Alt

Foredrag: Mine 36 år i det blå Danmark

Du er her

Fra Vestafrika-ruten til Endelave-færgen

Den 5. september kan du høre en vaskeægte sømand fortælle spændende historier fra sine 36 år på havet på Fællesbiblioteket i Egernførde. Derudover er Gustav Schmidt Hansen også forfatter af to bøger, som beskæftiger sig med faldne maskinofficerer og malmfarten under 2. verdenskrig.

Gustav Hansen fra Kolding har oplevet mere end de fleste i de mange år, han har sejlet på verdens have - alt fra pirater til stille ture på Endelave-færgen.

Pirater på Vestafrika-ruten

Det hele startede da han blev udlært smed og aftjente sin værnepligt i søværnet. Herefter stod han til søs og sejlede i 36 år som maskinassistent og maskinmester. Han fortæller, at nogle af pejlemærkerne var pirater på Vestafrika-ruten, borgerkrigen i Nordirland og Golfkrigen. 

Efter 21 år hos A.P. Møller sejlede Gustav Hansen med oceangående slæbebåde og sluttede karrieren på Endelave-færgen. Han har været søfartssagkyndig ved Vestre Landsret/Sø & Handelsretten og har siddet i repræsentantskabet for Dansks Sømands- og Udlandskirker (DSUK).

Forfatter til to bøger

Gustav Hansen har skrevet de to bøger Mindetavlen og Danske skibe i malmfarten

Mindetavlen

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under 2. verdenskrig. I Mindetavlen fortælles deres historie. Bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forliste.

Danske skibe i malmfarten

Ved Danmarks besættelse den 9. april 1940 ændrede betingelserne sig for dansk skibsfart. Tyskland havde hårdt brug for malm til krigsindustrien, hvilket betød, at danske skibe i hjemmeflåden også skulle sejle med malm fra Sverige til Tyskland. Transporten af malm var et kritisk punkt, og besættelsesmagten pressede konstant på for at få stillet skibstonnage til rådighed.

Under sit foredrag vil Gustav Hansen fortæller om sine mangfoldige oplevelser og vise billeder fra sin tid på havet.

Fri entré. Tilmelding til Kristian Schultz Ehmsen via keh@dcbib.dk.

Arrangeret i samarbejde med Sydslesvigsk Forening (SSF).

Medorganisator(er)
  • Alt

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Forplejning Kun drikkevarer
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Ja

Informationer om stedet

Sted Fællesbiblioteket Egernførde
Adresse
Hans-Chr.-Andersen-Weg 2
24340 Eckernförde
Tyskland
Telefonnummer +49 4351 72 02 65
E-mail ege@dcbib.dk
Betjening på dansk Ja
Åbningstider Mandag:
Lukket
Tirsdag:
13:00-17:00
Onsdag:
Lukket
Torsdag:
13:00-17:00
Fredag - Søndag:
Lukket
Betalingsmuligheder
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 05. september 2023
Tid 17:00
Sted Fællesbiblioteket Egernførde
Hans-Chr.-Andersen-Weg 2, 24340 Eckernförde, Tyskland
Pris Gratis
Begivenhedstype Foredrag & debat
Målgruppe Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Adresse Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk

Andre begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Seværdigheder i nærheden

Spisesteder i nærheden