Denne festival satser på fagligt input, kreativitet og inspiration omkring emnet håndarbejde. Vi byder på syv spændende workshops, et oplæg af Anne Kirketerp om Craft psykologi, samt muligheden for at udstille dit eget håndarbejdskunstværk!
For at deltage i festivalen, vælger du én workshop og tilmelder dig fra den 11.6. enten fra midnat per mail til akti@sdu.de eller fra kl. 8 på tlf. +49 (0)461 150140. Vi tager imod tilmeldingerne i kronologisk rækkefølge og du SKAL vælge en workshop, ellers kan du ikke tilmeldes! Du må gerne angive flere workshops i prioritet rækkefølge.
Når du er tilmeldt, får du en bekræftelse og senere nærmere oplysninger angående materiale til din workshop, dagens udstilling og program.
Til festivallen tager du et håndarbejde med, du er særlig optaget af. Håndarbejdet afleveres lørdag morgen på Flensborghus og mens du deltager i workshoppen og lytter til foredraget, forberedes der en udstilling med deltagernes bidrag. Efter workshopperne holder vi en fernisering på udstillingen og skåler på dagen!
Pris: 30 € / ungdomsrabat 50 %
| 9.00 | Velkomst |
| 9.30 - 11.30 | Workshop |
| 11.30 - 12.30 | Frokost |
| 12.30 - 13.30 | Foredrag "Craft psykologi og hvorfor det er sundt at lave håndarbejde" v/ Anne Kirketerp |
| 13.30 - 16.00 | Workshop |
| 16.15 | Fernisering |
Lige nu er strikkere vilde med koftestrik, Fair Isle og fine farver. Vi skal arbejde med at strikke flerfarvestrik i fine mønstre efter eget design og med ”magiske nøgler” hvor vi sammensætter vores egne skønne farvespil, så både mønsterfarve og bundfarve skifter nuancer og selvfølgelig skal vi arbejde med teknikkerne, så de er optimale. Vi skal også lege lidt med at slå masker op og lukke af med to farver.
På denne workshop præsenteres du for fine mønstre i den spændende teknik Vævestrik. Ens for alle de udvalgte mønstre er, at de strikkes med 1 farve, og at man ved hjælp af masker i hvile enten foran og/eller bag arbejdet skaber lækre teksturer. En sjov og anderledes måde at arbejde med maskerne på.
På denne workshop bliver du undervist i, hvordan du kommer i gang med din egen hæklet taske. Der vil blive arbejdet med udgangspunkt i mine opskrifter Gule hverdagstaske, 3D-bladtasken og en lille pung. Du vil derfor få kendskab til 3 forskellige måder at starte din taske/pung op på. Du vil også lære om, hvordan du laver inderfoer, valg af rem/hanke og diverse tilbehør til at gøre din egen taske helt unik.
På denne workshop skal der afprøves forskellige teknikker til hæklede luffer og pulsvarmere. Du kommer til at prøve forskellige måder at hækle en tommelfinger, forskellige ribkanter og mønstre der er gode til at varme hænderne. Teknikkerne kan selvfølgelig også bruges til alle mulige andre beklædningsgenstande. Der vil både være mønstre med tekstur og med flere farver.
På denne workshop hører du om historien bag Sashiko broderi, om farver, mønstre, mønsteroverføring og sy-regler. Du starter dit eget broderi på 30 x 30 cm. Slutresultatet får du inspiration til. Vi arbejder kun med originale japanske materialer. Der udleveres et japansk broderikit (stof, tråd, nål) på kurset.
Pris 100 kr. /13 EUR, som betales sammen med tilmeldingen.
Det her kursus handler om det at få komponeret nogle små forholdsvise enkle collager i stofrester mm og med broderi. Om at få et flow ind i arbejdsprocessen og ikke brug for lang tid på at komponere og vælge farver når du er i gang. Måske få lavet en lille serie af tekstile collager eller 10 individuelle collager. Størrelsen er som den er, for det ikke skal blive et projekt eller være produktorienteret. Det handler om skønheden i det uperfekte, at det ikke bliver så pænt at det bliver kedeligt. Fordybelse er godt men nogle gange er det også godt bare at lade hænderne arbejde. Det skal opfattes som en legeplads, et sted hvor ”alt” er tilladt og hvor man måske kan prøve at slippe sin fantasi løs og ikke gøre som man plejer.
På denne farveworkshop er det fra planterne indigo og krap, vi henter farvestofferne: Til blåfarvning laver I hver jeres miljøvenlig farvekype med pigment fra planten indigo. Desuden laver vi et fælles farvebad med kulturplanten krap. Undervejs krydres både med lidt grundlæggende farvekemi og med glimt fra krap og indigos fascinerende historie.
| Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
|---|---|
| Må der indtages medbragt mad? | Nej |
| Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
| Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Ja |
Mindretalsorganisation: Ja
| Sted | Aktivitetshuset |
|---|---|
| Adresse |
Norderstr. 49 24939 Flensburg
Tyskland |
| Telefonnummer | +49 (0)461 150 140 |
| akti@sdu.de | |
| Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
| Betjening på dansk | Ja |
| Åbningstider |
Mandag - Tirsdag: 10:00-20:00 Onsdag: 10:00-22:00 Torsdag: 10:00-20:00 Fredag: 10:00-14:00 Lørdag - Søndag: Lukket |
| Betalingsmuligheder |
|
| Dato |
07. november 2020 |
|---|---|
| Tid |
09:00 - 18:00 |
| Sted |
Aktivitetshuset Norderstr. 49, 24939 Flensburg, Tyskland |
| Priser |
Priser
Pr. person 30,00 € Børn og unge 15,00 € |
| Målgruppe | Studerende, Unge, Voksne / par, Ældre |
| Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
|---|---|
| Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
| Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
| dcb@dcbib.dk | |
| Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
28. februar - 01. december 2026
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Mikkelberg åbner en ny, farverig sæson med værker af Ingrid Nørgaard og Hans Busch-Alsen. Udstillingen Glæden ved farven præsenterer to centrale sydslesvigske kunstnere og markerer samtidig starten på en ny årlig mindretalsudstilling.
Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Vidste du, at der er et hotel i Flensborg, der er bygget ind i otte historiske bygninger? Hotel Hafen Flensburg er byens arkitektoniske perle, som forener oprindelige historiske huse og nyt spændende arkitektur i et flot hotelbyggeri direkte til havnen.
Seemannsheim Hostel Flensburg, Flensburg
Tag Flensborgs maritime flair med i sengen, når I skal overnatte i byen. Seemannsheim Flensburg er et vandrehjem, hvor I kan bo billigt og alligevel får byens charme og historiske flair med i pakken. Stedet ligger meget centralt direkte ved havnekanten, og alle vigtige seværdigheder ligger i gåafstand.
Hotel Alte Post, Flensburg
Vidste du, at der er et design-hotel i Flensborg med temaværelser, der handler om blandt andet øl, erotik og håndbold? Hvis du vil bo godt og centralt og du lægger vægt på, at også dit hotelværelse skal være en oplevelse i sig selv, så er dette det helt rigtige til dig.
Flensbed Hostel & Boardinghouse, Flensburg
Leder du efter et billigt og praktisk overnatningssted? Har du lyst til at komme i kontakt med andre rejsende og udveksle ideer? Eller planlægger du en lejrskole eller grupperejse til området? Så er Flensbed Hostel & Boardinghouse et godt bud.
Trenehytten, Tarp
Er I på udkig efter et hyggeligt lejrskolested til en mindre gruppe? Trenehytten er en rustik FDF-hytte med en stor naturhave og floden Trenen med sit smukke, fredede naturområde lige i baghaven. Hyttens beliggenhed mellem Slesvig og Flensborg gør det nemt at besøge Sydslesvigs vigtigste kulturelle seværdigheder.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Slægtsforskning kan finde svarene på disse spørgsmål. Hvis du har dine rødder i det nuværende Sydslesvig eller Sønderjylland, så er Den Slesvigske Samling måske den rette kilde til relevante materialer for dig. I dette foredrag kan du høre mere om mulighederne.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
"Nød gør opfindsom", som tyskerne siger. Ironisk nok var det danske politikere, der efter 1864 tog ordsproget til sig og arbejdede på, at genvinde Sønderjylland fra tyskerne gennem en klassisk byttehandel. Her kan du opleve en overset og måske lidt grotesk del af danmarkshistorien.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Sönke Nissens liv kunne være stoffet til en spændende film. I dette foredrag får i en underholdende fortælling om en friser, der drog ud til Afrika i starten af det 20. århundrede for at bygge jernbaner og finde diamanter. Og i får svar på, hvorfor netop hans navn fik en plads i historiebøgerne.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
På trods af grænseregionens nuværende beliggenhed langt fra de store handelshavne, har regionen faktisk spillet en vigtig rolle i den oversøiske handel. I dette foredrag kan I få indblik i grænselandets dengang mangfoldige handelsforbindelser og de spændende historier, der følger med.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Gustav Johannsen var ved udgangen af det 19. århundrede frontfiguren i det danske mindretal. Her kan du høre mere om hans spændende liv og virke i en region og tid, der var præget af kulturkampe, interne stridigheder og dog en ukuelig vilje til, at Sønderjylland skulle blive en del af Danmark igen.
Flensburger Schifffahrtsmuseum, Flensburg
Flensborg er en gammel havneby med en broget dansk og tysk historie, både som købmandsby, som romby, men i særlig grad som handelsby med havnen og søfarten i centrum. I søfartsmuseet kan I se og opleve alt, hvad der udgør en ægte og livlig havneby i østersøegnen.
Phänomenta, Flensburg
Hvordan virker et varmekamera? Hvordan træner man til at blive astronaut? Svar på disse og mange andre spørgsmål finder I i videnskabscentret Phänomenta i Flensborg. Her må der pilles ved tingene i udstillingen og børnene kan selv frit gå på opdagelse blandt mange spændende og lærerige oplevelser.
Helligåndskirken, Flensburg
Helligåndskirken er den ældste danske kirke i Sydslesvig og anses som mindretallets hovedkirke. Kirken er ikke kun en populær seværdighed med en spændende historie. Bjørn Nørgårds kirkekunst, som gemmer sig indenfor de historiske mure, er et mustsee.
Museumsberg Flensburg, Flensburg
Højt over Flensborgs historiske indre by troner Museumsberg Flensburg, som er Flensborgs store bymuseum. Her kan I fordybe jer i både Sydslesvigs og Sønderjyllands kunst- og kulturhistorie, samtidig med at I efterfølgende kan få en tur gennem nogle af Flensborgs smukkeste, historiske parkanlæg.
Braasch Rum Manufaktur Museum, Flensburg
Rombyen Flensborg har en lang handelstradition med de karibiske øer. Spor af denne del af byens historie kan stadig den dag i dag opleves i byen, f.eks. ved at besøge romhuset Braasch, som udover smagsprøver og salg af rom byder på en spændende udstilling omkring byens populære signature drink.
Kobbermølle Industrimuseum, Harrislee
Vidste du, at der lige udenfor Flensborg engang fandtes et af de største industrianlæg i Danmark? I Kobbermølle Industrimuseum kan du opleve en del af den dansk/tyske tekniske historie og se, hvordan man i sin tid producerede metalprodukter ved hjælp af vandkraft og store dampmaskiner.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Meierei Dirk Luther, Glücksburg (Ostsee)
En 2-stjernet restaurant parret med et af de bedste hoteller i regionen samt en spektakulær beliggenhed. Hvis I er ude efter en helt særlig kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser, så er et besøg på Meierei Dirk Luther i Lyksborg-Mejervig noget I ikke må gå glip af.
Restaurant Felix på Strandhotel Glücksburg, Glücksburg
Er I på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse, hvor man samtidig kan nyde en hyggelig aften ved vandet? Restaurant Felix byder ikke kun på et benådet køkken, men også på den perfekte beliggenhed, der i hvert fald skaber forudsætningerne for en uforglemmelig aften.
Café Kranz, Niesgrau
Kan en café være en rejse værd? Café Kranz er i hvert fald et sted, som mange sydslesvigere planlægger deres udflugter efter. Der lokkes med et stort udvalg af lagkager og andre søde sager og en hyggelig atmosfære med antikke møbler, historisk kakkelovn og en idyllisk sommerhave.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.