Alt

Tag på elevudveksling i Sydslesvig i uge 45-47

Foto: feriebarn.dk

Du er her

En lidt anderledes sprogrejse

Elevudvekslinger behøver ikke at være dyre og besværlige. Dette tilbud er næsten gratis og giver jeres barn mulighed for at møde andre børn fra Nordtyskland og opleve hverdag og skolegang i nabolandet. Og måske er dette jo starten på et nyt, livslangt venskab henover landegrænsen.

Formålet med at besøge et andet land er at møde en anden kultur og at opleve en anden dagligdag end den, man er vant til derhjemme. På denne måde får børnene mulighed for at udvide deres horisont og få en bedre forståelse for, hvad der foregår udenfor landegrænserne og hvilke muligheder der f.eks. ligger i, at lære et andet sprog. Og så drejer det sig selvfølgelig også om, at møde andre børn og måske at finde en ven for livet på den anden side af en landegrænse.

Elevudveksling behøver ikke at være dyr og besværlig

Når man hører begrebet elevudveksling tænker man som regel på et udlandsophold, der varer flere måneder og som kræver avanceret planlægning og en velfyldt børneopsparing til at dække over flybilletter, studiegebyrer og hvad der ellers hører til. Der findes dog en nemmere løsning for at give jeres børn chancen for at opleve et andet sprog og en anden kultur.

Danske og sydslesvigske børn besøger hinanden og deler familie, skole og hverdag i to uger

Hvert år i ugerne 45 til 47 tager danske og sydslesvigske skolelever to uger ud af deres kalender for besøge hinanden og opleve hinandens hverdag. Elevudvekslingen er et fælles projekt mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Grænseforeningen og organiseres af Rejsekontoret hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Der er 43 danske skoler i landsdelen. I den første uge kommer et barn fra Sydslesvig i Nordtyskland på besøg hos jer i Danmark. Barnet bliver en del af jeres families hverdag og går i skole sammen med jeres barn i jeres lokale skole. Når den første uge er omme, tager jeres barn sammen med sin sydslesvigske kammerat til Tyskland. De to bor hjemme hos det sydslesvigske barns familie og jeres barn går ligeledes i familiens lokale skole sammen med det sydslesvigske barn.

I første uge er i vært til et barn fra Sydslesvig

På denne måde bliver begge en del af hinandens hverdag. For jeres familie betyder det, at i i den første uge med jeres gæstfrihed giver et barn fra det danske mindretal mulighed for at opleve en ægte dansk familie-  og skolehverdag og dermed at opleve dansk sprog og kultur. Samtidig får i tysk sprog og kultur i jeres hus og der vil være masser af lejligheder til at snakke om, hvad der adskiller Danmark fra Tyskland og, hvad måske er endnu vigtigere, hvor meget i på trods af kulturforskellene har til fældes.

I anden uge er jeres barn gæst hos værtsfamilien i Sydslesvig

Under opholdet i Sydslesvig vil jeres barn derimod opleve, hvordan det er at leve og gå i skole i et andet land. Jeres barn vil høre en hel masse tysk i dagligdagen og møde nye skolekammerater, hvoraf de fleste har en tysk baggrund. Og dog: Dit barn vil altid have mulighed for at tale dansk da sproget på de danske skoler i Sydslesvig er dansk (udover i tyskundervisningen). De fleste familier som hører til det danske mindretal, er dog tosprogede og der vil derfor både blive talt dansk og tysk i hjemmet. Det er dog også muligt, at børnene er de eneste i familien der taler dansk, hvis forældrene udelukkende har en tysk baggrund. Selvom barnet i sin uge i Sydslesvig vil gå på værtsfamiliens barns danske skole, hvor undervisningen med undtagelse af tyskundervisningen foregår på dansk, vil der være rig lejlighed til at eksperimentere med det tyske. De fleste børn taler tysk til hinanden i frikvarterne og da mindretallet befinder sig i Tyskland, vil en stor del af dagligdagen udenfor skolen og hjemmet foregå på tysk.

Ansøgningsprocessen er forholdsvis enkel og sikrer, at der findes en passende familie til jeres barn

Når i har besluttet jer for, at i vil deltage i elevudvekslingen, skal i igennem en ansøgningsproces. Ansøgningsformularen finder i på www.feriebarn.dk. Udover at meddele jeres personlige data skal i i ansøgningen fortælle lidt om jer selv og jeres barn, f.eks. hvilke interesser i har og hvilke forventninger i har til opholdet. I skal derudover også inddrage jeres lokale skole i ansøgningen, som selvfølgelig skal sige godt for, at der kommer en gæsteelev på besøg i en uge og at jeres barn vil være væk i én uge i løbet af uge 45-47.

Rejsekontoret sørger for at finde en passende udvekslingskammerat til jeres barn

Efter at ansøgningen foreligger Rejsekontoret går medarbejderne i gang med at finde en passende værtsfamilie til jer. Informationerne i ansøgningen bruges i denne sammenhæng til at finde et barn i Sydslesvig, der har nogenlunde samme interesser og baggrund som jeres barn for at skabe gode forudsætninger for en god kontakt. Når Rejsekontoret har fundet en passende familie til jer, kontaktes begge familier og hvis begge siger ja til hinanden, får i et brev med jeres respektive kontaktdata.

Et familiebesøg før elevudvekslingen sikrer trygge rammer og forebygger hjemve

Det anbefales at i tager kontakt til værtsfamilien i Sydslesvig hurtigst muligt. Ring og skriv til hinanden, sådan at i får mulighed for at lære hinanden at kende. Det har derudover vist sig at være en rigtig god idé at besøge hinanden inden udvekslingen. På denne måde får børnene mulighed for at lære hinanden og familierne at kende, hvilket skaber tryghed og gode rammer for opholdet. Det skal siges at der har været ophold der skulle afbrydes, netop fordi kontakten inden udvekslingen ikke var god nok og fordi børnene som følge af dette kæmpede med hjemve. Hvis det under kontakten før afrejsen skulle vise sig, at familierne ikke bliver varme med hinanden, er det helt okay. Selvom man har de samme interesser på papiret kan det altid ske, at kemien bare ikke er der. I dette tilfælde er i velkommen til at tage kontakt til rejsekontoret som så vil prøve at finde en anden værtsfamilie til jer.

Deltagelse i projektet er gratis bortset fra kost og logi for jeres gæst fra Sydslesvig og transport

Bemærk at familierne deler ansvaret for det gensidige ophold. Børnene er forsikret under skolegangen på samme måde som i deres hjemland. Der er ingen omkostninger forbundet med opholdet, udover at værtsfamilierne skal sørge for mad, varme, en god seng og trygge rammer for børnene under opholdet. Transporten til og fra Sydslesvig skal organiseres privat af familierne.

Flere informationer om projektet finder i på www.feriebarn.dk. Her finder i også informationer om andre tilbud fra Dansk Skoleforening i forhold til mødet mellem børn fra Danmark og Sydslesvig. I er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive til Rejsekontoret, for at høre mere om mulighederne.

Hvis du er lærer i Danmark og du synes, at elevudveksling og kulturmødet er relevant for dine elever

Hvis du er lærer på en skole i Danmark og du synes, at tilbuddet kunne være interessant for dine elever, så er du velkommen til at uddele rejsekontorets infobrochure i din klasse eller til forældreaftener. Brochuren finder du her på Rejsekontorets hjemmeside. Mange børn i Danmark ved ikke, at der findes et levende dansk mindretal i Nordtyskland og et lige så levende tysk mindretal i Sønderjylland. Grænseregionen er i det hele taget spændende, da det er en region præget af en stærk historie, og som er gået fra ”krig til kærlighed” og fredelig sameksistens, som faktisk er unik i hele verden. Grænseforeningens konsulent kommer gratis på skolebesøg og fortæller – til stor fornøjelse for både store og små – om grænselandet ud fra sin egen historie og sat ind i en historisk og moderne kontekst. Naturligvis på en måde, som børn kan forstå og med en del humor. Du kan  bestille en en gæstelærer på cjj@graenseforeningen.dk.

Generel information

Sted Rejsekontoret hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Südergraben 36, 24937 Flensburg, Tyskland
Aktivitetstype Elevudveksling & kulturmøder
Målgruppe Familier, Lærere / lejrskoler
Emne Mindretal og medborgerskab
Pris Gratis
Telefonnummer +49 (0) 461 5047 401
E-mail rejsekontoret@skoleforeningen.org
Betjening på dansk Ja
Foregår begivenheden på dansk? Ja
Åbningstider Mandag - Torsdag:
13:00-15:00
Fredag - Søndag:
Lukket
Info til åbningstider Udover de nævnte kontortider kan Rejsekontoret til enhver tid kontaktes via e-mail.
Varighed 2 uger
Er aktiviteten egnet til kørestolsbrugere? Nej
Minimum antal deltagere / pladser 1 personer
Anbefalet mindstealder 10 år
Forplejning Ja
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Ja
Er aktiviteten afhængig af vejret? Nej
Er aktiviteten sæsonafhængig? Ja
Aktivitetsdato Mandag, 4. november 2019 til Søndag, 17. november 2019

Service og faciliteter

Adgang til offentlig transport
Handicapvenligt
Parkeringspladser

Særlige informationer

Mindretalsorganisation: Ja

Tematisk forbindelse til mindretallet: Ja

Elevudvekslingen tilbydes af Sydslesvigske børns ferierejser som er en del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, en af det danske mindretals hovedorganisationer. Formålet er at styrke kontakten mellem skoleelever fra Sydslesvig og Danmark og skabe nye forbindelser henover grænsen.

Andre vigtige informationer
  • Tilmeldingfristen er 6 uger før afrejse. Den præcise dato er endnu ikke kommunikeret for 2019. Det er en god idé at tilmelde sig i god tid, da dette forhøjer chancerne til at finde en passende værtsfamilie i Sydslesvig til jeres barn.
  • Der er en god idé at udstyre barnet med lommepenge før afrejse.

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af feriebarn.dk | Sydslesvigske børns ferierejser
Adresse Rejsekontoret hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Südergraben 36
24937 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0) 461 5047 401
E-mail rejsekontoret@skoleforeningen.org

Andre aktiviteter i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Begivenheder i nærheden

Spisesteder i nærheden

Seværdigheder i nærheden