Alt

Mød forfatterne Sissel-Jo Gazan & Kristian Bang Foss

Foto: Robin Skjoldborg

Du er her

En del af litteraturfesten "OrdFraNord"

Den 19. september har I mulighed for at møde forfatterne Kristian Bang Foss og Sissel-Jo Gazan på Flensborg Bibliotek. Kristian beskæftiger sig med klasseforskellene i Danmark, mens Sissel fik sit store gennembrud med videnskabsromanen "Dinosaurens fjer". Moderation ved Ivy York Möller-Christensen.

Med ”Frank vender hjem” er forfatteren Kristian Bang Foss nået ud til et stort publikum. Utallige læsekredse har læst romanen, som blev nomineret til DR’s romanpris. Frank er mønsterbryder og har svært ved at finde sig tilrette i sin kærestes velhavende familie og på universitet. Klasseforskelle i et meget lige land som Danmark interesserer forfatteren, som mener, at der ikke er lige muligheder for alle.

Romanen "Døden kører Audi" fra 2012 blev hans internationale gennembrud

Kristian Bang Foss fik sit gennembrud i 2008 med ”Stormen i 99”, hvor temaet er gruppedynamik og magtforhold på en arbejdsplads og i folkeskolen. ”Døden kører Audi” fra 2012 blev hans internationale gennembrud. Romanen er en fortælling om Waldemar, verdens sygeste menneske, og Asger, en falleret reklamemand, der nu er handicaphjælper. Forfatteren lader sig inspirere af oplevelser og iagttagelser, hvor han færdes, og sat sammen bliver det til absurde skildringer med både komik og tragedie. Hans seneste udgivelse er ”Kaptajn Haddocks ordbog - fra afholdsamøbe til åndsbolle”.

Skrev sin debutroman på tre måneder

I romanen ”Blækhat” fra 2017 vender Sissel-Jo Gazan tilbage til barn- og ungdommens Aarhus i 1980’erne. Rosa vokser op hos sin mor, der ikke vil fortælle, hvem Rosas far er. Det lykkes dog Rosa at opklare det mange år senere. Det er et tidsbillede af 80’ernes Aarhus, hvor der var BZ’ere, KU’ere, graffiti og streetart. 

Efter gymnasiet tog Sissel-Jo Gazan til Lissabon, hvor hun på tre måneder skrev sin debutroman ” Når man kysser i august”, en finurlig kærlighedsroman, som udkom i 1995. Hun uddannede sig til cand.scient. i biologi med speciale i dinosaurer og skrev videnskabskrimien ”Dinosaurens fjer”, som blev hendes helt store gennembrud i 2008. Som i Sissel-Jos øvrige romaner er temaet det menneskelige samspil med hemmeligheder, løgne, svigt, had og kærlighed. ”Svalens Graf ” er en selvstændig fortsættelse. Forfatteren har endvidere udgivet romanerne ”Et barn for sig”, ”Vigtigt at vide om Ludmilla”, fagbøgerne ”Vi elsker stadig Berlin” og ” Sig ja! – hvad præster ved om kærlighed” samt billedbogen ”Anton, Hugo og Guldhesten”.

Moderation ved Ivy York Möller-Christensen, tidligere professor ved Europa-Universität Flensburg.

Entré: € 10,- inkl. kaffe og kage. Begrænset antal pladser. Køb billetter på Flensborg Bibliotek på forhånd.

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Maksimum antal deltagere / pladser 50 personer
Forplejning I begrænset omfang
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Ja

Informationer om stedet

Sted Flensborg Bibliotek
Adresse
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk
Betjening på dansk Ja
Åbningstider Mandag - Fredag:
10:00-19:00
Lørdag:
10:00-14:00
Søndag:
Lukket
Info til åbningstider Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme.
Betalingsmuligheder
Alt
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 19. september 2020
Tid 14:00
Sted Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland
Pris 10,00 €
Målgruppe Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Adresse Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden