Alt

Foredrag | Livestream: Kan vi finde liv uden for Jorden?

Du er her

Foredrag ved Liv Hornekær og Kai Finster

Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler, som udgør livets byggesten – byggesten, som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden? Den 11. november kan du høre mere omkring emnet i Slesvig Roklub.

”Er vi alene i universet?" er et af menneskehedens mest grundlæggende og dragende spørgsmål. I dag er det ikke længere kun et filosofisk tankeeksperiment. Spørgsmålet om liv uden for Jorden undersøger forskere aktivt i laboratorierne og med advancerede instrumenter. Men hvad er liv egentlig? Hvordan opstår det? Og hvordan kan vi genkende det på en fjern planet?

Liv kræver særlige betingelser

Liv, som vi kender det på Jorden, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler, som udgør livets byggesten. Når vi leder efter liv andre steder i universet, tager vi derfor udgangspunkt i netop disse betingelser.

Når det kommer til livets molekylære byggesten har forskningen gjort store fremskridt. Vi har nemlig fundet nogle af byggestenene på kometer og har vist, at de kan dannes selv under de meget lave temperaturer og tryk, der findes i de interstellare støv- og molekyleskyer, hvor nye stjerner og planeter fødes. Herfra kan de blive leveret til overfladen og atmosfæren af nydannede planeter via f.eks. meteoritter.

Brygget i ursuppen

Forsøg, som begyndte i 1950ernes kemi-laboratorier, har desuden vist, at byggestenene måske også kan dannes i Jordens atmosfære og samles i havene i det vi kalder "ursuppen". På den unge Jord har disse byggesten samlet sig til de første primitive celler. Måske kan det samme også ske på andre planeter?

I foredraget vil du desuden høre om Mars og planeter uden for vores solsystem – såkaldte exoplaneter – og om de kan være hjemsted for hidtil ukendte livsformer. Nogle exoplaneter kan have livsbetingelser, der ligner dem på Jorden. Desuden rummer de isdækkede måner Europa og Enceladus, der kredser om henholdsvis Jupiter og Saturn, skjulte oceaner hvor liv måske kan trives.

Hør mere om alt dette, når astrokemiker Liv Hornekær og astrobiolog Kai Finster dykker ned i det store spørgsmål om liv i universet.

Vær med i Slesvig Roklub, når vi følger foredraget, som streames live fra søauditorierne på Aarhus Universitet.

Hvad er Offentlige foredrag i Naturvidenskab?

Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kommer du tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Foredragene livestreames fra Søauditorierne på Aarhus Universitet og arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet, og udbydes sammen med Carlsbergfondet.

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Nej

Informationer om stedet

Sted Slesvig Roklub
Adresse
Luisenbad 6
24837 Schleswig
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)4621 25 43 1
E-mail formand@slesvig-roklub.dk
Betjening på dansk Ja
Betalingsmuligheder
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 11. november 2025
Tid 18:55
Sted Slesvig Roklub
Luisenbad 6, 24837 Schleswig, Tyskland
Pris Gratis
Begivenhedstype Foredrag & debat
Målgruppe Studerende, Unge, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af SSF Slesvig
Adresse Slesvighus (SSF Slesvig)
Lollfuss 89
24837 Schleswig
Tyskland
Telefonnummer +49 4621 23 88 8
E-mail ssfslesvig@syfo.de

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden