Oplev det danske mindretal i Sydslesvig

For både danskere og tyskere er det en berigende oplevelse, at møde mennesker fra mindretallet og opleve den tværkulturelle dagligdag. På denne side giver vi et overblik over, hvilke muligheder der er for at opleve det danske mindretal og den særlige kultur i grænselandet.

Rejsetip

Tag til Sydslesvig i Nordtyskland med DSB Udland

Skån klimaet og tag toget til Sydslesvig i Nordtyskland. Her forklarer vi, hvordan I rejser til området og hvilke oplevelser I kan glæde jer til syd for grænsen.

Rejsetip

Flensborg - porten til Sydslesvig

På denne side har vi samlet de vigtigste highlights, som er værd at kende til, når du kommer på besøg i byen.

Rejsetip

Bo på vandrehjem i Sydslesvig i Nordtyskland

Vandrehjem handler i dag ikke kun om at bo billigt. De byder også på gode muligheder for at komme i kontakt med andre rejsende, og især grupper kan glæde sig til gode faciliteter. Her giver vi et overblik over vandrehjem i Sydslesvig, og hvilke oplevelser der venter dig i regionen umiddelbart syd for grænsen.

Rejsetip

meerGrün - die Westküsten-Lodge

Martendorf 4, 25881 Tating, DE

Feriebyen St. Peter-Ording er en populær rejsedestination for alle dem, der elsker en rigtig god badeferie. Hvis I er på udkig efter en hyggelig og fredelig campingplads med god underholdning til børnene, så er meerGrün et oplagt valg.

Overnatning

Braasch Rum Manufaktur Museum

Rote Straße 26 - 28, 24937 Flensburg, DE

Rombyen Flensborg har en lang handelstradition med de karibiske øer. Spor af denne del af byens historie kan stadig den dag i dag opleves i byen, f.eks. ved at besøge romhuset Braasch, som udover smagsprøver og salg af rom byder på en spændende udstilling omkring byens populære signature drink.

Seværdighed

Café Kranz

Koppelheck 19, 24395 Niesgrau, DE

Kan en café være en rejse værd? Café Kranz er i hvert fald et sted, som mange sydslesvigere planlægger deres udflugter efter. Der lokkes med et stort udvalg af lagkager og andre søde sager og en hyggelig atmosfære med antikke møbler, historisk kakkelovn og en idyllisk sommerhave.

Spisested

Schloss Glücksburg

Schloss, 24960 Glücksburg, DE

Lyksborg Slot er et ægte vandslot, som har stået model i flere TV-udsendelser og som er et af de mest kendte fotomotiver fra regionen. Her kan I opleve stedets spændende forbindelse til det danske monarki, og hvis I planlægger jeres bryllup, har I måske fundet det rigtige sted til jeres fest.

Seværdighed

Rundflyvninger i vandfly over Flensborg Fjord

Fly & Sail , Flensburg / Sonwik

Sydslesvig er kendt for sit smukke, bakkede landskab på østkysten. Her har i mulighed for at opleve landsdelen fra et helt nyt perspektiv, nemlig fra luften. Og i stedet for at skulle tage omvejen til Flensborgs flyveplads, letter vandflyet direkte fra Flensborg Fjord.

Aktivitet

Spejdergården Tydal

Tüdal 1, 24852 Eggebek, DE

Tydal er en af de største spejdergårde i Nordeuropa og drives i regi af det danske mindretal. På spejdergården Tydal kan I nyde naturen langs den smukke å Trenen - om I er på lejrskole, på en foreningstur, teambuilding med virksomheden eller til familiefest.

Overnatning

Restauranten på Hotel Strandleben

Schleibogen 6, 24837 Schleswig, DE

Restauranten på Hotel Strandleben ligger direkte ved bredden af fjorden Slien i Slesvig. Hvis I er på udkig efter en fin middag eller blot en kop kaffe med en aldeles flot udsigt over vandet, så er dette sted det rigtige for jer.

Spisested

Peter Pane Burgergrill & Bar

Nordermarkt 1, 24937 Flensburg, DE

Er I på udkig efter et eventyrligt sted, hvor man kan få rigtig gode burgere? Peter Pane i Flensborg byder på spændende nye fortolkninger af klassikeren. Og om aftenen er der et stort udvalg af cocktails og andre drinks.

Spisested