Helligåndskirken hører til de gamle kirker i Flensborgs historiske indre by og betragtes som det danske mindretals hovedkirke. Kirken ligger i Store Gade (Große Straße), som er en del af gågaden mellem byens to store torve, Søndertorv (Südermarkt) og Nørretorv (Nordermarkt).

Kirkeliv i et mangeårigt spændingsfelt mellem dansk og tysk

I over 400 år blev gudstjenesterne gennemført på dansk i Helligåndskirken. Dermed kan kirken betragtes som den ældste danske kirke i Sydslesvig. Som så mange steder i Sydslesvig har der altid været et overlap mellem dansk og tysk sprog og kultur i Flensborg, som ofte var årsag til konflikter mellem de forskellige folkegrupper. Således blev tysk indført som kirkesprog i Flensborg allerede efter reformationen på trods af, at der var mange i byen, der ikke kunne forstå tysk. Dette problem prøvede man at løse ved at ansætte de første dansktalende præster.

Efter det danske nederlag i 1864 prøvede tyskerne at gennemtvinge tysk som kirkesprog. Der blev dog stadig tilbudt gudstjenester på dansk. Først efter folkeafstemningen og dragningen af den nye grænse blev forholdene bedre for kirkelivet i Helligåndskirken. På trods af, at Flensborg forblev en tysk by, blev forholdet mellem det tyske flertal og mindretallet normaliseret, sådan at kirkelivet kunne foregå på dansk.

Helligåndskirkens kunstværker tiltrækker mange turister

Kirken er i dag en ganske almindelig dansk kirke efter dansk folkekirkelig tradition og praksis i en landsdel, hvor flertallet er tysk. Kirken er kendt for sin særdeles gode akustik og har ikke mindst som følge af billedhuggeren Bjørn Nørgaards smukke kirkeudsmykning i 2013 udviklet sig til en sand turistmagnet. Nørgaards arbejde med navnet Pinseporten danner et samlet kunstværk med flere elementer. Værket omfatter en bronzeskulptur, der forestiller Babelstårnet samt glasmosaikruder i tre af kirkens vinduespartier, der billedligt beskæftiger sig med centrale bibelske handlinger omkring jesu liv og virke.

Andre spændende seværdigheder i Helligåndskirken er alteret fra 1719 samt de historiske kalkmalerier. Kalkmalerierne blev opdaget i 1926 under 12 til 15 lag kalk. Kunstneren kan ikke identificeres i dag, men man formoder, at malerierne stammer fra det tidlige 15. århundrede.