
Campingpladsen "Fördeblick" i Vesterskov (Westerholz) ligger direkte til Flensborg Fjord. Vesterskov er kendt for sit smukke landskab og sin markante kyst med klinter. Udover den forholdsvis smalle strand direkte ved campingpladsen er der mulighed for at gå langs vandet til nabobyen Langballeå (Langballigau), hvor der er en stor strand, en hyggelig lystbådehavn ved udmundingen af Langballeå (Langballigau) samt gode spisesteder og indkøbsmuligheder. Her er der også en stor legeplads og en lille fitnesspark.
Campingpladsen ligger i den østlige del af ådalen. Pladsen er en enkel, men hyggelig familiecampingplads med 150 standpladser, hvoraf 30 er reserveret til besøgende turister. Standpladserne er udstyret med strømudtag og der er centrale vandstationer fordelt på hele pladsen. For autocamperre er der et separat areal med plads til 35 biler lige udenfor campingpladsen. Sanitetsbygningen er forholdsvis ny og har toiletter og badefaciliteter, et vaskeri med vaskemaskine og tørretumbler, køkken, et handicaptoilet samt et familiebadeværelse. Der er Wifi på pladsen, dog kun i områderne omkring selve receptionen. Campingpladsen har derudover en egen, lille kiosk, hvor man kan købe blade, et udvalg af drikkevarer og rundstykker om morgenen.
Området er meget populært blandt vandsportsentusiaster som f.eks. surfere og sejlere. Medbragte både kan lægges for anker ud for campingpladsen og der er endda bøjer, som kan bruges til fortøjning af bådene. Lystbådehavnen i Langballeå ligger ca. 600 m fra campingpladsen. Badestranden er indenfor den Slesvig-Holstenske sommerferie overvåget af livreddere fra den tyske redningssvømmertjeneste DLRG.
Udover strandene og den lille populære havn i Langballeå er området kendt for sin smukke natur i baglandet. Åen Langballeå og den omkringliggende dal danner et af de smukkeste naturområder på egnen. Dalen er en typisk tunneldal, som blev skabt ved udgangen af den sidste istid. Der er flere vandrestier i området, hvor man kan gå på opdagelse i naturen og opleve det forholdsvis oprindelige dyr- og planteliv.
Åen løber bl.a. igennem den historiske landsby Unevad (Unewatt), som i dag er et stort frilandsmuseum. Her kan man opleve, hvordan indbyggerne i området levede i gamle dage. Turen kan sagtens klares til fods fra campingpladsen og tager ca. en time.
Flensborg Fjord byder på mange flotte naturoplevelser og man får helt klart mest ud af landskabet, hvis man tager på opdagelse på cykel. Halvøen Holnæs (Holnis), som strækker sig ud i fjorden nord for Lyksborg (Glücksburg), er kendt for sin smukke natur, de udstrakte skove i og omkring Lyksborg samt cykelruterne langs fjorden både på øst- og vestsiden af halvøen. Den mest spændende, kulturelle seværdighed i området er Lyksborg Slot (Schloss Glücksburg), som er et ægte vandslot og som er kendt for at være vuggen for det danske kongehus og mange andre europæiske monarkier.
Flensborg med sine mange historiske seværdigheder ligger en lille halv times kørsel fra Vesterskov. Flensborg, som er Sydslesvigs hovedby, er der gode indkøbsmuligheder, et stort udvalg af spisesteder og mulighed for at gå i byen om aftenen. Mange tilbud som rundvisninger, byture og andre aktiviteter kan foregå på dansk, ikke mindst fordi det danske mindretal står stærkt i byen med mange egne tilbud på f.eks. et danske bibliotek i Norderstrasse 59.
Sydslesvigs store, historiske seværdigheder ligger i Slesvig, som kræver en lille times kørsel. Her kan I glæde jer til besøg på blandt andet UNESCO-verdensarvsstederne Vikingemuseet Hedeby og Danevirke samt museerne på Gottorp Slot. Den mest direkte vej fører jer tværs over den smukke halvø Angel med sine små, krogede landeveje. Vi anbefaler at bruge et navigationsanlæg, hvis I ikke tager omvejen via Flensborg og motorvejen, da selv mange lokale har tendens til at køre forkert, når de forlader de store veje uden hjælpemidler.
Fra grænsen i Kruså tager en biltur til Vesterskov lidt over en halv time. Det kan varmt anbefales at bruge grænseovergangen ved Kruså, da I direkte der fra lander på omfartsvejen, der fører jer hele vejen rundt omkring Flensborg og ud mod Kappel. I skal blot følge skiltene for B 199 mod Kappel og huske at dreje til venstre, når I kommer til Langballe (Langballig).
Sted |
Campingplatz "Fördeblick" Westerholz Kummle 1, 24977 Westerholz, Tyskland |
---|---|
Overnatningstype | Campingplads |
Målgruppe | Familier, Ældre |
Telefonnummer | +49 4638 80 83 20 2 |
info@campingplatz-westerholz.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Receptionens åbningstider |
1. April - 30. September
Mandag - Søndag: 08:00-19:00 |
Check in tidligst | 8:00 |
Check ud senest | 12:00 |
Betalingsmuligheder |
|
Antal standpladser | 150 |
Tager imod grupper | Nej |
Mindretalsorganisation: Nej
Strandhotel Glücksburg, Glücksburg
Er I på udkig efter et eksklusivt og hyggeligt overnatningssted direkte til vandet? Så er Strandhotel Glücksburg et perfekt valg. Hotellet har en fantastisk udsigt over Flensborg Fjord, spændende kulinariske tilbud og spektakulære solnedgange. Og der er ikke langt til Flensborg med shopping og spændende seværdigheder.
Vitalhotel Alter Meierhof, Glücksburg (Ostsee)
Savner du at komme væk fra hverdagen og at dykke ned i en helt anden verden for et par dage? Lidt udenfor Flensborg mellem fjord og skov ligger et vidunderligt hotel, som byder på alt fra spa og pool med udsigt til den danske kyst til et præmieret køkken. Derudover ligger Flensborgs spændende seværdigheder lige om hjørnet.
Jugendherberge Flensburg, Flensburg
Vidste du, at Flensborg har en fortid som dansk handelsby og, at der er et dansk bibliotek, danske skoler og en hel masse mennesker med dansk hverdag i Flensborg? Hvis du vil på interkulturel opdagelse med dine lejrskoleelever eller gruppe, så byder det tyske vandrehjem i Flensborg-Mørvig på et godt og billigt overnatningssted.
Trenehytten, Tarp
Er I på udkig efter et hyggeligt lejrskolested til en mindre gruppe? Trenehytten er en rustik spejderhytte med en stor naturhave og floden Trenen med sit smukke, fredede naturområde lige i baghaven. Hyttens beliggenhed mellem Slesvig og Flensborg gør det nemt at besøge Sydslesvigs vigtigste kulturelle seværdigheder.
Hotel Alte Post, Flensburg
Vidste du, at der er et design-hotel i Flensborg med temaværelser, der handler om blandt andet øl, erotik og håndbold? Hvis du vil bo godt og centralt og du lægger vægt på, at også dit hotelværelse skal være en oplevelse i sig selv, så er dette det helt rigtige til dig.
Seemannsheim Hostel Flensburg, Flensburg
Tag Flensborgs maritime flair med i sengen, når I skal overnatte i byen. Seemannsheim Flensburg er et vandrehjem, hvor I kan bo billigt og alligevel får byens charme og historiske flair med i pakken. Stedet ligger meget centralt direkte ved havnekanten, og alle vigtige seværdigheder ligger i gåafstand.
Fly & Sail, Flensburg / Sonwik
Sydslesvig er kendt for sit smukke, bakkede landskab på østkysten. Her har i mulighed for at opleve landsdelen fra et helt nyt perspektiv, nemlig fra luften. Og i stedet for at skulle tage omvejen til Flensborgs flyveplads, letter vandflyet direkte fra Flensborg Fjord.
Campusbad Flensburg, Flensburg
Er vejret ikke til udendørsaktiviteter og er i på udkig efter et sjovt alternativ? Så er svømmehallen Campusbad måske det rigtige for jer. Badet byder på et lille, men hyggeligt forlystelsesbad med en 60 m lang rutsjebane, et stort og moderne sportsbassin og et dejligt saunalandskab.
Salondampfer Alexandra, Flensburg
I over 110 år har Dampskibet Alexandra præget Flensborgs bybillede og skibet er i dag en vigtig del af byens identitet. En fjordtur med dette historiske juvel er derfor en helt særlig oplevelse. Og måske er der jo mulighed for et lille kig forbi broen eller ned i maskinrummet under turen.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
På trods af grænseregionens nuværende beliggenhed langt fra de store handelshavne, har regionen faktisk spillet en vigtig rolle i den oversøiske handel. I dette foredrag kan I få indblik i grænselandets dengang mangfoldige handelsforbindelser og de spændende historier, der følger med.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Gustav Johannsen var ved udgangen af det 19. århundrede frontfiguren i det danske mindretal. Her kan du høre mere om hans spændende liv og virke i en region og tid, der var præget af kulturkampe, interne stridigheder og dog en ukuelig vilje til, at Sønderjylland skulle blive en del af Danmark igen.
12. december 2023 19:30
Flensborghus
Har du lyst til en lidt anderledes biografoplevelse? Så kig forbi Flensborghus og få dig en hyggelig filmaften sammen med ligesindede. Aftenen bliver indledt med et kort oplæg om filmen. Du kan derudover glæde dig til et lækkert ostebord og et godt glas rødvin!
14. december 2023 - 13. januar 2024
Flensborg Bibliotek
Hvert år hyldes de bedste pressefotos og fotografer i Danmark. Prisen for årets bedste foto modtog fotografen Anthon Unger. De bedste billeder fra 2022 kan du selv opleve på Flensborg Bibliotek fra den 14. december.
15. december 2023 15:00
Flensborg Bibliotek
Så er det atter tid til årets juletræsfest på børnebiblioteket. I kan glæde jer til en eftermiddag med masser af adventsstemning og julehygge. Og det kunne jo være, at julemanden måske lægger ruten forbi biblioteket netop denne dag.
Landschaftsmuseum Unewatt, Langballig
I friluftsmuseet Unevad står tiden stille. Museumsruten gennem det smukke angelske landskab og gennem de gamle, historiske bygninger tager jer på en tidsrejse til livet på landet i gamle dage. Og for at børnene ikke skal kede sig, er der spændende tilbud til både børnefamilier og skoleklasser.
Schloss Glücksburg, Glücksburg
Lyksborg Slot er et ægte vandslot, som har stået model i flere TV-udsendelser og som er et af de mest kendte fotomotiver fra regionen. Her kan I opleve stedets spændende forbindelse til det danske monarki, og hvis I planlægger jeres bryllup, har I måske fundet det rigtige sted til jeres fest.
Flensburger Schifffahrtsmuseum, Flensburg
Flensborg er en gammel havneby med en broget dansk og tysk historie, både som købmandsby, som romby, men i særlig grad som handelsby med havnen og søfarten i centrum. I søfartsmuseet kan I se og opleve alt, hvad der udgør en ægte og livlig havneby i østersøegnen.
Phänomenta, Flensburg
Hvordan virker et varmekamera? Hvordan træner man til at blive astronaut? Svar på disse og mange andre spørgsmål finder I i videnskabscentret Phänomenta i Flensborg. Her må der pilles ved tingene i udstillingen og børnene kan selv frit gå på opdagelse blandt mange spændende og lærerige oplevelser.
Braasch Rum Manufaktur Museum, Flensburg
Rombyen Flensborg har en lang handelstradition med de karibiske øer. Spor af denne del af byens historie kan stadig den dag i dag opleves i byen, f.eks. ved at besøge romhuset Braasch, som udover smagsprøver og salg af rom byder på en spændende udstilling omkring byens populære signature drink.
Helligåndskirken, Flensburg
Helligåndskirken er den ældste danske kirke i Sydslesvig og anses som mindretallets hovedkirke. Kirken er ikke kun en populær seværdighed med en spændende historie. Bjørn Nørgårds kirkekunst, som gemmer sig indenfor de historiske mure, er et mustsee.
Restaurant Felix på Strandhotel Glücksburg, Glücksburg
Er I på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse, hvor man samtidig kan nyde en hyggelig aften ved vandet? Restaurant Felix byder ikke kun på et benådet køkken, men også på den perfekte beliggenhed, der i hvert fald skaber forudsætningerne for en uforglemmelig aften.
Meierei Dirk Luther, Glücksburg (Ostsee)
En 2-stjernet restaurant parret med et af de bedste hoteller i regionen samt en spektakulær beliggenhed. Hvis I er ude efter en helt særlig kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser, så er et besøg på Meierei Dirk Luther i Lyksborg-Mejervig noget I ikke må gå glip af.
Café Kranz, Niesgrau
Kan en café være en rejse værd? Café Kranz er i hvert fald et sted, som mange sydslesvigere planlægger deres udflugter efter. Der lokkes med et stort udvalg af lagkager og andre søde sager og en hyggelig atmosfære med antikke møbler, historisk kakkelovn og en idyllisk sommerhave.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.