Mikkelbergs logo

Udstilling: SKAGENSMALERE OG FYNBOER | KIRSTEN HOLM

Du er her

SKAGENSMALERE OG FYNBOER: To malerkolonier. Keramik: KIRSTEN HOLM

Fra 2. marts til 20. maj kan du opleve en helt særlig kunstudstilling på Mikkelberg, med værker af kendte skagens- og fynsmalere som Anna Ancher, Michael Ancher, Holger Drachmann, Peter Hansen, P.S. Krøyer og Johannes Larsen. De gamle mestre sættes i relief af Kirsten Holms keramiske værker.

I slutningen af 1800-tallet søgte mange kunstnere væk fra storbyen og dens kunstverden. De ønskede et enklere liv i tæt kontakt med naturen og familien. På den baggrund opstod kunstnerkolonierne Skagensmalerne i Skagen og Fynboerne på Fyn i Fåborg og Kerteminde.

Mikkelberg har fået mulighed for at låne en privat samling værker af Skagensmalere og Fynboer. Det drejer sig om LARSsamlingen. Bag samlingen står et tysk ægtepar, som levende interesserer sig for dansk kunst.

Udstillingen viser oliemalerier, pasteller, tegninger og træsnit af de kendte skagens- og fynsmalere som Anna Ancher, Michael Ancher, Holger Drachmann, Peter Hansen, P.S. Krøyer og Johannes Larsen.

De gamle mestre sættes i perspektiv med, hvad anmelder på Kunstavisen Lars Lisberg har kaldt ”dansk nutidskunst i mesterklassen”, nemlig keramik af Kirsten Holm. Holm er tidligere gået i dialog med store danske malere. Blandt andet i en soloudstilling i 2011 på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, hvor Holms værker spillede op mod Johannes Larsens naturskildringer.

Holms værker tager ofte udgangspunkt i strandfund - søpindsvin, konkylier, sten – som dels udgør en slags låg på den enkelte krukke, dels virker bestemmende for krukkens mønster. Strandfund og keramik – naturens spor på den ene side og Kirsten Holms arbejde med leret på den anden side – smelter på det nærmeste sammen og udgør en næsten overjordisk enhed. Kirsten Holm siger selv om sine værker, at ”Skønhed – absolut ikke at forveksle med PÆNHED – findes overalt, også i naturens forgængelige spor”.

Holm har også tidligere udstillet syd for grænsen, blandt andet på Dr.-Carl-Häberlin-Friesen-Museum på Før og Künstlermuseum Heikendorf i Kiel, ligesom hun er repræsenteret på Keramik-Museum Berlin. I Danmark kan Holm ses på keramikmuseet CLAY, og hun er initiativtager til Læsø kunstfestival. Holm er født i 1946 og bor i Hinnerup.

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ikke relevant
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Nej

Informationer om stedet

Sted Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Adresse
Horstedter Chaussee 1
25856 Hattstedt
Tyskland
Telefonnummer +49 4846 6604
E-mail info@mikkelberg.de
Betjening på dansk Ja
Åbningstider
Åbningstider om vinteren
Tirsdag - Onsdag:
10:00-13:00
Torsdag:
11:00-16:00
Lørdag - Søndag:
12:00-16:00
Åbningstider om sommeren
Tirsdag - Onsdag:
10:00-13:00
Torsdag:
11:00-16:00
Fredag - Søndag:
13:00-17:00
Betalingsmuligheder
Alt
Alt
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato
02. marts - 20. maj 2024
Tid
Se stedets åbningstider
Sted Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Horstedter Chaussee 1, 25856 Hattstedt, Tyskland
Priser

Voksne
5,00 €
Voksengrupper fra 20 personer pr. person
4,00 €
Medlemmer af Mikkelbergs Venner: gratis
Begivenhedstype Udstillinger
Målgruppe Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Adresse Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Horstedter Chaussee 1
25856 Hattstedt
Tyskland
Telefonnummer +49 4846 6604
E-mail info@mikkelberg.de

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden