
Husum er hovedbyen i Nordfriesland, som er en politisk kreds og regionen på den sydslesvigske vestkyst. Byen ligger centralt til mange af seværdighederne i regionen og er et godt udgangspunkt i forhold til mange aktiviteter og ekskursioner i UNESCO Verdensnaturarven Vadehavet.
Byen er den centrale indkøbsby med mange institutioner og vigtig infrastruktur for de lokale og byder derfor på gode muligheder for shopping og spændende seværdigheder. Byen har mange gamle huse og en historisk havn med mange spændende spisesteder og hvor man kan købe frisk fisk og andet godt direkte fra havet. Derudover er der ikke langt til halligerne ud for kysten og der er mulighed for at opleve vadehavet både på forskellige bådture og i form af vadehavsvandringer. Det skal selvfølgelig også nævnes, at den berømte tyske forfatter Theodor Storm stammer fra Husum.
Vandrehjemmet i Husum ligger ca. 2 km fra midtbyen og 2,5 km fra banegården. Stedet byder på 173 værelser med både 2, 4, 6 og 8 senge på hvert værelse. Der er fælles bad og toilet på gangene. Der er særlige værelser for gruppernes ledsagere, som har privat bad og toilet på værelset. Der er fire dagligstuer, hvor man kan opholde sig i fritiden, og en hyggelig friserstue, som er en dagligstue med typisk frisisk indretning. Stedet er også egnet til familier, som har mulighed for at booke et af de mindre værelser og der er et legehjørne, hvor småbørn har mulighed for at lege i fred og ro.
Vandrehjemmet sørger for 3 måltider om dagen, hvoraf det varme måltid serveres om aftenen i form af et buffet. I er velkommen til selv at smøre madpakker ud fra det, der serveres til morgenmaden. Vandrehjemmet tager gerne hensyn til særlige behov mht. forplejningen. Så hvis der er nogle i jeres gruppe med religionsspecifikke madønsker eller vegetarer, så husk endelig at give udbyderen besked inden ankomsten.
Vandrehjemmet byder på forskellige fritidsaktiviteter, både indendørs og udendørs.Der er blandt andet en fodboldplads, bordfodbold og bordtennis. Derudover er der mulighed for at spille kurvbold, som er en tysk variant af det amerikanske basketbold. Det næste sted, hvor man kan komme ud og bade i havet, ligger ca. 30 minutters gang fra vandrehjemmet og der er mulighed for at leje cykler i byen. Derudover huser stedet et vadehavsværksted og et saltvandsakvarium.
Der er også mulighed for at leje lokaler til f.eks. seminarer, workshops og gruppearbejde. Gruppelokalerne er udrustet med beamer, dvd-afspiller og andet præsentationsudstyr. For musik- og korgrupper er der særlige lokaler, som også har et klaver. Husk at der opkræves et lejegebyr for lokalerne og at disse skal bookes på forhånd.
Hvis nogen af jer skulle have brug for at komme rundt i en kørestol, så er et ophold på vandrehjemmet muligt. 11 af værelserne er indrettet således, at man kan bevæge sig rundt med en kørestol.
Stedet er derudover certificeret af det tyske cyklistforbund ADFC som værende et cyklistvenligt overnatningssted. Dette indebærer blandt andet, at der er et godt morgenmadsbuffet, at der er madpakker til cyklister og at der er et tørrerum, hvor man kan hænge vådt tøj og udstyr til tørre.
Husum byder som antydet foroven en bred vifte af seværdigheder og aktiviteter. Der er et udvalg af museer, som f.eks. museet om den berømte tyske forfatter Theodor Storm, Nordfrieslandsmuseet og Søfartsmuseet ved havnen. En helt speciel seværdighed er Julehuset (Weihnachtshaus), hvor man kan se en udstilling om julepynt og forskellige juletraditioner. Julehuset er åben året rundt, så man skal bare finde julestemningen frem en varm sommerdag.
Byen er som allerede nævnt et oplagt startpunkt for alle mulige former for vadehavsekskursioner. Nationalparkhuset ved havnen informerer om aktiviteter og seværdigheder i vadehavsregionen og forskellige rederier tilbyder bådture ud i vadehavet og til blandt andet halligerne og helt ud til øen Helgoland, som ligger 50 km ud for fastlandet i Vesterhavet.
Husum har en en banegård, som er knudepunkt til forskellige togstrækninger i Sydslesvig. Det er forholdsvis nemt at komme til f.eks. Slesvig, Tønning og Sankt Peter-Ording, Sild og Flensborg. Det er muligt at tage toget hele vejen fra Danmark. Fra Fredericia tager turen 2 til lidt over 3 timer og i skal regne med 1-3 skift, alt efter, hvilken forbindelse i vælger. Fra banegården er der ca. 2,5 km og i kan tage en offentlig bus fra banegården til vandrehjemmet, hvis i ikke har lyst til en halv times travetur.
Bemærk, at der er særlige betingelser for at få adgang til vandrehjemmene i Tyskland. I skal være medlem af det tyske vandrehjemsforbund eller en tilsvarende international organisation. Det er muligt, at få et medlemskort i vandrehjemmet efter ankomsten. Vi anbefaler dog, at i kigger på vandrehjemsforbundets hjemmeside (på engelsk), inden i tager afsted, eller at i kontakter udbyderen på forhånd for at høre, hvad der er den bedste løsning i forhold til jeres rejseplaner.
Sted |
Jugendherberge Husum Schobüller Str. 34, 25813 Husum/Nordsee, Tyskland |
---|---|
Overnatningstype | Hostel/Vandrehjem |
Målgruppe | Familier, Lærere / skoler, Studerende |
Telefonnummer | +49 4841 27 14 |
husum@jugendherberge.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Nej |
Info til åbningstider | Efter behov. Om vinteren lukket i visse perioder. |
Check in tidligst | 15:00 |
Check ud senest | 9:30 |
Betalingsmuligheder |
|
Booking URL | Book her! |
Antal sengepladser | 173 |
Antal værelser | 44 |
Tager imod grupper | Ja |
Maksimal gruppestørrelse | 173 |
Mindretalsorganisation: Nej
Jugendherberge Friedrichstadt, Friedrichstadt
Vidste du, at der ligger en rigtig hollænderby i det vestlige Sydslesvig, som besøges af flere hundredetusinde turister hvert år? Hvis du vil opleve dette vidunderlige sted sammen med din skoleklasse, ungdomsgruppe eller familie, så er vandrehjemmet i Frederiksstad en mulighed.
Ringhotel Aquarium Friedrichstadt, Friedrichstadt
300.000 turister besøger hvert år den historiske og smukke kanalby Frederiksstad. I Ringhotel Aquarium kan du bo hyggeligt og centralt ved en af kanalerne. Udover gode værelser byder hotellet på spændende kulinariske oplevelser og en lille, men fin wellness-afdeling.
Lejrskolen Skipperhuset, Tönning
Tag på lejrskole med fokus på natur og kultur med et internationalt twist. Lejrskolen Skipperhuset i Tønning ligger ved vadehavskysten og denne egn byder på masser af unikke naturoplevelser og østkysten på den anden side er rig på kultur og historie. I løbet af opholdet er der mulighed for at møde elever fra det danske mindretal.
Jugendherberge Tönning, Tönning/Nordsee
Gå på opdagelse i det unikke Vadehav, som også har den fornemme ære at være UNESCO Verdensarv. Vandrehjemmet i Tønning er et dejligt og billigt overnatningssted. Samtidig er Tønning et perfekt udgangspunkt, når I skal udforske alle de spændende seværdigheder på den sydslesvigske vadehavskyst.
Spejdergården Tydal, Eggebek
Tydal er en af de største spejdergårde i Nordeuropa og drives i regi af det danske mindretal. På spejdergården Tydal kan I nyde naturen langs den smukke å Trenen - om I er på lejrskole, på en foreningstur, teambuilding med virksomheden eller til familiefest.
meerGrün - die Westküsten-Lodge, Tating
Feriebyen St. Peter-Ording er en populær rejsedestination for alle dem, der elsker en rigtig god badeferie. Hvis I er på udkig efter en hyggelig og fredelig campingplads med god underholdning til børnene, så er meerGrün et oplagt valg.
Dünentherme Sankt Peter-Ording, St. Peter-Ording
Vesterhavsbølger i bølgebassinnet, turborutsjebane med faldlem og countdown og solnedgang over stranden nydt direkte fra saunaen. Det er de vigtigste stikord, der beskriver båndbredten af oplevelser, som du kan glæde dig til i badelandet Dünentherme, og som kan redde en hver gråvejrsdag i ferien.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er en af de ældste byer i Nordeuropa. På en byvandring om aftenen med dansktalende guide kan i opleve Slesvigs historiske seværdigheder og de spændende historier, der er forbundet med dem. Sidste stop på turen er et lille, traditionelt værtshus med en lille overraskelse til ganen.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er kendt for Sydslesvigs vigtigste historiske seværdigheder. På denne bytur med dansk guide får i mulighed for at besøge de steder, som ofte bliver glemt. Her kan i glæde jer til spændende historier fra dagligdagen i fiskerkvarteret Holmen og Slesvigs mest markante vartegn - domkirken.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Denne byvandring tager jer forbi tre af de smukkeste seværdigheder i Slesvig: det historiske fiskerkvarter Holmen, Sankt Hans Klosteret og bibelhaven. Undervejs fortæller jeres dansktalende guide, hvilke historier der ligger bag seværdighederne.
Flensborg Avis, Flensburg
Hvilke krav bl.a. til sprog skal man stille til forældre, der vil sende deres børn i mindretallets danske skoler? Har den danske grænsekontrol skadet samarbejdet, eller har den været en succes? Flensborg Avis har i snart 150 år haft fokus på de emner, der bevæger grænselandet.
08. - 30. september 2023
Flensborg Bibliotek
Fra 8. til 30. september udstiller to kunstnere grafikker, malerier og fotografier på Flensborg Bibliotek. Mens Naja Abelsens kunst som regel er inspireret af grønlandsk mytologi, handler Kristian Mainz' værker som udgangspunkt om naturen.
01. oktober 2023 (All day)
Sydslesvigs Kirkekontor
De 24 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikesteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.
01. oktober 2023 15:00
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Alle er velkomne til et hyggeligt åbningsarrangement, når Grænselandsudstillingen åbner den 1. oktober. Flere af kunstnerne vil være til stede. Erik Fredens, formand for SSFs billedsamlingsudvalg, holder åbningstalen, mens Ejderstedkoret står for den musikalske underholdning. Mikkelbergs Venner serverer en efterårsforfriskning.
01. oktober - 03. december 2023
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
På Grænselandsudstillingen kan man hvert år se, hvad der kunstnerisk set sker af spændende nyt i regionen nord og syd for grænsen. Kernen i Grænselandsudstillingen er en sammenslutning af anerkendte kunstnere fra begge sider af grænsen. Hvert år inviteres også gæster fra begge sider af grænsen.
05. oktober 2023 18:00
Flensborg Bibliotek
Den 5. oktober kan I glæde jer til en hyggelig, musikalsk aften på Flensborg Bibliotek, når tre gavede kunstnere tager os med til operaens, oprettens og musicalens verden. Entréprisen inkluderer udover musikken og den gode stemning også en lille tapas-tallerken.
Weihnachtshaus Husum, Husum
Har du nogensinde tænkt over, hvor adventskalenderen kommer fra? Hvordan pynter man sit juletræ i andre lande? Og hvordan fejrede man jul under krigen? Svar på disse og mange andre spørgsmål samt inspiration til dine egne juledekorationer får du i julehuset i Husum - og det hele året rundt.
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket, Hattstedt
Kunstudstillingen på Mikkelberg er altid et besøg værd, når man interesserer sig for kunstnere fra regionen og de skandinaviske lande. Men stedet med sine smukke bygninger, gode faciliteter og smukke omgivelser kan også danne rammerne for jeres næste sammenkomst i jeres forening eller andre events.
KZ-Gedenkstätte Husum-Schwesing, Schwesing
Svesinglejren var et af flere koncentrationslejre i Grænselandet. Mindesmærket i Svesing ved Husum minder i dag om nazismens terrorregime i grænseregionen og de mange ofre, som har fundet døden i KZ-lejren. På mindestedet kan I informere jer om begivenhederne fra dengang.
Museum "Alte Münze", Friedrichstadt
Vidste I, at Frederiksstad råder over en af de flotteste renæssancebygninger i hele Nordtyskland? I dag huser "Den gamle mønt" byens museum, som er et rigtig godt sted at starte, når I vil dykke ned i hollænderbyens spændende historie.
Naturzentrum Mittleres Nordfriesland, Bredstedt
Vidste du, at der gemmer sig nogle smukke og spændende naturområder i det ellers lidt øde, flade landskab på den sydslesvigske vestkyst? I naturcentret i Bredsted kan du opleve, hvad naturen har at byde på. Og kan endda røre ved en sæl og kigge ind i en bistad - hvis man da tør!
Handwerkerhaus - Restaurant und Saal, Husum
En køkkenchef fra Sydtyskland skaber spændende lokale kulinariske oplevelser med et team af unge gastronomer under uddannelse på den sydslesvigske vestkyst. I tror det er løgn? Så kig forbi og oplev samtidig et ægte gastronomisk highlight i Husum og omegn.
Ringhotel Aquarium Friedrichstadt, Friedrichstadt
Er i på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse i Frederiksstad? På restauranten på Ringhotel Aquarium bydes der på spændende tyske retter, både som menu eller á la carte. Fra terrassen kan i samtidig nyde udsigten over kanalen og de smukke facader i Sydslesvigs historiske hollænderby.
Restauranten på Hotel Strandleben, Schleswig
Restauranten på Hotel Strandleben ligger direkte ved bredden af fjorden Slien i Slesvig. Hvis I er på udkig efter en fin middag eller blot en kop kaffe med en aldeles flot udsigt over vandet, så er dette sted det rigtige for jer.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.