I 2020 udgav Anne Lise Marstrand-Jørgensen romanen Margrete I, som er et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.
Allerede som tiårig blev Margrete (1353-1412) gift med Norges 23-årige konge og sendt hjemmefra. Hun var Valdemar Atterdags yngste datter og hendes opgave i Norge var at føde en arving til den norske trone og knytte de to riger tættere sammen. Da Valdemar Atterdag døde, lykkedes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerede på hans vegne og havde tidligt et ønske om at samle Norden til ét rige, som hun skulle stå i spidsen for.
For Anne Lise Marstrand-Jørgensen var det en stor udfordring at få skrevet romanen. Selv om hun har skrevet flere historiske romaner, blev hun overrasket over opgavens enorme omfang. Fra idéen opstod på Gyldendal til romanen udkom gik der syv år og hun nåede at skrive en anden roman undervejs. Det var svært at kommer ind under huden af Margrete I. Forfatteren fortæller, at hun følte, at hun blev kastet af, at Margrete ikke ville tages op:
"Da jeg gik i gang, tænkte jeg, at værre var det heller ikke. Danmark og Middelalderen måtte være overskueligt, men det holdt overhovedet ikke stik. Det har været ekstremt krævende. Det har været en af de mest researchkrævende bøger, jeg har lavet. Jeg skulle igennem alle de her myter og ekstremt mange kilder. Det har været enormt komplekst. Det føles som at have løbet et maraton."
Men ikke kun det faktuelle har krævet energi, fortæller forfatteren: "Den historiske research har været afgørende, men jeg har diskuteret endnu mere med mig selv, hvad der driver hende. Hun vokser op under specielle forhold, hvor hun bliver gift som 10-årig, sendt hjemmefra og vokser op under streng disciplin. Hvorfor knækker hun ikke? Hvorfor kæmper hun for, at sønnen skal blive konge, og hvorfor sætter hun sig selv i spil og trodser normen?"
Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.
At Margrete I og hendes liv er relevant i dag, er Anne Lise Marstrand-Jørgensen slet ikke i tvivl om: "I alle de historiske bøger, der findes i dag, så fylder mændene mest. Jeg synes, det er vigtigt at få kvinderne frem. Margrete er interessant, fordi hun forholder sig til ting, der også er aktuelle i dag; Hvilken ret, hun har til at bestemme og hvordan hun forvalter sit moderskab. Og politisk er hun også spændende. Det er hende, der skaber et fælles nordisk rige. Og se i dag, hvor meget det fælles nordiske fylder. Vi taler næsten samme sprog. Når vores dronning i dag kalder sig Margrethe II, er det i respekt for Margrete I." Citaterne er fra interviewet "Livtag med en dronning", som I kan læse her.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen modtog DR Romanprisen i 2021 for Margrete I. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet flere romaner om kvinder, kærlighed, magt og tro blandt andet Hildegard om den tyske nonne, læge og komponist Hildegard af Bingen samt Dronningen af Saba & Kong Salomon.
Entré: € 7,-
Forsalg på biblioteket. Begrænset antal deltagere.
Bogen kan også lånes på bibliotekets digitale e-bogs- og lydbogstjeneste eReolen.
Arrangeret i samarbejde med Jaruplund Højskole, Den slesvigske Kvindeforening & Foreningen Norden i Sydslesvig
| Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
|---|---|
| Forplejning | Kun drikkevarer |
| Må der indtages medbragt mad? | Nej |
| Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
| Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
| Sted | Flensborg Bibliotek |
|---|---|
| Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
| Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
| dcb@dcbib.dk | |
| Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
| Betjening på dansk | Ja |
| Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
| Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
| Betalingsmuligheder |
|
| Dato | 10. marts 2022 |
|---|---|
| Tid | 19:00 |
| Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
| Pris | 7,00 € |
| Begivenhedstype | Børn & unge, Foredrag & debat |
| Målgruppe | Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
| Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
|---|---|
| Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
| Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
| dcb@dcbib.dk | |
| Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
28. februar - 01. december 2026
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Mikkelberg åbner en ny, farverig sæson med værker af Ingrid Nørgaard og Hans Busch-Alsen. Udstillingen Glæden ved farven præsenterer to centrale sydslesvigske kunstnere og markerer samtidig starten på en ny årlig mindretalsudstilling.
Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Vidste du, at der er et hotel i Flensborg, der er bygget ind i otte historiske bygninger? Hotel Hafen Flensburg er byens arkitektoniske perle, som forener oprindelige historiske huse og nyt spændende arkitektur i et flot hotelbyggeri direkte til havnen.
Seemannsheim Hostel Flensburg, Flensburg
Tag Flensborgs maritime flair med i sengen, når I skal overnatte i byen. Seemannsheim Flensburg er et vandrehjem, hvor I kan bo billigt og alligevel får byens charme og historiske flair med i pakken. Stedet ligger meget centralt direkte ved havnekanten, og alle vigtige seværdigheder ligger i gåafstand.
Hotel Alte Post, Flensburg
Vidste du, at der er et design-hotel i Flensborg med temaværelser, der handler om blandt andet øl, erotik og håndbold? Hvis du vil bo godt og centralt og du lægger vægt på, at også dit hotelværelse skal være en oplevelse i sig selv, så er dette det helt rigtige til dig.
Flensbed Hostel & Boardinghouse, Flensburg
Leder du efter et billigt og praktisk overnatningssted? Har du lyst til at komme i kontakt med andre rejsende og udveksle ideer? Eller planlægger du en lejrskole eller grupperejse til området? Så er Flensbed Hostel & Boardinghouse et godt bud.
Trenehytten, Tarp
Er I på udkig efter et hyggeligt lejrskolested til en mindre gruppe? Trenehytten er en rustik FDF-hytte med en stor naturhave og floden Trenen med sit smukke, fredede naturområde lige i baghaven. Hyttens beliggenhed mellem Slesvig og Flensborg gør det nemt at besøge Sydslesvigs vigtigste kulturelle seværdigheder.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Slægtsforskning kan finde svarene på disse spørgsmål. Hvis du har dine rødder i det nuværende Sydslesvig eller Sønderjylland, så er Den Slesvigske Samling måske den rette kilde til relevante materialer for dig. I dette foredrag kan du høre mere om mulighederne.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
1864 var året, der rev det politiske og kulturelle tæppe væk under sønderjyderne. De følgende år var præget af undertrykkelse og kampen om at blive en del af Danmark igen. Hvis I vil dykke ned i historien om emnet, så er foredraget om mindretallet i kejsertiden et spændende tilbud til jer.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
"Nød gør opfindsom", som tyskerne siger. Ironisk nok var det danske politikere, der efter 1864 tog ordsproget til sig og arbejdede på, at genvinde Sønderjylland fra tyskerne gennem en klassisk byttehandel. Her kan du opleve en overset og måske lidt grotesk del af danmarkshistorien.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Sönke Nissens liv kunne være stoffet til en spændende film. I dette foredrag får i en underholdende fortælling om en friser, der drog ud til Afrika i starten af det 20. århundrede for at bygge jernbaner og finde diamanter. Og i får svar på, hvorfor netop hans navn fik en plads i historiebøgerne.
Flensburger Schifffahrtsmuseum, Flensburg
Flensborg er en gammel havneby med en broget dansk og tysk historie, både som købmandsby, som romby, men i særlig grad som handelsby med havnen og søfarten i centrum. I søfartsmuseet kan I se og opleve alt, hvad der udgør en ægte og livlig havneby i østersøegnen.
Phänomenta, Flensburg
Hvordan virker et varmekamera? Hvordan træner man til at blive astronaut? Svar på disse og mange andre spørgsmål finder I i videnskabscentret Phänomenta i Flensborg. Her må der pilles ved tingene i udstillingen og børnene kan selv frit gå på opdagelse blandt mange spændende og lærerige oplevelser.
Helligåndskirken, Flensburg
Helligåndskirken er den ældste danske kirke i Sydslesvig og anses som mindretallets hovedkirke. Kirken er ikke kun en populær seværdighed med en spændende historie. Bjørn Nørgårds kirkekunst, som gemmer sig indenfor de historiske mure, er et mustsee.
Museumsberg Flensburg, Flensburg
Højt over Flensborgs historiske indre by troner Museumsberg Flensburg, som er Flensborgs store bymuseum. Her kan I fordybe jer i både Sydslesvigs og Sønderjyllands kunst- og kulturhistorie, samtidig med at I efterfølgende kan få en tur gennem nogle af Flensborgs smukkeste, historiske parkanlæg.
Braasch Rum Manufaktur Museum, Flensburg
Rombyen Flensborg har en lang handelstradition med de karibiske øer. Spor af denne del af byens historie kan stadig den dag i dag opleves i byen, f.eks. ved at besøge romhuset Braasch, som udover smagsprøver og salg af rom byder på en spændende udstilling omkring byens populære signature drink.
Kobbermølle Industrimuseum, Harrislee
Vidste du, at der lige udenfor Flensborg engang fandtes et af de største industrianlæg i Danmark? I Kobbermølle Industrimuseum kan du opleve en del af den dansk/tyske tekniske historie og se, hvordan man i sin tid producerede metalprodukter ved hjælp af vandkraft og store dampmaskiner.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Meierei Dirk Luther, Glücksburg (Ostsee)
En 2-stjernet restaurant parret med et af de bedste hoteller i regionen samt en spektakulær beliggenhed. Hvis I er ude efter en helt særlig kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser, så er et besøg på Meierei Dirk Luther i Lyksborg-Mejervig noget I ikke må gå glip af.
Restaurant Felix på Strandhotel Glücksburg, Glücksburg
Er I på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse, hvor man samtidig kan nyde en hyggelig aften ved vandet? Restaurant Felix byder ikke kun på et benådet køkken, men også på den perfekte beliggenhed, der i hvert fald skaber forudsætningerne for en uforglemmelig aften.
Café Kranz, Niesgrau
Kan en café være en rejse værd? Café Kranz er i hvert fald et sted, som mange sydslesvigere planlægger deres udflugter efter. Der lokkes med et stort udvalg af lagkager og andre søde sager og en hyggelig atmosfære med antikke møbler, historisk kakkelovn og en idyllisk sommerhave.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.