Juletræsfester, hvor man danser om et stort juletræ i flere kredse, og julemanden til sidst kommer med godter, har børn gennem flere generationer glædet sig til. Traditionen har eksisteret i mange år. På for eksempel Arbejdermuseet i København har der været holdt juletræsfester siden 1882.

Traditionen tro er der også juletræsfest i børnebiblioteket i Flensborg. Men er alt som det plejer? Kommer julemanden og den frække nisse? Er der julesange og musik? En ting er sikkert, juletræet vil være der, og så må vi se, hvad der ellers sker…

Det første juletræ i Danmark

I 1808 blev Danmarks første juletræ formentlig tændt hos grevinde Wilhelmine Holstein på godset Holsteinsborg på Sydsjælland. Der er ikke bevis for, at dette træ var det første danske juletræ; men det omtales, at familien havde et juletræ, der blev tændt for greveparrets lille datter.

Det første juletræ i København

Juleaften i 1811 tændtes det første juletræ i København hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på halvandet år.

Drengen voksede senere op og blev en kendt politiker. Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ inden for i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom.

Julepynt i rød-hvide bånd

I løbet af 1800-tallet blev juletræet mere og mere udbredt. På landet afløste juletræet ældre former for festpynt, som ophængningen af hvide, broderede tekstiler. I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte dansksindede i Sønderjylland at pynte deres juletræer med julepynt i røde og hvide farver. Man lavede røde og hvide papirsroser, pyntede træerne med små dannebrogsflag i papir og hængte pynten op i røde og hvide bånd. Senere kom de flettede hjerter og kræmmerhuse med godter til.

Dans om træet

I Danmark er det almindeligt, at man går rundt om træet med hinanden i hænderne, mens man synger julesalmer og sange som Juletræet med sin pynt fra 1939 og Højt fra træets grønne top fra 1848, hvis tekst nærmest er et katalog over klassisk juletræspynt.

Alternative juletræer

Først omkring 1. verdenskrig bliver juletræet rigtigt udbredt uden for borgerskabet. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys og pynt.

Familier i arbejderhjem anvendte alternativer som hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomst for medlemmernes børn

Praktiske informationer til Juletræsfesten

Fri entré. Tilmelding til dcb@dcbib.dk senest en uge før.

Husk at oplyse alderen på børnene ved tilmelding.

Begrænset antal deltagere.

Måske skal vi være udenfor, så tag tøj på, som du kan holde varmen i.

Hold øje med vores hjemmeside for flere oplysninger og flere juleaktiviteter.