Alt

Kopenhagen Laptop Orchestra + Support Fanny Wree

Du er her

Kopenhagen Laptop Orchestra (Duo) spiller live, improviseret, elektronisk musik og udforsker tid, rytme, rum og akustiske strukturer. Musikkens karakter genereres ved hjælp af skræddersyet software i realtime.

Orkestret stræber efter improvisatorisk frihed, men benytter samtidig computerens muligheder for at danne kontrollerede variationer. Resultatet bliver klubinspirerede beats, melodier og lydverdener.
Kopenhagen Laptop Orchestra kan betegnes som et musikalsk netværk. Drevet af datastrukturer, affødt af moderne musikteknologi men alligevel med dybe rødder i århundredets musiktradition. '"Vi står på skuldrene af free jazz, nutidig klassisk musik, new age, mikrotonalitet og elektroniske musikgiganter".

Laptopmusikernes energi og dynamik bliver kanaliseret igennem et netværkskonstrukt af software – levende og menneskeligt, men alligevel tilfældigt og aleatorisk.

Kopenhagen Laptop Orchestra er væsentligt mere modular end andre bands. Koncerterne er sted-specifikke og inddrager stedets lyde, arkitektur, akustiske egenskaber og historie for at forme unikke, musikalske oplevelser.

Fanny Wree konstruerer dyster elektronisk pop, der agerer lydbillede til sene nætter på mørke klubber, da vokalen både har evnen til at virke inkluderende og koldt distancerende. Det er et limbo mellem desperation og håbløshed, klokken 5 om morgenen på dansegulvet, der udgør omdrejningspunktet for mange af produktionerne. Det er den der fornemmelse af, at man er ude af stand til at vurdere, om det er den bedste idé at forfølge mørkets dragende forfører eller at tage hjem og sove. 

Bag projektet finder man en 25-årige sangerinde, sangskriver og producer, Fanny Wree Albrektsen, der til daglig beskæftiger sig med lyddesign på Sonic College. Selvom hendes elektropop vil finde et naturligt hjem i et dystert univers, er det ikke ensbetydende med, at musikken er en afdæmpet. Intensiv brug af hårdtslående beats sikrer et fast greb om poppens puls, der indkapsler lytteren i skæringernes skygger. Hendes stringente fastholdelse af markante beats er et afgørende element i produktionerne.

Medorganisator(er)
  • Alt

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ikke relevant
Må der indtages medbragt mad? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Nej

Informationer om stedet

Sted Flensborghus
Adresse
Norderstraße 76
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 14 40 80
E-mail info@syfo.de
Betjening på dansk Ja
Åbningstider Mandag - Torsdag:
8:00-16:30
Fredag:
8:00-12:00
Lørdag - Søndag:
Lukket
Betalingsmuligheder
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 07. juni 2019
Tid 19:30
Sted Flensborghus
Norderstraße 76, 24939 Flensburg, Tyskland
Priser

Almindelig
8,00 €
Medlemspris
5,00 €
Ung under 25 år og studerende
5,00 €
Booking URL Køb billetter her!
Målgruppe Voksne / par, Unge, Studerende

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
Adresse SdU - Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger
Norderstraße 76
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 14 40 80
E-mail kontoret@sdu.de

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden