Alt

De Fremmede: En barndom som dansksindet i Sydslesvig

Du er her

Anke Spoorendonk fortæller

Den 20. marts kan du på Flensborg Bibliotek høre tidligere gymnasielærer og delstatsminister Anke Spoorendonk fortælle om sin families vej ind i det danske og om hendes barndom i efterkrigstiden, hvor det danske var under pres.

Det danske har altid fyldt meget i Anke Spoorendonks liv, men hendes familie blev først dansksindet efter 2. verdenskrig. Det var en helt bevidst handling fra hendes tyske forældres side at blive del af det danske mindretal. Anke blev født i 1947 og voksede op i et hjem, hvor der blev talt både dansk, tysk og plattysk.

Man kan ikke tage demokratiet for givet

Hun husker, at hun på sin femårs fødselsdag kiggede ud ad vinduet og så, at bygningerne var overmalet med nationalistiske og anti-danske slagord. Hun siger selv, at den oplevelse har fået hende til at forstå, at man ikke kan tage demokratiet for givet, og at det er noget, der skal kæmpes for hele tiden.

I dette foredrag fortæller Anke Spoorendonk om sin families vej ind i det danske og om en barndom i efterkrigstiden, hvor alt, der var dansk, var under pres.

Gymnasielærer og minister

Anke Spoorendonk var lærer på Duborg-Skolen i Flensborg i 19 år og var aktiv i delstatspolitik i 21 år. Fra 2012 til 2017 var hun europa-, justits- og kulturminister i Slesvig-Holsten for mindretalspartiet SSW, og siden 2018 har hun været formand for Foreningen Norden i Sydslesvig.

Billetter

Selve foredraget varer cirka 30 minutter og bliver efterfulgt af en samtale mellem Anke Spoorendonk og moderator Tue Søvsø, hvor publikum inddrages.

Alle inviteres til at dele egne erfaringer og refleksioner.

Pris: 4 Euro inkl. drikkevarer.

Køb billetter her!

Om “De Fremmede”

Foredragene er del af projektet “De Fremmede”, som er støttet af Borgerprojektfonden under Interreg. Projektet er et samarbejde mellem initiativtageren Tue Søvsø og otte biblioteker fordelt ligeligt på begge sider af grænsen.

Foredragsrækken er tænkt som en markering af 80-års jubilæet for 2. Verdenskrigs afslutning og sætter fokus på, hvad krigens afslutning kom til at betyde for grænselandets mange minoriteter, og hvordan fremmedhed og forskellige tilhørsforhold kom til at præge livet i grænselandet.

Foredragene bliver afholdt på tværs af grænseregionen og præsenterer publikum for korte historiske oprids og personlige historier om, hvordan efterkrigstiden og interaktionerne mellem mindretal og flertal blev oplevet.

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Maksimum antal deltagere / pladser 80 personer
Forplejning Kun drikkevarer
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Nej

Informationer om stedet

Sted Flensborg Bibliotek
Adresse
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk
Betjening på dansk Ja
Åbningstider Mandag - Fredag:
10:00-19:00
Lørdag:
10:00-14:00
Søndag:
Lukket
Info til åbningstider Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme.
Betalingsmuligheder
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 20. marts 2025
Tid 17:00
Sted Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland
Pris 4,00 €
Begivenhedstype Foredrag & debat
Booking URL Køb billetter her!
Målgruppe Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Adresse Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden