
Mindestedet for koncentrationslejren Husum-Svesing ligger kun ca. 10 minutters kørsel udenfor Nordfrislands hovedby Husum ved landevejen mellem Husum og Flensborg. Mindestedet vidner om, at nationalsocialisterne med deres dødbringende ideologier også har sat deres fodspor hos os i Grænselandet.
Mindestedets formål er at skabe et sted, hvor der er mulighed for at mindes ofrene for de grusomheder, som nazisterne begik i området. Derudover er formålet at informere de besøgene og samtidig at holde erindringen om nazisternes terrorregime levende, for at undgå, at noget lignende kan ske igen i fremtiden. Mindestedet omfatter blandt andet et stort mindesmærke, rester af de historiske bygninger og en stor park med jernsteler, hvor navnene af de 297 i dag identificerede ofre er indgraveret.
Der er informationstavler på stedet med informationer på tysk, dansk og engelsk. Audioguides kan tilgås via udbyderens hjemmeside (ligeledes på dansk, tysk og engelsk). De er interaktive, således at man kan gå fra punkt til punkt på mindestedet, mens man følger audioguiden. Derudover tilbyder udbyderen personlige rundvisninger. Husk at spørge udbyderen, om rundvisningerne kan gennemføres på dansk, hvis dette er en betingelse for jer.
Svesinglejren var ligesom den tilsvarende lejr i Ladelund en del af udekommandoen af koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg. Lejren blev lukket i 1944 af nazisterne, hvorefter de syge og ikke arbejdsdygtige indsatte blev transporteret til hovedlejren i Neuengamme. Man ved stadig ikke, hvor mange af disse døde i tiden mellem lukningen af lejren og befrielsen af koncentrationslejren i Neuengamme den 3. maj 1945.
Svesinglejren blev i årene efter krigen brugt som flygtningelejr. I 1960erne og op til 1980erne er lejren og dens historie dog gået fuldstændig i forglemmelse. I 1987 oprettede kredsen Nordfrisland et mindesmærke på stedet og i 1994 blev de sidste rester af lejrens bygninger fredet.
De første mindesmærker af denne art i Tyskland opstod allerede i 1950erne. Det var næsten altid førhenværende indsatte i lejrene, der bragte iniativer på banen, der skulle skabe steder, hvor de kunne mindes deres dræbte medfanger.
Fra starten af 1980erne opstod der i mange byer borgerinitiativer, som anså det som et stort problem, at så mange historiske steder, der vidner om nazistyrets terrorhandlinger, var gået fuldstændig i forglemmelse. Disse initiativer kæmpede for, at der blev oprettet mindesmærker til minde om nazismens grusomheder.
Mindestederne står for en lang række opgaver i dag. I deres udstillinger dokumenterer og informerer de omkring de historiske begivenheder. De er steder, hvor man kan lære om og opleve historien samtidig med, at de stadig udfylder deres funktion som mindesmærker.
I starten af 80erne var der ingen, der kunne eller ville mindes om, hvad der foregik Husum-Schwesing mellem 1938 og 1944. Ud af protest fra nogle initiativtagere blev der oprettet en arbejdsgruppe, som begyndte at forske i de nordfrisiske KZ-lejres historie. Gruppen beskæftigede sig med Svesinglejren og KZ-lejren i Ladelund. Arbejdet indebar blandt andet at tage kontakt til førhenværende indsatte og at tilrettelægge mindearrangementer. Arbejdsgruppens idé om at oprette et mindested ved Svesinglejren førte efter lange forhandlinger med kredsen og delstaten til indvielsen af mindestedet i 1987. Siden da, er mindestedet blevet udvidet flere gange.
Sted |
KZ-Gedenkstätte Husum-Schwesing Engelsburg 10, Schwesing, Tyskland |
---|---|
Seværdighedstype | Arkitektur og historiske bygninger, Slotte, borge, ruiner og monumenter |
Målgruppe | Familier, Lærere / skoler, Studerende, Unge, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
Pris | Gratis |
Telefonnummer | +49 4841 89 73 0 |
stiftung@nordfriesland.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Nej |
Åbningstider |
Åben 24/7
|
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker | Ja |
Mindretalsorganisation: Nej
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket, Hattstedt
Kunstudstillingen på Mikkelberg er altid et besøg værd, når man interesserer sig for kunstnere fra regionen og de skandinaviske lande. Men stedet med sine smukke bygninger, gode faciliteter og smukke omgivelser kan også danne rammerne for jeres næste sammenkomst i jeres forening eller andre events.
Weihnachtshaus Husum, Husum
Har du nogensinde tænkt over, hvor adventskalenderen kommer fra? Hvordan pynter man sit juletræ i andre lande? Og hvordan fejrede man jul under krigen? Svar på disse og mange andre spørgsmål samt inspiration til dine egne juledekorationer får du i julehuset i Husum - og det hele året rundt.
Museum "Alte Münze", Friedrichstadt
Vidste I, at Frederiksstad råder over en af de flotteste renæssancebygninger i hele Nordtyskland? I dag huser "Den gamle mønt" byens museum, som er et rigtig godt sted at starte, når I vil dykke ned i hollænderbyens spændende historie.
Naturzentrum Mittleres Nordfriesland, Bredstedt
Vidste du, at der gemmer sig nogle smukke og spændende naturområder i det ellers lidt øde, flade landskab på den sydslesvigske vestkyst? I naturcentret i Bredsted kan du opleve, hvad naturen har at byde på. Og kan endda røre ved en sæl og kigge ind i en bistad - hvis man da tør!
Multimar Wattforum, Tönning
450 km Vadehav strækker sig fra Danmark til den hollandske kyst. I Multimar Wattforum kan I opleve den unikke natur i området, som endda blev kåret til UNESCO verdensarv. Gå på opdagelse i akvarierne og se, hvad der gemmer sig i vand og sand. Hvis i er på lejrskole, er der særlig spændende tilbud.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er kendt for Sydslesvigs vigtigste historiske seværdigheder. På denne bytur med dansk guide får i mulighed for at besøge de steder, som ofte bliver glemt. Her kan i glæde jer til spændende historier fra dagligdagen i fiskerkvarteret Holmen og Slesvigs mest markante vartegn - domkirken.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Denne byvandring tager jer forbi tre af de smukkeste seværdigheder i Slesvig: det historiske fiskerkvarter Holmen, Sankt Hans Klosteret og bibelhaven. Undervejs fortæller jeres dansktalende guide, hvilke historier der ligger bag seværdighederne.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er en af de ældste byer i Nordeuropa. På en byvandring om aftenen med dansktalende guide kan i opleve Slesvigs historiske seværdigheder og de spændende historier, der er forbundet med dem. Sidste stop på turen er et lille, traditionelt værtshus med en lille overraskelse til ganen.
Tolk Schau Forlystelsespark, Tolk
Er du på udkig efter en aktivitet, hvor hele familien får en rigtig god dag sammen? Så er et besøg i forlystelsesparken Tolk-Schau helt sikkert det rigtige for jer. Der er et hav af forlystelser til børnene, mens i som forældre kan nyde naturen og landskabet eller fordybe jer i udstillingerne.
Flensborg Avis, Flensburg
Hvilke krav bl.a. til sprog skal man stille til forældre, der vil sende deres børn i mindretallets danske skoler? Har den danske grænsekontrol skadet samarbejdet, eller har den været en succes? Flensborg Avis har i snart 150 år haft fokus på de emner, der bevæger grænselandet.
01. april - 25. juni 2023
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Fra april til juni vises dobbeltudstillingen NATUR-SYN-RUM på Mikkelberg og Museet Holmen. Der vises værker af maleren og grafikeren Sven Havsteen-Mikkelsen samt af hans efterkommere og familiemedlemmer, af hvilke mange ligeledes var og er kunstnere.
02. juni 2023 19:30
Ansgar Danske Kirke
Den 2. juni kan du opleve Sønderjyllands Symfoniorkester i Ansgar Kirken i Flensborg, som spiller værker fra Mozart, Beethoven og Haydn. Orkestret dirigeres af Christopher Lichtenstein og solisten på violin er Anna Agafia.
03. juni 2023 09:30
Flensborg Bibliotek
Så er det snart tid til at afstøve stemmebåndende, når SSF og Dansk Centralbibliotek inviterer til morgensang på Flensborg Bibliotek igen. Udover det musikalske kan du glæde dig til en god kop kaffe og rundstykker på bordet.
03. juni 2023 11:00
Flensborg Bibliotek
I 30 år har Dola allerede sat sit præg på tusindvis af børnehjerter i mindretallet med sit lille dukketeater, fortrinsvis på Dansk Cenralbibliotek, men også mange andre steder rundt i Sydslesvig. Hvis I vil opleve et af de over 100 små teaterstykker, som hun efterhånden har i sit repertoire, så kig forbi biblioteket, når Dola og hendes små venner er på scenen igen.
Jugendherberge Husum, Husum/Nordsee
Vil du bo centralt i Nordfrieslands hovedby og samtidig have nem adgang til mange af de spændende naturoplevelser i og omkring vadehavet? Så er vandrehjemmet i Husum måske det rette overnatningssted til dig. Her kan du bo billigt og komme i kontakt med andre unge rejsende på Sydslesvigs vestkyst.
Jugendherberge Friedrichstadt, Friedrichstadt
Vidste du, at der ligger en rigtig hollænderby i det vestlige Sydslesvig, som besøges af flere hundredetusinde turister hvert år? Hvis du vil opleve dette vidunderlige sted sammen med din skoleklasse, ungdomsgruppe eller familie, så er vandrehjemmet i Frederiksstad en mulighed.
Ringhotel Aquarium Friedrichstadt, Friedrichstadt
300.000 turister besøger hvert år den historiske og smukke kanalby Frederiksstad. I Ringhotel Aquarium kan du bo hyggeligt og centralt ved en af kanalerne. Udover gode værelser byder hotellet på spændende kulinariske oplevelser og en lille, men fin wellness-afdeling.
Spejdergården Tydal, Eggebek
Tydal er en af de største spejdergårde i Nordeuropa og drives i regi af det danske mindretal. På spejdergården Tydal kan I nyde naturen langs den smukke å Trenen - om I er på lejrskole, på en foreningstur, teambuilding med virksomheden eller til familiefest.
Lejrskolen Skipperhuset, Tönning
Tag på lejrskole med fokus på natur og kultur med et internationalt twist. Lejrskolen Skipperhuset i Tønning ligger ved vadehavskysten og denne egn byder på masser af unikke naturoplevelser og østkysten på den anden side er rig på kultur og historie. I løbet af opholdet er der mulighed for at møde elever fra det danske mindretal.
Jugendherberge Tönning, Tönning/Nordsee
Gå på opdagelse i det unikke Vadehav, som også har den fornemme ære at være UNESCO Verdensarv. Vandrehjemmet i Tønning er et dejligt og billigt overnatningssted. Samtidig er Tønning et perfekt udgangspunkt, når I skal udforske alle de spændende seværdigheder på den sydslesvigske vadehavskyst.
Handwerkerhaus - Restaurant und Saal, Husum
En køkkenchef fra Sydtyskland skaber spændende lokale kulinariske oplevelser med et team af unge gastronomer under uddannelse på den sydslesvigske vestkyst. I tror det er løgn? Så kig forbi og oplev samtidig et ægte gastronomisk highlight i Husum og omegn.
Ringhotel Aquarium Friedrichstadt, Friedrichstadt
Er i på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse i Frederiksstad? På restauranten på Ringhotel Aquarium bydes der på spændende tyske retter, både som menu eller á la carte. Fra terrassen kan i samtidig nyde udsigten over kanalen og de smukke facader i Sydslesvigs historiske hollænderby.
Restauranten på Hotel Strandleben, Schleswig
Restauranten på Hotel Strandleben ligger direkte ved bredden af fjorden Slien i Slesvig. Hvis I er på udkig efter en fin middag eller blot en kop kaffe med en aldeles flot udsigt over vandet, så er dette sted det rigtige for jer.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.