Alt

Mød forfatterne Jens Christian Grøndahl & Ib Michael

Foto: Lærke Posselt

Du er her

En del af litteraturfesten "OrdFraNord"

Den 18. september har I mulighed for at møde forfatterne Jens Christian Grøndahl og Ib Michael på Flensborg Bibliotek. Jens Christian Grøndahl har udgivet over 30 bøger i 30 lande, mens Ib Michael har udgivet et utal af romaner, børnebøger m.fl. og i år fejrer 50-året for sin første udgivelse.

Oprindelig var det planlagt, at forfatteren Hallgrímur Helgason skulle deltage i denne begivenhed. Forfatterens besøg bliver desværre udsat til september 2021.

30 bøger udgivet i over 30 lande

Jens Christian Grøndahl har senest udgivet ”Inde fra stormen” i 2019. Han debuterede med ”Kvinden i midten” i 1985 og har udgivet mere end 30 bøger, både romaner, essays, børnebøger, skuespil og en selvbiografi. Hans romaner udkommer i over 30 lande. Med romanen ”Lucca” fik han sit folkelige gennembrud i 1998, og samme år modtog han De Gyldne Laurbær.

Ud over sit skønlitterære forfatterskab deltager Grøndahl i den politiske debat, og fra 2015 til 2018 udgav han tre essays, der alle handler om Europa og europæernes identitet.
Forfatterebn interviewes af Markus Floris Christensen, cand.mag. og videnskabelig medarbejder og ph.d.-studerende ved Europa-Universität Flensburg.

Forfatter fejrer 50-året for sin første udgivelse

Ib Michael udgav i april romanen Sandheden om Lucy, men han debuterede allerede i 1970 med "En hidtil uset drøm om skibe". Han har siden udgivet et utal af romaner, noveller, digte, børnebøger, rejsebøger og en dagbog med inspiration fra sin barndom og mange rejser.

I 50-året for hans første udgivelse fortæller Ib Michael om livet og rejserne bag den anmelderroste Vanille-trilogi og rejsen til Papa Viggos ø i Stillehavet med Nordkaperen. Han trækker fortællingen tilbage til barndommen og den polioramte søster, kendt fra Vanillepigen. Han skildrer sin opvækst i Roskilde, slægtens historie, teenageårene og de første vingeslag hjemmefra. Ib Michael fletter i dette foredrag fiktionens tråde sammen med virkelighedens oplevelser og beretter frit fra hjertet uden andre virkemidler end vid, indsigt og en fabelagtig sans for at fortælle en historie.

Entré: € 15 inkl. let traktement. Begrænset antal pladser. Køb billetter på Flensborg Bibliotek senest 16. september.

OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet

”OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet” finder sted den 16.- 19. september 2020 i Sydslesvig og Sønderjylland, og er arrangeret af Dansk Centralbibliotek i samarbejde med biblioteker i regionen.

Læs mere i magasinet ”OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet”.

Festivalen er støttet af Rislum Fonden.

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Maksimum antal deltagere / pladser 50 personer
Forplejning I begrænset omfang
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Ja

Informationer om stedet

Sted Flensborg Bibliotek
Adresse
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk
Betjening på dansk Ja
Åbningstider Mandag - Fredag:
10:00-19:00
Lørdag:
10:00-14:00
Søndag:
Lukket
Info til åbningstider Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme.
Betalingsmuligheder
Alt
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 18. september 2020
Tid 17:00
Sted Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland
Pris 10,00 €
Målgruppe Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Adresse Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden