
Campingpladsen meerGrün Campingpark Olsdorf ligger tæt på centrum i feriebyen Sankt Peter-Ording. Pladsen drives som en familievirksomhed og reklamerer med at være præmieret med 5 stjerner fra det tyske turismeforbund (Deutscher Tourismusverband).
Campingpladsen byder på en afslappet atmosfære i grønne omgivelser. Mange af standpladserne er opdelt ved hjælp af hække og små buske, hvilket giver campingpladsen en parkagtig karakter. Alle standpladser er forsynet med græsarmering eller grus som sikrer, at der også kan køres på pladserne i dårlige vejrforhold.
Hovedbygningen i skandinavisk stil huser udover receptionen og sanitetsbygningen også et fælleskøkken med komfur, opvaskemuligheder med opvaskemaskine og et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Brusebadene har et moderne chip-system med chipkort, som kan oplades med et pengebeløb efter ankomst. Hvis der efter opholdet er penge tilovers på kortet, får man dem udbetalt i receptionen ved afrejsen.
Alle standpladser har 16A-strømudtag og en stor del af pladserne har tilslutningsmuligheder til vandforsyningen og kloaksystemet. Derudover er der faciliteter til vandpåfyldning og tømning af kloaktanke til campingbiler og et separat rum, hvor man kan tømme mobile kloaktanke.
I hovedbygningen er der også en sauna med hvilerum og et solarium, som især er populær hos dem, der besøger pladsen om vinteren eller kommer tilbage fra stranden en stormombrust regnvejrsdag.
Campingpladsen har et 4.200 kvadratmeter stort lege- og fritidsareal, hvor der blandt andet er mulighed for at spille bordtennis, udendørs skak og meget mere. Hvis dette ikke er nok, er der mulighed for at tage til meerGrün-campingpladsen i Tating (4 km), hvor der er et indendørs legeland på 500 kvadratmeter med klatrelabyrint, en multifunktionsbane, to rørrutsjebaner og et legeareal med boldbad til de helt små.
Sankt Peter-Ording er i første omgang kendt for sin over 12 km lange og op til 2 km brede sandstrand. Destinationen er derfor det perfekte sted til en klassisk badeferie med hele familien. Derudover er der rige muligheder for at tage på vandreture ud i Vadehavet. Byen er også kendt som et af de bedste spots til at dyrke forskellige former for vandsport. Kitesurfere, windsurfere og strandsejlere kommer ofte langvejs fra, for at gøre brug af de gode vindforhold og de ofte spejlglatte priler.
Som turistby er der i selve Sankt Peter Ording gode shoppingmuligheder og et ret stort udvalg af spisesteder. Hvis der skulle være dårligt vejr, er badelandet Dünentherme et godt alternativ og der er udover badelandet også en del wellnesstilbud i byen.
I Tønning er der mulighed for at besøge vadehavscentret Multimar med en flot udstilling om alt hvad der har med UNESCO verdensnaturarven Vadehavet at gøre. Her afgår der også bådture gennem Ejderdæmningens sluser og ud til sælerne i Vadehavet. Ikke langt fra Tønning ligger Hollænderbyen Frederiksstad, som er kendt for sin smukke, historiske arkitektur i hollandsk stil.
Den næste større indkøbsby er Husum, som ligger ca. 45 minutter i bil fra Sankt Peter-Ording. Den hyggelige by har fine shoppingmuligheder og et stort udvalg af spisesteder. Slesvig med sine kendte historiske seværdigheder som UNESCO-verdensarvene Danevirke og Vikingemuseet Hedeby samt museerne på Gottorp Slot ligger lidt over en time fra vestkysten. Hvis I vil besøge nogle af disse steder, er det hensigtsmæssigt at planlægge med en eller flere dagsture, alt efter hvor mange historiske steder I ønsker at besøge.
Sankt Peter Ording ligger ca 95 km fra grænsen ved Padborg. Fra grænsen tager turen ca. halvanden time. Efter få km og i anden frakørsel efter grænsen skal iI køre af motorvejen og krydse Sydslesvig via Husum, Frederiksstad og Tønning.
Sted |
meerGrün Campingpark Olsdorf Bövergeest 56, 25826 St. Peter-Ording, Tyskland |
---|---|
Overnatningstype | Campingplads |
Målgruppe | Familier, Voksne / par, Ældre |
Telefonnummer | +49 4863 47 63 17 |
campingpark.olsdorf@t-online.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Nej |
Receptionens åbningstider |
Mandag - Søndag: 08:00-19:00 |
Info til åbningstider | Campingpladsen tager imod gæster hele året. |
Check in tidligst | 11:00 |
Check ud senest | 11:00 |
Betalingsmuligheder |
|
Antal standpladser | 73 |
Tager imod grupper | Nej |
Mindretalsorganisation: Nej
meerGrün - die Westküsten-Lodge, Tating
Feriebyen St. Peter-Ording er en populær rejsedestination for alle dem, der elsker en rigtig god badeferie. Hvis I er på udkig efter en hyggelig og fredelig campingplads med god underholdning til børnene, så er meerGrün et oplagt valg.
Hotel Zweite Heimat, St. Peter-Ording
Fint og moderne hotel i strandbyen Sankt Peter-Ording. Så hyggeligt, at man kalder værelserne for stuer og restauranten for spisestuen. Er ude efter gennemeført vesterhavshygge i dejlige omgivelser, så tag et kig på Hotel Zweite Heimat.
Jugendherberge Tönning, Tönning/Nordsee
Gå på opdagelse i det unikke Vadehav, som også har den fornemme ære at være UNESCO Verdensarv. Vandrehjemmet i Tønning er et dejligt og billigt overnatningssted. Samtidig er Tønning et perfekt udgangspunkt, når I skal udforske alle de spændende seværdigheder på den sydslesvigske vadehavskyst.
Lejrskolen Skipperhuset, Tönning
Tag på lejrskole med fokus på natur og kultur med et internationalt twist. Lejrskolen Skipperhuset i Tønning ligger ved vadehavskysten og denne egn byder på masser af unikke naturoplevelser og østkysten på den anden side er rig på kultur og historie. I løbet af opholdet er der mulighed for at møde elever fra det danske mindretal.
Ringhotel Aquarium Friedrichstadt, Friedrichstadt
300.000 turister besøger hvert år den historiske og smukke kanalby Frederiksstad. I Ringhotel Aquarium kan du bo hyggeligt og centralt ved en af kanalerne. Udover gode værelser byder hotellet på spændende kulinariske oplevelser og en lille, men fin wellness-afdeling.
Dünentherme Sankt Peter-Ording, St. Peter-Ording
Vesterhavsbølger i bølgebassinnet, turborutsjebane med faldlem og countdown og solnedgang over stranden nydt direkte fra saunaen. Det er de vigtigste stikord, der beskriver båndbredten af oplevelser, som du kan glæde dig til i badelandet Dünentherme, og som kan redde en hver gråvejrsdag i ferien.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Denne byvandring tager jer forbi tre af de smukkeste seværdigheder i Slesvig: det historiske fiskerkvarter Holmen, Sankt Hans Klosteret og bibelhaven. Undervejs fortæller jeres dansktalende guide, hvilke historier der ligger bag seværdighederne.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er en af de ældste byer i Nordeuropa. På en byvandring om aftenen med dansktalende guide kan i opleve Slesvigs historiske seværdigheder og de spændende historier, der er forbundet med dem. Sidste stop på turen er et lille, traditionelt værtshus med en lille overraskelse til ganen.
Turistinformationen i Slesvig, Schleswig
Slesvig er kendt for Sydslesvigs vigtigste historiske seværdigheder. På denne bytur med dansk guide får i mulighed for at besøge de steder, som ofte bliver glemt. Her kan i glæde jer til spændende historier fra dagligdagen i fiskerkvarteret Holmen og Slesvigs mest markante vartegn - domkirken.
Tolk Schau Forlystelsespark, Tolk
Er du på udkig efter en aktivitet, hvor hele familien får en rigtig god dag sammen? Så er et besøg i forlystelsesparken Tolk-Schau helt sikkert det rigtige for jer. Der er et hav af forlystelser til børnene, mens i som forældre kan nyde naturen og landskabet eller fordybe jer i udstillingerne.
08. - 30. september 2023
Flensborg Bibliotek
Fra 8. til 30. september udstiller to kunstnere grafikker, malerier og fotografier på Flensborg Bibliotek. Mens Naja Abelsens kunst som regel er inspireret af grønlandsk mytologi, handler Kristian Mainz' værker som udgangspunkt om naturen.
01. oktober 2023 (All day)
Sydslesvigs Kirkekontor
De 24 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikesteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.
01. oktober 2023 15:00
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Alle er velkomne til et hyggeligt åbningsarrangement, når Grænselandsudstillingen åbner den 1. oktober. Flere af kunstnerne vil være til stede. Erik Fredens, formand for SSFs billedsamlingsudvalg, holder åbningstalen, mens Ejderstedkoret står for den musikalske underholdning. Mikkelbergs Venner serverer en efterårsforfriskning.
01. oktober - 03. december 2023
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
På Grænselandsudstillingen kan man hvert år se, hvad der kunstnerisk set sker af spændende nyt i regionen nord og syd for grænsen. Kernen i Grænselandsudstillingen er en sammenslutning af anerkendte kunstnere fra begge sider af grænsen. Hvert år inviteres også gæster fra begge sider af grænsen.
05. oktober 2023 18:00
Flensborg Bibliotek
Den 5. oktober kan I glæde jer til en hyggelig, musikalsk aften på Flensborg Bibliotek, når tre gavede kunstnere tager os med til operaens, oprettens og musicalens verden. Entréprisen inkluderer udover musikken og den gode stemning også en lille tapas-tallerken.
Museum Landschaft Eiderstedt, St. Peter-Ording
Halvøen Ejdersted byder på mere end bare badeferie i Sankt Peter-Ording. Halvøen er i et stort omfang menneskeskabt og har gennemgået store forandringer med turismens udvikling. Hvis i vil berige jeres ferie med lidt kulturhistorisk input, så er et besøg på dette museum det rigtige for jer.
Haus Peters, Tetenbüll, Tetenbüll
Har du nogensinde tænkt over, hvordan livet på landet udformede sig omkring århundredskiftet i den frisiske provins? Dette lille museum giver dig et godt indblik i, hvordan husene så ud dengang og hvordan det foregik, når man skulle ud at handle i sin tid.
Multimar Wattforum, Tönning
450 km Vadehav strækker sig fra Danmark til den hollandske kyst. I Multimar Wattforum kan I opleve den unikke natur i området, som endda blev kåret til UNESCO verdensarv. Gå på opdagelse i akvarierne og se, hvad der gemmer sig i vand og sand. Hvis i er på lejrskole, er der særlig spændende tilbud.
Museum "Alte Münze", Friedrichstadt
Vidste I, at Frederiksstad råder over en af de flotteste renæssancebygninger i hele Nordtyskland? I dag huser "Den gamle mønt" byens museum, som er et rigtig godt sted at starte, når I vil dykke ned i hollænderbyens spændende historie.
Weihnachtshaus Husum, Husum
Har du nogensinde tænkt over, hvor adventskalenderen kommer fra? Hvordan pynter man sit juletræ i andre lande? Og hvordan fejrede man jul under krigen? Svar på disse og mange andre spørgsmål samt inspiration til dine egne juledekorationer får du i julehuset i Husum - og det hele året rundt.
Ringhotel Aquarium Friedrichstadt, Friedrichstadt
Er i på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse i Frederiksstad? På restauranten på Ringhotel Aquarium bydes der på spændende tyske retter, både som menu eller á la carte. Fra terrassen kan i samtidig nyde udsigten over kanalen og de smukke facader i Sydslesvigs historiske hollænderby.
Handwerkerhaus - Restaurant und Saal, Husum
En køkkenchef fra Sydtyskland skaber spændende lokale kulinariske oplevelser med et team af unge gastronomer under uddannelse på den sydslesvigske vestkyst. I tror det er løgn? Så kig forbi og oplev samtidig et ægte gastronomisk highlight i Husum og omegn.
Restauranten på Hotel Strandleben, Schleswig
Restauranten på Hotel Strandleben ligger direkte ved bredden af fjorden Slien i Slesvig. Hvis I er på udkig efter en fin middag eller blot en kop kaffe med en aldeles flot udsigt over vandet, så er dette sted det rigtige for jer.
2-stjerne-restauranten Söl'ring Hof, Rantum/Sylt
Er I på udkig efter kulinariske oplevelser, der åbner op for helt nye horisonter? Stjernerestauranten Söl'ring Hof ligger ude i Silds smukke klitlandskab direkte ved stranden og er kendt langt udover Sydslesvigs grænser. Restauranten er det kulinariske highlight på øen og helt bestemt et besøg værd.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.