
Den 21. september kan I glæde jer til en spændende forfatteraften på Flensborg Bibliotek, når hele tre forfattere besøger Flensborg Bibliotek under litteraturfesten OrdFraNord.
Lotte Kaa Andersen blev landskendt for sin debutroman Hambros Allé 7-9-13. Den er første del i en romantrilogi om tre familiers liv i Hellerup. I årene efter fulgte 100 dage og Syv sind, og tilsammen giver romanerne et satirisk og underholdende portræt af livet på en vej, som kaldes Danmarks dyreste villavej i årene omkring finanskrisen. Selv om de har det hele, mangler de en hel del.
Med Den inderste kerne, en biografisk roman om seismologen Inge Lehmann, gik forfatteren helt nye veje ved at skrive om en kvinde, som har lavet banebrydende forskning og først blev anerkendt sent i livet.
Inge Lehmann blev verdensberømt for sin opdagelse af Jordens indre kerne, som hun fremlagde i 1936. Hun var stille og sky, og som verdens første kvindelige seismolog mødte hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der var en lukket herreklub. Men da hun i 1950erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. I modsætning til Danmark er hun en kendt videnskabskvinde i USA.
Hendes karriere og den videnskabelige anerkendelse tog først fart, efter hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav hun sin sidste videnskabelige artikel. Hun døde i 1993 få måneder før hun ville være blevet 105 år.
Over en kop kaffe sagde Kristina Sandberg til sin mormor, at hun da ikke kunne have været gift, da hun blev gravid. Kristina kunne se skammen lyse ud af sin mormor så mange år efter. Kristina tænkte, at man burde undersøge, hvorfor samfundet har givet kvinder så meget skamfølelse. Og hvilke konsekvenser det har fået for deres selvbillede.
Tankerne satte forfatteren i gang med at skrive om den hjemmearbejdende husmor Maj og generelt om husmødres liv og arbejde fra 1930-68. Det blev til trilogien Et barn at føde, At sørge for sine og Liv for hver en pris.
Romanerne om Maj udspiller sig ofte i køkkenet, for da Maj gifter sig, får hun en ny rolle. Som hustru, mor og husmor har hun aldrig en ledig stund. Kyllingen skal tages ud, der skal laves småkagedej og en gedde skal tilberedes.
Samlet er trilogien en fortælling om de store forandringer, der skete i livsformen fra 1930erne til 1960erne. Samtidig er den et portræt af en kvinde, hendes familie og hendes sociale opstigning. Det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien, selv om de havde en vigtig rolle og var med til at skabe grobunden for velfærdssamfundet.
I 2021 udkom En ensam plats på svensk. Det er en selvbiografisk skildring af en tid, hvor alt blev vendt på hovedet, da forfatteren fik brystkræft.
I Rosa Liksoms roman Elven fra 2023 skal en 14-årig pige og hendes veninde i 1944 drive familiens kvæg i sikkerhed på den anden side af elven. Laplandskrigen fører tusindvis af mennesker på flugt. Pigens gravide mor er allerede rejst, så de to piger vandrer mod Sverige sammen med mange andre børn og deres kvæg. Kvæget er familiernes livsgrundlag. Det bliver en lang rejse, hvor pigen må tage sig af hver enkelt ko ud fra dens personlighed.
I romanen er der ingen stednavne eller nationaliteter, så handlingen kunne være et hvilket som helst sted, hvor nogen må flygte. Det er en fin og poetisk fortælling, som bygger på Liksoms samiske mors oplevelser. Rosa Liksom er født i Lapland i Finland af samiske forældre. Som ung rejste hun blandt andet til København, hvor hun boede i fire år og skrev sine første bøger.
I forfatterens hovedværk, Kupé nr. 6, rejser en ung, finsk pige og en midaldrende russisk mand i samme kupé fra Moskva til Mongoliet i midten af 1980erne. Den lange rejse fører dem gennem mange fortællinger og et land på sammenbruddets rand. Romanen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og blev i 2021 filmatiseret og nomineret til Guldpalmerne ved Cannes Festivalen. I Kupé nr. 6 udforskede Liksom kommunismen, i romanen Oberstinden er temaet fascismen. Den gamle oberstinde ser tilbage på sit liv sammen med den 30 år ældre nazistiske oberst. Grusomhed og brutalitet var hverdagskost, inden hun kom fri af ægteskabet.
Interview ved prof. Ivy York Möller-Christensen.
Entré inkl. let traktement 10 Euro. Køb venligst billet på forhånd a.h.t. servering.
Foredraget er en del af OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet. Læs mere om forfatteren i det særskilte program.
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Forplejning | Ja |
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Ja |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Flensborg Bibliotek |
---|---|
Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
Betalingsmuligheder |
|
Dato | 21. september 2023 |
---|---|
Tid | 18:00 |
Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
Pris | 10,00 € |
Begivenhedstype | Foredrag & debat |
Målgruppe | Studerende, Voksne / par, Ældre |
Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
---|---|
Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
08. - 30. september 2023
Flensborg Bibliotek
Fra 8. til 30. september udstiller to kunstnere grafikker, malerier og fotografier på Flensborg Bibliotek. Mens Naja Abelsens kunst som regel er inspireret af grønlandsk mytologi, handler Kristian Mainz' værker som udgangspunkt om naturen.
22. september 2023 09:35
A. P. Møller Skolen
I sin debutroman portræterer Lotte Kaa Andersen livet på Danmarks dyreste villavej i finanskrisen, mens hun senere gik nye veje med sin biografiske fortælling om seismologen Inge Lehmann. Den 22. september kan du møde hende på A. P. Møller Skolen i Slesvig.
22. september 2023 16:30
Flensborg Bibliotek
Har I nogensinde tænkt over, hvem det er, der har fundet på de skøre historier om Sallys far? Den 22. september kan du møde forfatteren Thomas Brunstrøm og og illustratoren Thorbjørn Christoffersen. Thomas vil bl.a. læse højt fra bøgerne, men Thorbjørn kan lære dig at tegne Sallys far.
22. september 2023 20:00
Flensborg Bibliotek
Den 22. september kan du glæde dig til en helt særlig bogkoncert, når saxofonisten og forfatteren af romanen "Annas Sang" kommer til Flensborg Bibliotek. Under koncerten vil forfatteren fortælle om baggrunden for romanen, mens musikken flettes ind i fortællingen.
24. september 2023 (All day)
Sydslesvigs Kirkekontor
De 24 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikesteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.
Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Vidste du, at der er et hotel i Flensborg, der er bygget ind i otte historiske bygninger? Hotel Hafen Flensburg er byens arkitektoniske perle, som forener oprindelige historiske huse og nyt spændende arkitektur i et flot hotelbyggeri direkte til havnen.
Seemannsheim Hostel Flensburg, Flensburg
Tag Flensborgs maritime flair med i sengen, når I skal overnatte i byen. Seemannsheim Flensburg er et vandrehjem, hvor I kan bo billigt og alligevel får byens charme og historiske flair med i pakken. Stedet ligger meget centralt direkte ved havnekanten, og alle vigtige seværdigheder ligger i gåafstand.
Hotel Alte Post, Flensburg
Vidste du, at der er et design-hotel i Flensborg med temaværelser, der handler om blandt andet øl, erotik og håndbold? Hvis du vil bo godt og centralt og du lægger vægt på, at også dit hotelværelse skal være en oplevelse i sig selv, så er dette det helt rigtige til dig.
Flensbed Hostel & Boardinghouse, Flensburg
Leder du efter et billigt og praktisk overnatningssted? Har du lyst til at komme i kontakt med andre rejsende og udveksle ideer? Eller planlægger du en lejrskole eller grupperejse til området? Så er Flensbed Hostel & Boardinghouse et godt bud.
Trenehytten, Tarp
Er I på udkig efter et hyggeligt lejrskolested til en mindre gruppe? Trenehytten er en rustik spejderhytte med en stor naturhave og floden Trenen med sit smukke, fredede naturområde lige i baghaven. Hyttens beliggenhed mellem Slesvig og Flensborg gør det nemt at besøge Sydslesvigs vigtigste kulturelle seværdigheder.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Slægtsforskning kan finde svarene på disse spørgsmål. Hvis du har dine rødder i det nuværende Sydslesvig eller Sønderjylland, så er Den Slesvigske Samling måske den rette kilde til relevante materialer for dig. I dette foredrag kan du høre mere om mulighederne.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Sönke Nissens liv kunne være stoffet til en spændende film. I dette foredrag får i en underholdende fortælling om en friser, der drog ud til Afrika i starten af det 20. århundrede for at bygge jernbaner og finde diamanter. Og i får svar på, hvorfor netop hans navn fik en plads i historiebøgerne.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
På trods af grænseregionens nuværende beliggenhed langt fra de store handelshavne, har regionen faktisk spillet en vigtig rolle i den oversøiske handel. I dette foredrag kan I få indblik i grænselandets dengang mangfoldige handelsforbindelser og de spændende historier, der følger med.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Gustav Johannsen var ved udgangen af det 19. århundrede frontfiguren i det danske mindretal. Her kan du høre mere om hans spændende liv og virke i en region og tid, der var præget af kulturkampe, interne stridigheder og dog en ukuelig vilje til, at Sønderjylland skulle blive en del af Danmark igen.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
1864 var året, der rev det politiske og kulturelle tæppe væk under sønderjyderne. De følgende år var præget af undertrykkelse og kampen om at blive en del af Danmark igen. Hvis I vil dykke ned i historien om emnet, så er foredraget om mindretallet i kejsertiden et spændende tilbud til jer.
Flensburger Schifffahrtsmuseum, Flensburg
Flensborg er en gammel havneby med en broget dansk og tysk historie, både som købmandsby, som romby, men i særlig grad som handelsby med havnen og søfarten i centrum. I søfartsmuseet kan I se og opleve alt, hvad der udgør en ægte og livlig havneby i østersøegnen.
Phänomenta, Flensburg
Hvordan virker et varmekamera? Hvordan træner man til at blive astronaut? Svar på disse og mange andre spørgsmål finder I i videnskabscentret Phänomenta i Flensborg. Her må der pilles ved tingene i udstillingen og børnene kan selv frit gå på opdagelse blandt mange spændende og lærerige oplevelser.
Helligåndskirken, Flensburg
Helligåndskirken er den ældste danske kirke i Sydslesvig og anses som mindretallets hovedkirke. Kirken er ikke kun en populær seværdighed med en spændende historie. Bjørn Nørgårds kirkekunst, som gemmer sig indenfor de historiske mure, er et mustsee.
Museumsberg Flensburg, Flensburg
Højt over Flensborgs historiske indre by troner Museumsberg Flensburg, som er Flensborgs store bymuseum. Her kan I fordybe jer i både Sydslesvigs og Sønderjyllands kunst- og kulturhistorie, samtidig med at I efterfølgende kan få en tur gennem nogle af Flensborgs smukkeste, historiske parkanlæg.
Braasch Rum Manufaktur Museum, Flensburg
Rombyen Flensborg har en lang handelstradition med de karibiske øer. Spor af denne del af byens historie kan stadig den dag i dag opleves i byen, f.eks. ved at besøge romhuset Braasch, som udover smagsprøver og salg af rom byder på en spændende udstilling omkring byens populære signature drink.
Kobbermølle Industrimuseum, Harrislee
Vidste du, at der lige udenfor Flensborg engang fandtes et af de største industrianlæg i Danmark? I Kobbermølle Industrimuseum kan du opleve en del af den dansk/tyske tekniske historie og se, hvordan man i sin tid producerede metalprodukter ved hjælp af vandkraft og store dampmaskiner.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Meierei Dirk Luther, Glücksburg (Ostsee)
En 2-stjernet restaurant parret med et af de bedste hoteller i regionen samt en spektakulær beliggenhed. Hvis I er ude efter en helt særlig kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser, så er et besøg på Meierei Dirk Luther i Lyksborg-Mejervig noget I ikke må gå glip af.
Restaurant Felix på Strandhotel Glücksburg, Glücksburg
Er I på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse, hvor man samtidig kan nyde en hyggelig aften ved vandet? Restaurant Felix byder ikke kun på et benådet køkken, men også på den perfekte beliggenhed, der i hvert fald skaber forudsætningerne for en uforglemmelig aften.
Café Kranz, Niesgrau
Kan en café være en rejse værd? Café Kranz er i hvert fald et sted, som mange sydslesvigere planlægger deres udflugter efter. Der lokkes med et stort udvalg af lagkager og andre søde sager og en hyggelig atmosfære med antikke møbler, historisk kakkelovn og en idyllisk sommerhave.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.