Dertil kommer en fantastisk beliggenhed midt i byen og en smuk udsigt over havnen.
Restauranten på Hotel Strandleben, Schleswig
Restauranten på Hotel Strandleben ligger direkte ved bredden af fjorden Slien i Slesvig. Hvis I er på udkig efter en fin middag eller blot en kop kaffe med en aldeles flot udsigt over vandet, så er dette sted det rigtige for jer.
Restaurant Felix på Strandhotel Glücksburg, Glücksburg
Er I på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse, hvor man samtidig kan nyde en hyggelig aften ved vandet? Restaurant Felix byder ikke kun på et benådet køkken, men også på den perfekte beliggenhed, der i hvert fald skaber forudsætningerne for en uforglemmelig aften.
Meierei Dirk Luther, Glücksburg (Ostsee)
En 2-stjernet restaurant parret med et af de bedste hoteller i regionen samt en spektakulær beliggenhed. Hvis I er ude efter en helt særlig kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser, så er et besøg på Meierei Dirk Luther i Lyksborg-Mejervig noget I ikke må gå glip af.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.