
Slesvig ligger i bunden af den smalle fjord Slien (Schlei) ca. 40 km syd for Flensborg og den danske grænse . Selvom Slesvig med sine ca. 25.000 indbyggere er betydelig mindre end Flensborg, kan byen på det kulturelle område hamle op med Flensborg.
Slesvig har gennem århundrederne været et vigtigt omdrejningspunkt for historiske og politiske begivenheder. Både som handelsby for vikingerne, som tilholdssted for hertuger og biskopper, som hovedby for delstaten Slesvig-Holsten og meget mere. Derudover skal det nævnes, at det historiske voldanlæg Danevirke sammen med Vikingemuseet Hedeby (Haithabu), som i 2018 er blevet tildelt titlen UNESCO Verdensarv, ligger lige udenfor byen.
Hvis du med din lejrskole, ungdomsgruppe eller som prisbevidst familie vil ud og opleve egnens spændende historie, så er vandrehjemmet i Slesvig et godt tip. Vandrehjemmet ligger lige udenfor midtbyen og kun få minutters gang fra den centrale indkøbsgade Lolfod (Lollfuß).
Vandrehjemmet indeholder 123 sengepladser fordelt på værelser med 1, 2, 4 eller 6 senge. Der er fælles toilet med bad på gangen. Gruppeledsagere får deres eget værelse med eget bad og toilet. Derudover er der fire forskellige opholdsrum og en hyggelig dagligstue samt separate opholdsrum til ledsagerne.
Når I bor på vandrehjemmet, behøver I ikke at tænke på madlavningen. Der serveres tre måltider om dagen og I kan selv vælge, om det varme hovedmåltid skal serveres om aftenen eller midt på dagen. Der er mulighed for at smøre madpakker ud fra det, der serveres til morgenmaden. Vandrehjemmet sørger også for at imødekomme særønsker som fx religionsspecifikke eller vegetariske retter. Sørg bare for, at I kontakter udbyderen rettidigt, således der kan planlægges i forhold til indkøb og madlavning.
Som supplement til jeres spændende kulturprogram, er der et bredt udvalg af fritidsaktiviteter på stedet. Der er blandt andet bordtennis, billard, soft-dart og bordfodbold. Udenfor er der en volleyballbane og få minutters gang fra vandrehjemmet er der et stort parkareal, som kan bruges til forskellige fritids- og idrætsaktiviteter. Hvis I vil ud og svømme, kan I bruge svømmehallen, som ligger lige ved siden af vandrehjemmet.
Vandrehjemmet er certificeret af det tyske cyklistforbund ADFC, hvilket betyder, at stedet i særlig grad er imødekommende overfor cyklisters behov. Der er blandt andet en cykelkælder, et tørrerum, hvor man kan tørre tøj og vådt udstyr og en god morgenmadsbuffet. Vandrehjemmet sørger for madpakker til cyklisterne.
Hvis du skulle komme med en idrætsgruppe, er der mulighed for at bruge vandrehjemmets og byens idrætsfaciliteter. Udover vandrehjemmets volleyballbane og svømmehallen rundt om hjørnet, ligger der en basketballbane, en idrætshal, en fodboldplads og et fitnesscenter indenfor to km afstand.
Slesvig er som sagt fyldt med spændende, kulturelle seværdigheder. Vikingemuseet Hedeby (Haithabu) vidner om stedets blomstringstid som vigtig handelsmetropol for vikingerne. Her kan I fordybe jer i vikingetiden og opleve, hvordan vikingerne levede i sin tid. Vandrehjemmet tilbyder i denne sammenhæng særlige oplevelsespakker for lejrskoler. Kontakt venligst udbyderen, for at høre nærmere om mulighederne.
Lige udenfor Slesvig ligger resterne af voldsystemet Danevirke, som henover flere århundreder dannede et vigtigt fæstningsanlæg for at holde uønskede væk fra den jyske halvø. Danevirke er det største fortidsminde i Nordeuropa og et vigtigt led i Danmarkshistorien. I Danevirke Museum finder I også udstillingen om det danske mindretal i Sydslesvig, som fortæller om mindretallets historie og de dansksindedes dagligdag i en tysk hverdag.
Gottorp Slot har forskellige udstillinger, blandt andet om arkæologiske udgravninger i området og kunst- og kulturhistorie. Slottet og barokhaven med det berømte gottorpske kæmpeglobus er spændende seværdigheder i sig selv og moseliget i den arkæologiske udstilling er især blandt unge et af de mest populære highlights.
Derudover byder regionen på en smuk natur. Fjorden Slien, de smukke strande mellem Slesvig og Egernførde og det smukke bagland inviterer til lange vandre- og cykelture. Og hvis man på et tidspunkt skulle lide af historietræthed eller kulturoverload, så er forlystelsesparken Tolk-Schau et par kilometer udenfor Slesvig et godt alternativ.
Slesvig har en banegård, som ligger på togstrækningen fra Hamborg til Flensborg og videre til Fredericia. Togene mellem Flensborg og Hamborg kører i timedrift i dagtimerne og der er gode forbindelser mellem Fredericia og Slesvig med kort skiftetid til dansk Intercity-tog i Flensborg hver anden time. Togturen fra Fredericia til Slesvig tager lidt under to timer. Vær opmærksom på, at banegården ikke ligger i midtbyen, men i forstaden Frederiksberg (Friedrichsberg). Der er knap tre km fra banegården til vandrehjemmet. Gåturen tager ca. en halv time. Alternativt er der gode busforbindelser fra banegården til vandrehjemmet. Husk også på, at seværdighederne Danevirke og Vikingemuseet Hedeby ligger udenfor byen og, at der eventuelt skal organiseres særskilt transport for at komme ud til seværdighederne.
Husk, at I skal opfylde særlige betingelser, hvis I vil bo på vandrehjem. Man skal være medlem af det tyske vandrehjemsforbund eller en tilsvarende international organisation, for at få adgang. Der sælges gæstemedlemskort på stedet. Det er dog en god idé at forhøre sig om betingelserne, inden I rejser. Få evt. flere informationer på det tyske vandrehjemsforbunds hjemmeside (på engelsk).
Sted |
Jugendherberge Schleswig Spielkoppel 1, 24837 Schleswig, Tyskland |
---|---|
Overnatningstype | Hostel/Vandrehjem |
Målgruppe | Familier, Lærere / skoler, Studerende |
Telefonnummer | +49 4621 23 89 3 |
schleswig@jugendherberge.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Nej |
Receptionens åbningstider |
Mandag - Søndag: 07:00-21:00 |
Info til åbningstider | Åbningstiderne kan variere på årstider med færre besøgende. |
Check ud senest | 9:30 |
Betalingsmuligheder |
|
Booking URL | Book her! |
Antal sengepladser | 123 |
Antal værelser | 32 |
Antal twin-værelser | 2 |
Tager imod grupper | Ja |
Maksimal gruppestørrelse | 123 |
Mindretalsorganisation: Nej
Hotel Waldschlösschen, Schleswig
Skab balance i din ferie. Kultur og wellness i ligevægt. I Hotel Waldschlösschen i Slesvig kan du nyde din ferie med wellness og spændende kulinariske oplevelser, mens de vigtigste kulturelle og historiske seværdigheder kun ligger et stenkast borte.
Hotel Strandleben, Schleswig
Hotel Strandleben er et lille, smukt og intimt hotel i vikingebyen Slesvig. Her kan du for alvor lægge dagligdagen på hylden for en stund. En smuk udsigt over fjorden og avancerede gastronomiske tilbud er kun et ekstra krydderi. Shopping og spændende seværdigheder ligger i gå-afstand fra hotellet.
Jugendherberge Borgwedel, Borgwedel/Ostseefjord
Slien, som allerede i vikingetiden var en vigtig handelsrute, snor sig mellem de to smukke og kuperede landsdele Angel og Svansen. Vandrehjemmet i Borgvedel ligger direkte til bredden - med egen badebro, mulighed for at sejle i kano og med Slesvigs historiske seværdigheder i baghaven.
Spejdergården Tydal, Eggebek
Tydal er en af de største spejdergårde i Nordeuropa og drives i regi af det danske mindretal. På spejdergården Tydal kan I nyde naturen langs den smukke å Trenen - om I er på lejrskole, på en foreningstur, teambuilding med virksomheden eller til familiefest.
Christianslyst, Nottfeld
Vidste du, at der ligger et dansk kursuscenter midt ude i Sydslesvigs smukke natur mellem Slien og Flensborg Fjord? Hvis du er på udkig efter et fredeligt sted til f.eks. lejrskole, ungdoms- eller voksengruppe, så er dette det rigtige sted til jer.
Jugendherberge Eckernförde, Eckernförde/Ostsee
Nyd et ophold lige ved en af Sydslesvigs fineste strande på østkysten. Vandrehjemmet i Egernførde er en perfekt base for udflugter i naturen, cykelture langs Østersøen, et smut til Slesvig-Holstens hovedstad Kiel eller et eventyr i nervepirrende højder i en af de største klatreparker i Tyskland.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er kendt for Sydslesvigs vigtigste historiske seværdigheder. På denne bytur med dansk guide får i mulighed for at besøge de steder, som ofte bliver glemt. Her kan i glæde jer til spændende historier fra dagligdagen i fiskerkvarteret Holmen og Slesvigs mest markante vartegn - domkirken.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Denne byvandring tager jer forbi tre af de smukkeste seværdigheder i Slesvig: det historiske fiskerkvarter Holmen, Sankt Hans Klosteret og bibelhaven. Undervejs fortæller jeres dansktalende guide, hvilke historier der ligger bag seværdighederne.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er en af de ældste byer i Nordeuropa. På en byvandring om aftenen med dansktalende guide kan i opleve Slesvigs historiske seværdigheder og de spændende historier, der er forbundet med dem. Sidste stop på turen er et lille, traditionelt værtshus med en lille overraskelse til ganen.
Tolk Schau Forlystelsespark, Tolk
Er du på udkig efter en aktivitet, hvor hele familien får en rigtig god dag sammen? Så er et besøg i forlystelsesparken Tolk-Schau helt sikkert det rigtige for jer. Der er et hav af forlystelser til børnene, mens i som forældre kan nyde naturen og landskabet eller fordybe jer i udstillingerne.
Meerwasser Wellenbad Eckernförde, Eckernförde
Er i på udkig efter en sjov indendørsaktivitet på en kedelig gråvejsdag? I bølgebadet i Egernførde er der bølger i bassinet hver halve time og både store og små kan glæde sig til en 75 m lang rutsjebane. Og så er der et særligt tilbud, som faktisk kun findes 3 gange i hele Tyskland.
01. oktober 2023 (All day)
Sydslesvigs Kirkekontor
De 24 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikesteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.
01. oktober 2023 15:00
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Alle er velkomne til et hyggeligt åbningsarrangement, når Grænselandsudstillingen åbner den 1. oktober. Flere af kunstnerne vil være til stede. Erik Fredens, formand for SSFs billedsamlingsudvalg, holder åbningstalen, mens Ejderstedkoret står for den musikalske underholdning. Mikkelbergs Venner serverer en efterårsforfriskning.
01. oktober - 03. december 2023
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
På Grænselandsudstillingen kan man hvert år se, hvad der kunstnerisk set sker af spændende nyt i regionen nord og syd for grænsen. Kernen i Grænselandsudstillingen er en sammenslutning af anerkendte kunstnere fra begge sider af grænsen. Hvert år inviteres også gæster fra begge sider af grænsen.
05. oktober 2023 18:00
Flensborg Bibliotek
Den 5. oktober kan I glæde jer til en hyggelig, musikalsk aften på Flensborg Bibliotek, når tre gavede kunstnere tager os med til operaens, oprettens og musicalens verden. Entréprisen inkluderer udover musikken og den gode stemning også en lille tapas-tallerken.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Vidste du, at Gottorp Slot var et vigtigt kulturelt centrum i Europa i det 17. århundrede? I museet for kunst- og kulturhistorie kan du på over 15.000 kvadratmeter opleve kunst fra middelalderen til i dag. Derudover får du mulighed for at få et helt nyt perspektiv på Danmarkshistorien.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Vidste du, at Sydslesvig har et af de største arkæologiske museer mellem Hamborg og København? I det arkæologiske museum på Gottorp Slot kan du opleve menneskets historie fra neandertaler til ridderne i middelalderen og gyse over historierne fra de berømte, over 2.500 år gamle moselig.
Museumsinsel Schloss Gottorf, Schleswig
Kæmpeglobussen på Gottorp Slot betragtes som værende det første planetarium i historien. Her kan du opleve, hvordan man så verden og nattehimlen ved udgangen af det 17. århundrede. Og så inviterer slottets barokhave til en tidsrejse tilbage til hertugdømmets blomstringstid omkring 1690.
Stadtmuseum Schleswig, Schleswig
Vidste du, at Slesvig var en af de vigtigste handelsbyer i vikingetiden? At Hertugdømmet Slesvig var en del af den danske helstat og at Slesvig spillede en central rolle i krigen mellem Danmark og Tyskland? I bymuseet kan du opleve byens spændende historie og få inspiration til flere oplevelser.
Wikinger Museum Haithabu, Busdorf
Vidste du, at vikingebyen Hedeby sammen med Danevirke siden 2018 er UNESCO verdensarv? Vikingemuseet hører til de mest betydningsfulde arkæologiske museer i Tyskland. Her kan du for alvor dykke ned i vikingetiden og udforske den tidlige danske og europæiske historie.
Danevirke Museum, Dannewerk
Vidste du, at voldanlægget i Danevirke ved Slesvig var en vigtig forudsætning for, at Danmark har udviklet sig til det land vi kender i dag? På Danevirke Museum kan du opleve UNESCO verdensarvsstedet og samtidig høre om mindretallet og hvordan de dansksindede lever en dansk hverdag i Tyskland i dag.
Restauranten på Hotel Strandleben, Schleswig
Restauranten på Hotel Strandleben ligger direkte ved bredden af fjorden Slien i Slesvig. Hvis I er på udkig efter en fin middag eller blot en kop kaffe med en aldeles flot udsigt over vandet, så er dette sted det rigtige for jer.
Restaurant Miral, Eckernförde
I den smukke havneby Egernførde, på havnespidsen lige ved vandet, finder I restaurant Miral. Selvom restauranten først åbnede i 2017 har den allerede ry for at være et af de bedste spisesteder i regionen.Dertil kommer en fantastisk beliggenhed midt i byen og en smuk udsigt over havnen.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Café Kranz, Niesgrau
Kan en café være en rejse værd? Café Kranz er i hvert fald et sted, som mange sydslesvigere planlægger deres udflugter efter. Der lokkes med et stort udvalg af lagkager og andre søde sager og en hyggelig atmosfære med antikke møbler, historisk kakkelovn og en idyllisk sommerhave.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.