
Flensborg er Sydslesvigs største by og er et kulturelt centrum for hele landsdelen. Udover at være kendt i Danmark for sine grænsebutikker, hvoraf mange ligger et godt stykke uden for centrum, er byen kendt for sin smukke havnefront, de mange historiske og hyggelige baggårde samt de gode shoppingmuligheder i midtbyen. Flensborg byder derudover på et stort udvalg af kulturelle oplevelser og aktiviteter. Mange aktiviteter foregår på dansk, ikke mindst, fordi mange organisationer fra det danske mindretal har deres hovedsæde i Flensborg.
Hvis du er på udkig efter et godt og lidt billigere overnatningssted, så er værelserne i Gästehaus Lavendel City en god mulighed. Overnatningsstedet ligger midt i centrum i Storegade (Grosse Strasse), som er den nordlige ende af byens centrale shoppingstrøg. Stedet har 14 enkle, men hyggelige værelser, som er indrettet med kærlig hånd. Værelserne ligger på første sal i to separate etagebygninger, der ligger overfor hinanden. Værelserne i hver bygning danner en enhed med fælles badeværelser og et lille køkken, som beboerne deler. Det er muligt og oplagt, at leje en hel enhed, hvis du rejser med hele familien eller en gruppe. Der er håndklæder og badekåber på badeværelserne til fri afbenyttelse. Derudover er der både rejsesenge og højstole til børnene.
Der er ikke morgenmad eller andre spisetilbud på overnatningsstedet. Der er dog kaffe, the, müsli, cornflakes og mælk i fælleskøkkenet, som gæsterne frit kan bruge. Istedet kan man frekventere de mange caféer og restauranter lige om hjørnet i gågaden og på Nørretorv (Nordermarkt), hvoraf mange også tilbyder morgenmad/brunch. Køleskabet må gerne bruges til egne, medbragte madvarer.
Da overnatningsstedet ligger midt i centrum, er der ikke brug for en bil, når man skal ud og se byen. Der er gode shoppingmuligeder og mange gastronomiske tilbud lige i gågaden, som strækker sig mellem Nørretorv (Nordermarkt) og Søndertorv (Südermarkt). Hvis man går igennem en af de mange gennemgange ned mod havnen og den centrale busbanegård, kan man ikke undgå at komme igennem en eller flere af de mange smukke og historiske baggårde.
Flensborg byder på et stort udvalg af kulturelle seværdigheder. Museumsberg med sine kunst- og kulturhistoriske udstillinger om landsdelen ligger lige i nærheden på højdedraget Museumsberg, man kan allerede se bygningen, når man går op ad Rådhusgade (Rathausstraße). Endvidere er det værd at besøge Skibsfartsmuseet (Schiffahrtsmuseum), hvor man kan lære alt om Flensborgs gyldne tider som handelsby under rom- og sukkerhandlen. Hvis der er børn med vil de helt sikkert kunne begejstres over et besøg i Phänomenta, som er et science center, der ligger for enden af Nørregade (Norderstraße) lige op ad den historiske Nørreport (Nordertor). Her har børnene mulighed for at fordybe sig i en hel masse naturfænomener og derved forstå forskellige sammenhænge fra fysikken. Og man må stort set prøve og røre ved alt, hvad der er i udstillingen.
Mange af det danske mindretals foreninger og organisationer har deres hovedsæde i Flensborg. Dette medfører også, at der er en hel del tilbud, der foregår på dansk. Flensborghus og det danske bibliotek i Nørregade har regelmæssigt arrangementer og aktiviteter f.eks foredrag og koncerter. Begge huse ligger i Nørregade ikke langt fra Nørretorv. En måske lidt usædvanlig seværdighed er Duborg Skolen, som er et af to danske gymnasier i Sydslesvig. Det er muligt at booke en rundvisning med en elevambassadør, som viser jer rundt på skolen og som fortæller lidt om, hvordan det er at vokse op i Sydslesvig med to kulturer. Fra Duborg skolen kan man nyde en fantastisk udsigt ud over Flensborg havn.
Hvis man vil ud og opleve nærområdet, kan man i sommerhalvåret tage en af fjordbådene til Lyksborg (Glücksburg). Der er smukt langs vandet i Lyksborg og at gå den hyggelige tur fra stranden gennem skoven til Lyksborg Slot, som er en flot og spændende seværdighed - ikke mindst p.g.a. sin betydning i det danske Kongehus' historie.
Flensborg ligger kun få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Hvis man kommer i bil, tager det kun 10-15 minutter at køre fra grænsen til byens centrum. Det er også muligt at tage toget hele vejen fra Danmark. DSB kører med InterCity-tog helt til Flensborgs banegård. Der er gode forbindelser hver anden time og turen fra Fredericia tager lidt under halvanden time. Fra Flensborg banegård tager det ca. 10-15 minutter til fods til Gästehaus Lavendel City. Der går også busser fra banegården til busstationen (ZOB). Turen tager ikke mere end 10 minutter og fra busstationen tager det blot 5 minutter at gå til Gästehaus Lavendel City.
Sted |
Gästehaus Lavendel-City Große Straße 65a, 24937 Flensburg, Tyskland |
---|---|
Overnatningstype | Hotel |
Målgruppe | Voksengrupper, Voksne / par, Virksomhedsledere / firmaer |
Telefonnummer | +49 461 99 93 59 53 |
lavendel.b-b@t-online.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Receptionens åbningstider |
Mandag - Søndag: 16:00-18:00 |
Check in tidligst | 16:00 |
Check ud senest | 10:00 |
Betalingsmuligheder |
|
Booking URL | Book her! |
Antal værelser | 14 |
Antal twin-værelser | 12 |
Tager imod grupper | Ja |
Maksimal gruppestørrelse | 28 |
Mindretalsorganisation: Nej
Hotel Alte Post, Flensburg
Vidste du, at der er et design-hotel i Flensborg med temaværelser, der handler om blandt andet øl, erotik og håndbold? Hvis du vil bo godt og centralt og du lægger vægt på, at også dit hotelværelse skal være en oplevelse i sig selv, så er dette det helt rigtige til dig.
Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Vidste du, at der er et hotel i Flensborg, der er bygget ind i otte historiske bygninger? Hotel Hafen Flensburg er byens arkitektoniske perle, som forener oprindelige historiske huse og nyt spændende arkitektur i et flot hotelbyggeri direkte til havnen.
Seemannsheim Hostel Flensburg, Flensburg
Tag Flensborgs maritime flair med i sengen, når I skal overnatte i byen. Seemannsheim Flensburg er et vandrehjem, hvor I kan bo billigt og alligevel får byens charme og historiske flair med i pakken. Stedet ligger meget centralt direkte ved havnekanten, og alle vigtige seværdigheder ligger i gåafstand.
Flensbed Hostel & Boardinghouse, Flensburg
Leder du efter et billigt og praktisk overnatningssted? Har du lyst til at komme i kontakt med andre rejsende og udveksle ideer? Eller planlægger du en lejrskole eller grupperejse til området? Så er Flensbed Hostel & Boardinghouse et godt bud.
Trenehytten, Tarp
Er I på udkig efter et hyggeligt lejrskolested til en mindre gruppe? Trenehytten er en rustik spejderhytte med en stor naturhave og floden Trenen med sit smukke, fredede naturområde lige i baghaven. Hyttens beliggenhed mellem Slesvig og Flensborg gør det nemt at besøge Sydslesvigs vigtigste kulturelle seværdigheder.
Jugendherberge Flensburg, Flensburg
Vidste du, at Flensborg har en fortid som dansk handelsby og, at der er et dansk bibliotek, danske skoler og en hel masse mennesker med dansk hverdag i Flensborg? Hvis du vil på interkulturel opdagelse med dine lejrskoleelever eller gruppe, så byder det tyske vandrehjem i Flensborg-Mørvig på et godt og billigt overnatningssted.
Salondampfer Alexandra, Flensburg
I over 110 år har Dampskibet Alexandra præget Flensborgs bybillede og skibet er i dag en vigtig del af byens identitet. En fjordtur med dette historiske juvel er derfor en helt særlig oplevelse. Og måske er der jo mulighed for et lille kig forbi broen eller ned i maskinrummet under turen.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Slægtsforskning kan finde svarene på disse spørgsmål. Hvis du har dine rødder i det nuværende Sydslesvig eller Sønderjylland, så er Den Slesvigske Samling måske den rette kilde til relevante materialer for dig. I dette foredrag kan du høre mere om mulighederne.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
1864 var året, der rev det politiske og kulturelle tæppe væk under sønderjyderne. De følgende år var præget af undertrykkelse og kampen om at blive en del af Danmark igen. Hvis I vil dykke ned i historien om emnet, så er foredraget om mindretallet i kejsertiden et spændende tilbud til jer.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
"Nød gør opfindsom", som tyskerne siger. Ironisk nok var det danske politikere, der efter 1864 tog ordsproget til sig og arbejdede på, at genvinde Sønderjylland fra tyskerne gennem en klassisk byttehandel. Her kan du opleve en overset og måske lidt grotesk del af danmarkshistorien.
08. - 30. september 2023
Flensborg Bibliotek
Fra 8. til 30. september udstiller to kunstnere grafikker, malerier og fotografier på Flensborg Bibliotek. Mens Naja Abelsens kunst som regel er inspireret af grønlandsk mytologi, handler Kristian Mainz' værker som udgangspunkt om naturen.
21. september 2023 19:30
Flensborghus
Mange unge i ”Udkantsdanmark” står med et valg: Skal de flytte til storbyen, eller skal de aktivt vælge at blive der, hvor de er vokset op? Disse og mange andre overvejelser er omdrejningspunktet for Æ Teaters musikforestilling OMVE’N HJEMVE, som du kan opleve på Flensborghus den 21. september.
22. september 2023 09:35
A. P. Møller Skolen
I sin debutroman portræterer Lotte Kaa Andersen livet på Danmarks dyreste villavej i finanskrisen, mens hun senere gik nye veje med sin biografiske fortælling om seismologen Inge Lehmann. Den 22. september kan du møde hende på A. P. Møller Skolen i Slesvig.
22. september 2023 16:30
Flensborg Bibliotek
Har I nogensinde tænkt over, hvem det er, der har fundet på de skøre historier om Sallys far? Den 22. september kan du møde forfatteren Thomas Brunstrøm og og illustratoren Thorbjørn Christoffersen. Thomas vil bl.a. læse højt fra bøgerne, men Thorbjørn kan lære dig at tegne Sallys far.
22. september 2023 20:00
Flensborg Bibliotek
Den 22. september kan du glæde dig til en helt særlig bogkoncert, når saxofonisten og forfatteren af romanen "Annas Sang" kommer til Flensborg Bibliotek. Under koncerten vil forfatteren fortælle om baggrunden for romanen, mens musikken flettes ind i fortællingen.
Helligåndskirken, Flensburg
Helligåndskirken er den ældste danske kirke i Sydslesvig og anses som mindretallets hovedkirke. Kirken er ikke kun en populær seværdighed med en spændende historie. Bjørn Nørgårds kirkekunst, som gemmer sig indenfor de historiske mure, er et mustsee.
Museumsberg Flensburg, Flensburg
Højt over Flensborgs historiske indre by troner Museumsberg Flensburg, som er Flensborgs store bymuseum. Her kan I fordybe jer i både Sydslesvigs og Sønderjyllands kunst- og kulturhistorie, samtidig med at I efterfølgende kan få en tur gennem nogle af Flensborgs smukkeste, historiske parkanlæg.
Flensburger Schifffahrtsmuseum, Flensburg
Flensborg er en gammel havneby med en broget dansk og tysk historie, både som købmandsby, som romby, men i særlig grad som handelsby med havnen og søfarten i centrum. I søfartsmuseet kan I se og opleve alt, hvad der udgør en ægte og livlig havneby i østersøegnen.
Phänomenta, Flensburg
Hvordan virker et varmekamera? Hvordan træner man til at blive astronaut? Svar på disse og mange andre spørgsmål finder I i videnskabscentret Phänomenta i Flensborg. Her må der pilles ved tingene i udstillingen og børnene kan selv frit gå på opdagelse blandt mange spændende og lærerige oplevelser.
Braasch Rum Manufaktur Museum, Flensburg
Rombyen Flensborg har en lang handelstradition med de karibiske øer. Spor af denne del af byens historie kan stadig den dag i dag opleves i byen, f.eks. ved at besøge romhuset Braasch, som udover smagsprøver og salg af rom byder på en spændende udstilling omkring byens populære signature drink.
Kobbermølle Industrimuseum, Harrislee
Vidste du, at der lige udenfor Flensborg engang fandtes et af de største industrianlæg i Danmark? I Kobbermølle Industrimuseum kan du opleve en del af den dansk/tyske tekniske historie og se, hvordan man i sin tid producerede metalprodukter ved hjælp af vandkraft og store dampmaskiner.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Meierei Dirk Luther, Glücksburg (Ostsee)
En 2-stjernet restaurant parret med et af de bedste hoteller i regionen samt en spektakulær beliggenhed. Hvis I er ude efter en helt særlig kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser, så er et besøg på Meierei Dirk Luther i Lyksborg-Mejervig noget I ikke må gå glip af.
Restaurant Felix på Strandhotel Glücksburg, Glücksburg
Er I på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse, hvor man samtidig kan nyde en hyggelig aften ved vandet? Restaurant Felix byder ikke kun på et benådet køkken, men også på den perfekte beliggenhed, der i hvert fald skaber forudsætningerne for en uforglemmelig aften.
Café Kranz, Niesgrau
Kan en café være en rejse værd? Café Kranz er i hvert fald et sted, som mange sydslesvigere planlægger deres udflugter efter. Der lokkes med et stort udvalg af lagkager og andre søde sager og en hyggelig atmosfære med antikke møbler, historisk kakkelovn og en idyllisk sommerhave.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.