Mikkelbergs logo

Mikkelberg - Center for nordisk kunst og cricket

Du er her

Et kulturelt fyrtårn i den Sydslesvigske provins

Mikkelberg er et af det danske mindretals ansigter udadtil. Besøgende har mulighed for at komme tæt på det danske mindretal. Sproget, arkitekturen, indretningen og omgangstonen er dansk. Samtidig findes plancher og anden formidling også på tysk.

Mikkelberg ligger på det gamle møllebjerg lige uden for landsbyen Hatsted, nordøst for Husum på den sydslesvigske vestkyst.
Mikkelberg huser et kunstcenter og en cricketklub. Kunstcentret er et af det danske mindretals besøgscentre og har til huse i Hatsteds gamle møllebygning og i udstillingslokalerne tegnet af Alan Havsteen-Mikkelsen i 1988.

Dansk og nordisk kunst syd for grænsen

Mikkelberg blev grundlagt af ægteparret Dinne og Henry Buhl med det formål at ”fremme dansk væremåde, nordisk kunst og kultur samt cricketsporten i Sydslesvig”. Den vision er også bærende for stedet i dag.

Kunstcentret viser dansk og nordisk kunst syd for grænsen i form af to til fire skiftende udstillinger om året. Stedet lægger rum til koncerter, foredrag og workshops. Støtteforeningen Mikkelbergs Venner arrangerer begivenheder for vennekredsen og andre interesserede.

Cricket på Mikkelberg

Cricketanlægget er hjemsted for Husum Crickety Club (HCC) under SdU (Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger). HCC blev grundlagt i 1967 og samme år optaget i Dansk Cricket Forbund. HCC er altså en dansk cricketklub, og cricketspillere fra Sydslesvig deltager i de danske turneringer.

Mikkelberg er en selvejende institution, konstitueret og organiseret som en tysk fond, en Stiftung.

Læs meget mere, også om de aktuelle udstillinger, på www.mikkelberg.de.
 

Generel information

Sted Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Horstedter Chaussee 1, Hattstedt, Tyskland
Seværdighedstype Museer og Verdensarvssteder
Målgruppe Lærere / skoler, Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre
Pris Gratis
Telefonnummer +49 4846 6604
E-mail info@mikkelberg.de
Betjening på dansk Ja
Åbningstider
Åbningstider om vinteren
Onsdag - Torsdag:
10:00-16:00
Lørdag - Søndag:
12:00-16:00
På helligdage i Slesvig-Holsten: 12:00 - 16:00. Desuden efter aftale.
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker Ja
Betalingsmuligheder
Alt Alt Alt Alt

Service og faciliteter

Adgang med hunde udendørs
Busparkering
Mulighed for at indtage medbragt mad
Museumsbutik
Udlejning af lokaler / konferencerum

Særlige informationer

Mindretalsorganisation: Ja

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Mikkelberg - Center for nordisk kunst og cricket
Adresse Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Horstedter Chaussee 1
25856 Hattstedt
Tyskland
Telefonnummer +49 4846 6604
E-mail info@mikkelberg.de

Andre seværdigheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Spisesteder i nærheden