Alt

Temaaften om Færøerne

Foto: Colourbox.dk

Du er her

Oplev Færøerne på Flensborg Bibliotek

Den 15. november skal det handle om Færøerne på Flensborg Bibliotek. Her har du mulighed for at møde filminstruktøren Andrias Høgenni og politikeren Sjúrður Skaale med kulinarisk ledsagelse fra Gram Slot.

Den 15. november inviterer Dansk Centralbibliotek og Foreningen NORDEN til en spændende og hyggelig temaaften omkring Færøerne på Flensborg Bibliotek. Her kan du møde filminstruktøren Andrias Høgenni og politikeren Sjúrður Skaale.

Derudover kan du glæde dig over lækker, færøsk inspireret mad fra Gram Slot.

Filminstruktøren

Andrias Høgenni er opvokset på Færøerne og startede som femtenårig med at lave kortfilm på Færøerne. Han flyttede til Danmark og fik en bachelor i Medievidenskab fra Syddansk Universitet i Odense i 2013 samt afgangseksamen fra de alternative filmskoler 18 Frames i 2013 og Super16 i 2018.

Hans førsteårsprojekt “Et knæk” (2016) vandt en række priser på internationale festivaler. Andrias Høgenni har flere gange modtaget den færøske filmpris “Geytin”.

Høgennis afgangsfilm fra Super16 “Ikki illa meint” (2018) blev udtaget til Semaine de la Critique-kortfilmprogrammet i Cannes i 2019, hvor den vandt Canal+ prisen, som er hovedprisen for bedste kortfilm. Dertil kom en Robert fra det danske filmakademi i 2020 for bedste fiktionskortfilm.

Han har siden instrueret tre serier ved DR. “Ingen vej tilbage” handler om psykisk sygdom og uventet kærlighed. Den blev nomineret til TV Prisen i kategorien “Bedste fiktionsserie”.

Første færing

“Det er også første gang en DR Drama-serie instrueres af en færing, og Høgennis baggrund er subtilt og charmerende flettet ind i serien gennem Lasses arbejdsplads, hvor Lasse er den eneste dansker blandt kolleger, der opererer efter “færøsk tid” og i det hele taget har et fællesskab uden om Lasse i deres sprogbrug og drikkevaner.”, skrev Johanne Høgfeldt på Soundvenue.dk.

Andrias Høgenni har lavet ungdomsserien “Farvel forever”, som i otte korte afsnit fortæller om en vennegruppes sidste aften på en efterskole. Serien havde premiere på DR ULTRA i maj 2024.

Den nyeste kortfilm “The Last Straw” / “Lið við lið” blev nomineret til en Robert af det danske filmakademi i kategorien “Bedste fiktionsfilm” til uddelingen i 2024.

I 2024 fik han et arbejdslegat fra Statens Kunstfond

Politikeren

Sjúrður Skaale er en færøsk politiker, som siden 2011 har været folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin på Færøerne. Han er formand for Den Arktiske Delegation, næstformand for Færøudvalget og medlem af Udenrigsudvalget.

“Selv om politik er vigtigt, så er der også et liv udenfor politik.”, siger Sjúrður.

Det er vigtigt for ham at svømme hver dag, hvis det er muligt. Ofte foregår det i det kolde Atlanterhav omkring Færøerne. Han tager 1.000 svømmetag i havet hver dag.

Han elsker at holde sig i form.

Standup og færøsk rap

I fritiden laver han standup og færøsk rap og underholder for fulde huse.

Selv om han ikke er et musikalsk geni, så lytter han meget til musik. Det gør, at han har rimelig sans for rytme.

Han og en kammerat har også et koncept, der hedder “peber og salt”. De har store shows en gang imellem.

I fritiden har han ellers ambition om at betræde alle Færøernes 340 fjelde. Han siger, at det giver ham et andet perspektiv på hverdagens bekymringer.

Køkkenchefen

Alex Jensen er køkkenchef / hotelchef på Gram Slots restaurant, som ligger i slottets gamle hestestald med flot udsigt over slotssøen, Gram Å og Gram Slot. Denne dag river han teltpælene op og tager til Flensborg Bibliotek, hvor han sammen med sit personale leverer et færøsk-inspireret traktement.

Så der er noget at glæde sig til.

Billetter

Entré: 15 Euro

Køb billetter her senest fredag d. 13. november.

Arrangeret af Dansk Centralbibliotek og Foreningen NORDEN

Medorganisator(er)
  • Alt

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Maksimum antal deltagere / pladser 80 personer
Forplejning Ja
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Ja

Informationer om stedet

Sted Flensborg Bibliotek
Adresse
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk
Betjening på dansk Ja
Åbningstider Mandag - Fredag:
10:00-19:00
Lørdag:
10:00-14:00
Søndag:
Lukket
Info til åbningstider Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme.
Betalingsmuligheder
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 15. november 2024
Tid 17:00
Sted Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland
Pris 15,00 €
Begivenhedstype Foredrag & debat, Fest, hygge & fællesskab
Booking URL Køb billetter her!
Målgruppe Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Adresse Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden