Mindestedet for koncentrationslejren Husum-Svesing ligger kun ca. 10 minutters kørsel udenfor Nordfrislands hovedby Husum ved landevejen mellem Husum og Flensborg. Mindestedet vidner om, at nationalsocialisterne med deres dødbringende ideologier også har sat deres fodspor hos os i Grænselandet.

Nazisternes terror nåede også ud til Grænselandet

Mindestedets formål er at skabe et sted, hvor der er mulighed for at mindes ofrene for de grusomheder, som nazisterne begik i området. Derudover er formålet at informere de besøgene og samtidig at holde erindringen om nazisternes terrorregime levende, for at undgå, at noget lignende kan ske igen i fremtiden. Mindestedet omfatter blandt andet et stort mindesmærke, rester af de historiske bygninger og en stor park med jernsteler, hvor navnene af de 297 i dag identificerede ofre er indgraveret.

Audioguides på dansk og personlige rundvisninger

Der er informationstavler på stedet med informationer på tysk, dansk og engelsk. Audioguides kan tilgås via udbyderens hjemmeside (ligeledes på dansk, tysk og engelsk). De er interaktive, således at man kan gå fra punkt til punkt på mindestedet, mens man følger audioguiden. Derudover tilbyder udbyderen personlige rundvisninger. Husk at spørge udbyderen, om rundvisningerne kan gennemføres på dansk, hvis dette er en betingelse for jer.

Svesinglejrens historie

Svesinglejren var ligesom den tilsvarende lejr i Ladelund en del af udekommandoen af koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg. Lejren blev lukket i 1944 af nazisterne, hvorefter de syge og ikke arbejdsdygtige indsatte blev transporteret til hovedlejren i Neuengamme. Man ved stadig ikke, hvor mange af disse døde i tiden mellem lukningen af lejren og befrielsen af koncentrationslejren i Neuengamme den 3. maj 1945.

Svesinglejren blev i årene efter krigen brugt som flygtningelejr. I 1960erne og op til 1980erne er lejren og dens historie dog gået fuldstændig i forglemmelse. I 1987 oprettede kredsen Nordfrisland et mindesmærke på stedet og i 1994 blev de sidste rester af lejrens bygninger fredet.

De første initiativer til at skabe erindringssteder opstod allerede i 1950erne

De første mindesmærker af denne art i Tyskland opstod allerede i 1950erne. Det var næsten altid førhenværende indsatte i lejrene, der bragte iniativer på banen, der skulle skabe steder, hvor de kunne mindes deres dræbte medfanger.

Fra starten af 1980erne opstod der i mange byer borgerinitiativer, som anså det som et stort problem, at så mange historiske steder, der vidner om nazistyrets terrorhandlinger, var gået fuldstændig i forglemmelse. Disse initiativer kæmpede for, at der blev oprettet mindesmærker til minde om nazismens grusomheder.

Mindestederne står for en lang række opgaver i dag. I deres udstillinger dokumenterer og informerer de omkring de historiske begivenheder. De er steder, hvor man kan lære om og opleve historien samtidig med, at de stadig udfylder deres funktion som mindesmærker.

Oprettelsen af mindesmærket i Svesing lykkedes efter lange forhandlinger i 1987

I starten af 80erne var der ingen, der kunne eller ville mindes om, hvad der foregik Husum-Schwesing mellem 1938 og 1944. Ud af protest fra nogle initiativtagere blev der oprettet en arbejdsgruppe, som begyndte at forske i de nordfrisiske KZ-lejres historie. Gruppen beskæftigede sig med Svesinglejren og KZ-lejren i Ladelund. Arbejdet indebar blandt andet at tage kontakt til førhenværende indsatte og at tilrettelægge mindearrangementer. Arbejdsgruppens idé om at oprette et mindested ved Svesinglejren førte efter lange forhandlinger med kredsen og delstaten til indvielsen af mindestedet i 1987. Siden da, er mindestedet blevet udvidet flere gange.