--- Vi har fundet plads til flere tilskuere her på biblioteket. Så billetsalget er foreløbig genåbnet ---
Ulla Terkelsen og Mirco Reimer-Elster er som nat og dag. En er dansker, og en er tysker, eller rettere sagt sydslesviger. En er ældre, og en er yngre. En er journalist, og en er akademiker. En er vokset op i et borgerligt hjem, og en er vokset op under beskedne kår.
Men ét har de til fælles, og det er interessen for Tyskland. Mirco faldt for sit hjemland, efter at han som ung forlod det, mens Ulla tabte sit hjerte, da hun som 13-årig stod på en banegård i et ødelagt, kosmopolitisk Hamborg.
I maj udgav de sammen bogen Skønhed og skræk – to generationer på rejse i Tyskland, som er en personlig fortælling om Danmarks vigtigste nabo. På rejser rundt i det tyske har Frau Terkelsen og Herr Professor talt sammen om Holocaust, nazismen og det kommunistiske diktatur i DDR. Om mure, der blev rejst og faldt igen. Om skæbne og skyld. Og om opera, fodbold, fordomme, ølstuer, hiphop, Thomas Mann, Merkel og mad. Og om grænselandet, Sydslesvig og det at kunne begå sig i flere kulturer. Bogen er en kritisk kærlighedserklæring til et både indviklet og interessant land og folk.
I forbindelse med valget af ny kansler sidste år ville TV 2 NEWS gennem seks programmer gøre danskere klogere på nabolandet. I forbindelse med lanceringen sagde redaktionschef Søren Kragelund: »Det handler ikke alene om politik og økonomi, for NEWS har også sendt Ulla Terkelsen og Mirco Reimer-Elster på roadtrip gennem landet. Den dynamiske duo ser gennem den almindelige tyskers øjne på nogle af de udfordringer og strømninger, der præger landet.«
Efter roadtrippet valgte Ulla og Mirco så at gentage succesen fra deres første tur, men med nye destinationer og i et nyt format. Den såkaldte dynamiske duo besluttede sig for at lave en samtalebog om Tyskland, der altså fik navnet Skønhed og skræk – to generationer på rejse i Tyskland og udkom på Forlaget 28B i slutningen af maj. Her valgte de to i øvrigt at starte deres samtaler i Sydslesvig, hvor de i Slesvig og Flensborg blandt andet talte om Mircos opvækst, mindretal og grænser.
Ulla Terkelsen er mangeårig journalist på både DR og TV2. Hun har rejst Europa rundt som udenrigskorrespondent i godt fem årtier. Omdrejningspunktet for hende er den gode historie med de uventede drejninger og den overraskende twist, og det har hun praktiseret i mange år.
Hun har blandt andet skrevet Øst for paradis, som er baseret på samtaler med østeuropæiske venner og bekendte, som udkom i 2021. I 2011 udkom Vi kan sove i flyvemaskinen, der er en underholdende bog om Ullas oplevelser fra barndommen og frem. I 2016 udkom Med kærlig hilsen, hvor hun giver et portræt af et kontinent i krise, men som ikke har mistet håbet. Og nu altså samtalebogen med sydslesvigeren Mirco Reimer-Elster om Tyskland.
”Er du gal! Ja. Det er da et emne, når man bliver gammel. Også fordi alle, jeg arbejder sammen med, er yngre end mig. I øjeblikket danner jeg par på fjernsyn med Mirco Reimer-Elster, som er 35. Vi laver programmer om Tyskland sammen. Han er yngre end min søn. Men frem for at skjule min alder og gøre det til noget pinligt, vil jeg da hellere tale om det. Jeg har aldrig forstået, at alder er noget, man ikke snakker om.”
Af Marie-Louise Truelsen /20. oktober 2021 / Alt for damerne i forbindelse med udgivelsen Øst for paradis.
»Det har været en udsøgt fornøjelse at være på tur med Ulla igen. Frau Terkelsen er et festfyrværkeri og et meget generøst menneske, i hvis selskab man samtidig bliver klogere. Både på sig selv, på hinanden og på Tyskland, som Ulla ironisk nok kender meget bedre, end jeg som tysker gør. Samtidig var det spændende at kunne vise Ulla det Sydslesvig, som jeg kommer fra, og som har formet mig. Det nød vi begge, ligesom Ulla bestemt ikke klagede over muligheden for at kunne spise på Flensborg mange fine restauranter«, siger Mirco Reimer-Elster.
Mirco Reimer-Elster er USA- og Tysklands-analytiker for TV2, klummeskribent ved Jyllands-Posten og også tilknyttet TV SYD. Han er tidligere gæsteforsker ved Yale University og fortsat i gang med at skrive på en ph.d. om Vesttysklands Ostpolitik under Den Kolde Krig. Han er opvokset i Slesvig, blev student fra Duborg-Skolen i 2007 og er uddannet cand.mag. i amerikanske studier. Mirco Reimer-Elster har skrevet Verdens vigtigste alliance om forholdet mellem USA og Tyskland siden genforeningen. Bogen udkom i 2015.
Entré: € 7,-. Forsalg på biblioteket
| Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
|---|---|
| Forplejning | Kun drikkevarer |
| Må der indtages medbragt mad? | Nej |
| Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
| Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
| Sted | Flensborg Bibliotek |
|---|---|
| Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
| Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
| dcb@dcbib.dk | |
| Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
| Betjening på dansk | Ja |
| Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
| Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
| Betalingsmuligheder |
|
| Dato | 29. august 2022 |
|---|---|
| Tid | 19:00 |
| Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
| Pris | 7,00 € |
| Begivenhedstype | Foredrag & debat |
| Målgruppe | Studerende, Unge, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
| Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
|---|---|
| Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
| Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
| dcb@dcbib.dk | |
| Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
28. februar - 01. december 2026
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Mikkelberg åbner en ny, farverig sæson med værker af Ingrid Nørgaard og Hans Busch-Alsen. Udstillingen Glæden ved farven præsenterer to centrale sydslesvigske kunstnere og markerer samtidig starten på en ny årlig mindretalsudstilling.
Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Vidste du, at der er et hotel i Flensborg, der er bygget ind i otte historiske bygninger? Hotel Hafen Flensburg er byens arkitektoniske perle, som forener oprindelige historiske huse og nyt spændende arkitektur i et flot hotelbyggeri direkte til havnen.
Seemannsheim Hostel Flensburg, Flensburg
Tag Flensborgs maritime flair med i sengen, når I skal overnatte i byen. Seemannsheim Flensburg er et vandrehjem, hvor I kan bo billigt og alligevel får byens charme og historiske flair med i pakken. Stedet ligger meget centralt direkte ved havnekanten, og alle vigtige seværdigheder ligger i gåafstand.
Hotel Alte Post, Flensburg
Vidste du, at der er et design-hotel i Flensborg med temaværelser, der handler om blandt andet øl, erotik og håndbold? Hvis du vil bo godt og centralt og du lægger vægt på, at også dit hotelværelse skal være en oplevelse i sig selv, så er dette det helt rigtige til dig.
Flensbed Hostel & Boardinghouse, Flensburg
Leder du efter et billigt og praktisk overnatningssted? Har du lyst til at komme i kontakt med andre rejsende og udveksle ideer? Eller planlægger du en lejrskole eller grupperejse til området? Så er Flensbed Hostel & Boardinghouse et godt bud.
Trenehytten, Tarp
Er I på udkig efter et hyggeligt lejrskolested til en mindre gruppe? Trenehytten er en rustik FDF-hytte med en stor naturhave og floden Trenen med sit smukke, fredede naturområde lige i baghaven. Hyttens beliggenhed mellem Slesvig og Flensborg gør det nemt at besøge Sydslesvigs vigtigste kulturelle seværdigheder.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Slægtsforskning kan finde svarene på disse spørgsmål. Hvis du har dine rødder i det nuværende Sydslesvig eller Sønderjylland, så er Den Slesvigske Samling måske den rette kilde til relevante materialer for dig. I dette foredrag kan du høre mere om mulighederne.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
På trods af grænseregionens nuværende beliggenhed langt fra de store handelshavne, har regionen faktisk spillet en vigtig rolle i den oversøiske handel. I dette foredrag kan I få indblik i grænselandets dengang mangfoldige handelsforbindelser og de spændende historier, der følger med.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Gustav Johannsen var ved udgangen af det 19. århundrede frontfiguren i det danske mindretal. Her kan du høre mere om hans spændende liv og virke i en region og tid, der var præget af kulturkampe, interne stridigheder og dog en ukuelig vilje til, at Sønderjylland skulle blive en del af Danmark igen.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
1864 var året, der rev det politiske og kulturelle tæppe væk under sønderjyderne. De følgende år var præget af undertrykkelse og kampen om at blive en del af Danmark igen. Hvis I vil dykke ned i historien om emnet, så er foredraget om mindretallet i kejsertiden et spændende tilbud til jer.
Flensburger Schifffahrtsmuseum, Flensburg
Flensborg er en gammel havneby med en broget dansk og tysk historie, både som købmandsby, som romby, men i særlig grad som handelsby med havnen og søfarten i centrum. I søfartsmuseet kan I se og opleve alt, hvad der udgør en ægte og livlig havneby i østersøegnen.
Phänomenta, Flensburg
Hvordan virker et varmekamera? Hvordan træner man til at blive astronaut? Svar på disse og mange andre spørgsmål finder I i videnskabscentret Phänomenta i Flensborg. Her må der pilles ved tingene i udstillingen og børnene kan selv frit gå på opdagelse blandt mange spændende og lærerige oplevelser.
Helligåndskirken, Flensburg
Helligåndskirken er den ældste danske kirke i Sydslesvig og anses som mindretallets hovedkirke. Kirken er ikke kun en populær seværdighed med en spændende historie. Bjørn Nørgårds kirkekunst, som gemmer sig indenfor de historiske mure, er et mustsee.
Museumsberg Flensburg, Flensburg
Højt over Flensborgs historiske indre by troner Museumsberg Flensburg, som er Flensborgs store bymuseum. Her kan I fordybe jer i både Sydslesvigs og Sønderjyllands kunst- og kulturhistorie, samtidig med at I efterfølgende kan få en tur gennem nogle af Flensborgs smukkeste, historiske parkanlæg.
Braasch Rum Manufaktur Museum, Flensburg
Rombyen Flensborg har en lang handelstradition med de karibiske øer. Spor af denne del af byens historie kan stadig den dag i dag opleves i byen, f.eks. ved at besøge romhuset Braasch, som udover smagsprøver og salg af rom byder på en spændende udstilling omkring byens populære signature drink.
Kobbermølle Industrimuseum, Harrislee
Vidste du, at der lige udenfor Flensborg engang fandtes et af de største industrianlæg i Danmark? I Kobbermølle Industrimuseum kan du opleve en del af den dansk/tyske tekniske historie og se, hvordan man i sin tid producerede metalprodukter ved hjælp af vandkraft og store dampmaskiner.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Meierei Dirk Luther, Glücksburg (Ostsee)
En 2-stjernet restaurant parret med et af de bedste hoteller i regionen samt en spektakulær beliggenhed. Hvis I er ude efter en helt særlig kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser, så er et besøg på Meierei Dirk Luther i Lyksborg-Mejervig noget I ikke må gå glip af.
Restaurant Felix på Strandhotel Glücksburg, Glücksburg
Er I på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse, hvor man samtidig kan nyde en hyggelig aften ved vandet? Restaurant Felix byder ikke kun på et benådet køkken, men også på den perfekte beliggenhed, der i hvert fald skaber forudsætningerne for en uforglemmelig aften.
Café Kranz, Niesgrau
Kan en café være en rejse værd? Café Kranz er i hvert fald et sted, som mange sydslesvigere planlægger deres udflugter efter. Der lokkes med et stort udvalg af lagkager og andre søde sager og en hyggelig atmosfære med antikke møbler, historisk kakkelovn og en idyllisk sommerhave.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.