Logo af Industrimuseum Kobbermølle

Kobbermølle Industrimuseum

Foto: Kobbermølle Industrimuseum, Harreslev ved Flensborg

Du er her

Et af de største, historiske industrianlæg direkte på grænsen til Tyskland

Vidste du, at der lige udenfor Flensborg engang fandtes et af de største industrianlæg i Danmark? I Kobbermølle Industrimuseum kan du opleve en del af den dansk/tyske tekniske historie og se, hvordan man i sin tid producerede metalprodukter ved hjælp af vandkraft og store dampmaskiner.

Kobbermølle (Kupfermühle) er en bydel som hører til den tyske kommune Harreslev (Harrislee) og som ligger direkte opad grænsen mellem Danmark og Tyskland. For over 400 år siden lod den danske Konge Christian 4. som også var hertug af hertugdømmet Slesvig, opføre et vandhjulsdrevet hammerværk, som skulle tjene metalforarbejdningen i området.

Kobbermølle var et af de største industrianlæg i Danmark

Floden Kruså, som samler de mange kildebække i tunneldalen mellem Padborg og Kruså, var på grund af vandmængden og de store højdeforskelle særlig egnet til formålet. Derudover ligger havnebyen Flensborg kun få kilometer fra værket, hvilket viste sig at være de perfekte rammebetingelser for at få råstoffer til fabrikken og samtidig at få slutprodukterne ud på de store markeder udenfor regionen. I de kommende årtier efter 1600 udviklede kobber- og messingværket sig til en af de største industrikomplekser i Det Danske Kongerige og til den største industriproduktion i Hertugdømmet Slesvig. Værket klarede sig godt gennem årene på trods af skiftene mellem danske og tyske forvaltninger efter 1864 og 1920 samt to verdenskrige. Først i 1962 blev værket lukket.

Stor industridampmaskine, hammerværk med turbinehuset og en stor samling af historiske eksponater

Efter at værket lukkede begyndte Gisela og Bodo Daetz at samle på artefakter, som havde historisk værdi med henblik på at bevare mindet om denne centrale del af Kobbermølles og regionens industrihistorie. Deres aktiviteter mundede ud i åbningen af det private Kobbermølle Museum i 1997, hvis samlinger i 2014 overførtes til det nye Kobbermølle Industrimuseum.

Idag befinder museet sig i de tre renoverede industrihaller. Udstillingens højdepunkter er selvfølgelig de store anlæg, især værkstedet med turbinehuset og maskinerne fra det 19. og 20. århundrede. I den anden hal kan man beundre den gamle, fredede dampmaskine fra 1933 med dengang 700 hestekræfter samt samlingen af dampmaskinemodeller og det rekonstruerede hammerværk.

Stjerneløb og andre aktiviteter til skoleklasser og ungdomsgrupper

Museet har særlige tilbud til skoleklasser og ungdomsgrupper i form af materiale til stjerneløb, sådan at eleverne får mulighed for at opleve udstillingen på en struktureret og spændende måde. Stjerneløbet indebærer også, at man skal lidt rundt udenfor museet i den historiske bydel. Under stjerneløbet skal der samles stempler til et stempelkort på de forskellige stationer. Derudover er der mulighed for selv at lave mønter med egne initialer på og andre aktiviteter, der skal formidle stedets historie på levende vis.

Firmaarrangementer og private sammenkomster kan afholdes på Kobbermølle Industrimuseum

Siden renoveringen i 2014 byder museet på en god infrastruktur til grupper og særlige events. Hvis man som gruppe har deltaget i en rundvisning, der var booket på forhånd, er der mulighed for spise medbragt mad på museet. Service og glas stilles til rådighed mod et lille servicegebyr. Derudover er der mulighed for at booke lokaler udenfor almindelig åbningstid til egne events, workshops, sammenkomster og familiefester. Kontakt venligst udbyderen, for at høre nærmere om mulighederne.

Udforsk de naturskønne omgivelser fra grænsesten til grænsesten

Udover selve udstillingen er bydelen Kobbermølle og de smukke omgivelser omkring bebyggelsen en seværdighed i sig selv. I bydelen kan man beundre de gamle huse i det gamle arbejderkvarter. Derudover inviterer stier, skoven og den smukke natur i tunneldalen til længere og kortere gåture. Det vil være svært at undgå, at krydse grænsen en til flere gange, når man går på opdagelse i egnen. Fra nabobydelen Wassersleben (Sosti på dansk) kan man via grænseovergangen Skomagerhus (Schusterkate) krydse broen henover grænsefloden Kruså og nå over til Kollund Skov. Efter broen kan man enten følge fjordens kyst gennem skoven mod Kollund eller også dreje til venstre, hvor man kan gå direkte langs grænsen mod Kruså og senere gennem tunneldalen og henover markerne mod Padborg.

Generel information

Sted Kobbermølle Industrimuseum
Messinghof 3, Harrislee, Tyskland
Seværdighedstype Arkitektur og historiske bygninger, Museer og Verdensarvssteder
Målgruppe Voksengrupper, Voksne / par, Virksomhedsledere / virksomheder, Ældre, Familier, Studerende, Lærere / lejrskoler
Emne Historie og kulturhistorie, Teknik & videnskab
Priser

Entrépriser
Voksne
5,00 €
Skoleelever
2,00 €
Skoleklasser per person
5,00 €
Prisen for skoleklasser omfatter et stjerneløb samt undervisningsmateriale for 4. - 6. klasse inkl. svarnøgle.
Telefonnummer +49 461 40 77 12 5
E-mail museum@kabelmail.de
Betjening på dansk Ja
Åbningstider
Maj - Oktober
Onsdag - Søndag:
13:00-17:00
November - April
Lørdag - Søndag:
13:00-17:00
Efter forudgående aftale kan grupper fra 8 personer og opefter besøge museet alle dage hele året.
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker Ja
Betalingsmuligheder
Alt Alt Alt Alt

Service og faciliteter

Adgang til offentlig transport
Adgang med hunde udendørs
Busparkering
Handicapvenligt
Parkeringspladser
Museumsbutik
Tilbud til skoleklasser
Mulighed for at indtage medbragt mad
Præsentationsudstyr ved leje af lokaler
Udlejning af lokaler / konferencerum

Særlige informationer

Mindretalsorganisation: Nej

Tematisk forbindelse til mindretallet: Ja

Museets udstilling omhandler en væsentlig del af Danmarks industrielle historie.

Andre vigtige informationer
  • Grupper skal tilmeldes senest to uger før besøget.
  • Der må kun tages billeder til ikke kommercielle formål
Andre særlige tilbud
  • Skolepædagogiske tilbud med undervisningsmaterialer
  • Lån af service og glas til indtagelse af medbragt mad (1 Euro per person for opsyn og rengøring)
  • Rundvisninger, plancher, printede udstillingsguides og hjemmeside på dansk

Andre seværdigheder i nærheden

Aktiviteter i nærheden

Begivenheder i nærheden

Overnatningsmuligheder i nærheden

Spisesteder i nærheden