Alt

Teater: Far flytter ind

Du er her

Komedie med humor og rappe replikker

Hvem er forældre for hvem? Hvem har opskriften på det ideelle liv? Dette og meget andet spørges der om den 30. marts i Stadttheater i Flensborg i denne helt nye danske komedie, hvor dybsindigheder og morsomheder følges ad i skøn symbiose.

Det er aldrig nemt for voksne børn at flytte hjem til deres forældre, men er det lettere, hvis det er forældrene, der flytter hjem til deres børn? Det lyder som en romantisk drøm fra sydlige himmelstrøg, men her i det kolde nord rimer det dårligt med en travl hverdag i karrierens tegn, når voksne børn og deres forældre igen skal dele køkken, bad og barndomstraumer.

Man klarer nok at holde familien ud i strakt arm under korte besøg ved højtiderne, men hvordan tackler man en hverdag på tværs af generationer og temperamenter, når nu livets tilfældigheder tvinger de to generationer ind under samme tag.

I komiker og tekstforfatter Sebastian Dorsets komedie tackler karaktererne det med humor og rappe replikker, når den hårdtarbejdende jurist, Gustav, og hans hjemmearbejdende karrierehustru, Astrid, skal håndtere, at Gustavs far og dernæst Astrids mor flytter ind hos dem. Godt nok er der både hus- og hjerterum hos Gustav og Astrid, men kærligheden sættes på prøve i det daglige samvær med aldrende forældre, som opfører sig som forkælede teenagere. Gustavs far, Jørgen, har aldrig taget rollen som far på sig, til gengæld er han lidt for glad for vin og vældig glad for kvinder. Astrids mor, Joan, navigerer ubesværet i sit kaotiske kærlighedsliv, men tåler dårligt en smule uorden i sin datters hjem. Det bliver ikke nemmere af, at Jørgen og Joan får mere end almindelig svigerforældre sympati for hinanden, samtidig med at møgsager vælter ind over juristsønnen, og datterens fusions-forhandlinger går i hårknude.

Hvem er forældre for hvem - hvem har opskriften på det ideelle liv? Dette og meget andet spørges der om i denne helt nye danske komedie, hvor dybsindigheder og morsomheder følges ad i skøn symbiose. Glæd jer til at se Ole Sørensen,Susanne Breuning, Iben Dorner og Kristian Holm Joensen i denne bemærkelsesværdige dramatiker debut!

Medvirkende

  • Ole Sørensen
  • Susanne Breuning
  • Iben Dorner
  • Kristian Holm Joensen

Varighed: ca. 120 min. inkl. pause

Billetter

www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14 40 81 25SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

 

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Forplejning Nej
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Nej

Informationer om stedet

Sted Stadttheater Flensburg
Adresse
Rathausstraße 22
24937 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 23 38 8
E-mail kasse.flensburg@sh-landestheater.de
Betjening på dansk Nej
Åbningstider Mandag - Fredag:
10:00-18:00
Lørdag:
10:00-13:00
Søndag:
Lukket
Info til åbningstider På dage med forestillinger 1 time før forestillingen starter
Betalingsmuligheder
Alt
Alt
Alt
Alt
Alt
Alt
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 30. marts 2026
Tid 19:30
Sted Stadttheater Flensburg
Rathausstraße 22, 24937 Flensburg, Tyskland
Priser Se priser her
Begivenhedstype Teater
Booking URL Køb billetter her!
Målgruppe Voksengrupper, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Sydslesvigsk Forening
Adresse Dansk Generalsekretariat
Norderstr. 76
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 461 1440 8100
E-mail info@syfo.de

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden