Hvis I er på besøg i Egernførde og omegn er der masser af oplevelser i form af udendørsaktiviteter. Byen er kendt for sine lange og smukke strande, den smukke indre by med sin hyggelige gågade og det smukke historiske fiskerkvarter og blandt andet klatreparken i Altenhof.
Hvis vejret ikke er til udendørsaktiviteter eller hvis i ikke har mod på at tage en dukkert i den ofte kolde Østersø, så er bølgebadet (Meerwasser Wellenbad) i Egernførde måske et passende alternativ.
Badets centrale omdrejningspunkt er det 42 m lange og 15 m brede bølgebassin, som er fyldt med ægte havvand fra fjorden lige udenfor svømmehallen. I modsætning til den ægte vare på stranden kan i dog glæde jer til dejlig varmt vand og en ordentlig omgang bølger hver halve time. Derudover er der en 75 m lang rutsjebane, som ikke kun børnene plejer at have stor glæde af. For de helt små gæster er der derudover et hyggeligt børnebassin, hvorfra man kan nyde udsigten henover stranden og fjorden.
Badet byder derudover på en saunaafdeling på over 870 kvadratmeter. I kan glæde jer til to klassiske, finske saunaer, et moderne dampbad, et sanarium, som er en blid sauna med forholdsvis lave temperaturer, og en saltgrotte, hvor luften er meget saltholdig, hvilket skulle have positive effekter på både huden og åndedrætssystemet. Et særligt hit er snekabinen, som faktisk kun findes tre gange i hele Tyskland. Her er der mulighed for at få en effektiv afkølig efter saunaturene i minus 10 graders kulde og der er endda ægte sne. Derudover tilbydes der massager på stedet. Det er en god idé at kontakte udbyderen i forvejen, for at booke en tid, hvis I vil være sikker på at få en massage under opholdet.
Bemærk, at der plejer at være fællessauna i Tyskland og at begge køn færdes sammen i hele saunaafdelingen. Saunaafdelingen må kun benyttes uden badetøj.
Der er regelmæssigt spændende begivenheder for både store og små, som f.eks. biograf i svømmehallen, hvor der vises film på et 24 kvadratmeter stort lærred, børnedisko og de meget populære saunanatte. En liste over aktuelle begivenheder finder I på udbyderens hjemmeside (på tysk).
Hvis i er en børnefamilie, så er der mulighed for at holde børnefødselsdag i svømmehallen. Der tilbydes en særlig fødselsdagspakke, som indeholder entreprisen med ekstralange besøgstider, et hyggeligt fødselsdagsbord i badets nye børnehjørne og en lækker børnemenu. Vær venlig at kontakte udbyderen på forhånd, for at booke jer ind, hvis i planlægger at holde børnefødselsdag i bølgebadet.
Bølgebadet har derudover en egen restaurant, som både kan besøges under og efter opholdet eller også af dem, som slet ikke ønsker at komme i svømmehallen. Der er 108 siddepladser til rådighed, som både kan tilgås fra selve svømmehallen, fra saunaafdelingen og udefra. Om sommeren er der mulighed for at sidde udenfor på restaurantens smukke terrasse, som byder på en flot udsigt henover stranden og fjorden. Restauranten byder på et stort og varieret spisekort med skiftende frokosttilbud. Der er også mulighed for at booke sig ind for brunch eller at tage imod særlige cateringtilbud, hvis i skulle komme på besøg med en større gruppe. Der er ikke behov for at have kontanter med, når i vil spise under opholdet i svømmehallen. Chippen, som også bruges til at låse skabene i omklædningsrummene, kan også bruges til at betale i restauranten. På denne måde behøver i først at betale, når i forlader svømmehallen.
Bemærk, at badet har forholdsvis komplekse åbningstider og prismodeller. Således er der f.eks. ikke bølger alle dage på ugen og der er dage, hvor der er særlig varmt vand og hvor der er særlige priser for familier. Prisoversigten og åbningstiderne kan ses på udbyderens hjemmeside (på tysk). Hvis i er i tvivl, er det en god idé at kontakte udbyderen på forhånd, for at undgå skuffelser (f.eks. at der ikke er bølger på en bestemt dag).
Sted |
Meerwasser Wellenbad Eckernförde Preußerstraße 1, 24340 Eckernförde, Tyskland |
---|---|
Aktivitetstype | Leg og bevægelse |
Målgruppe | Familier, Lærere / skoler, Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
Priser |
Voksne
Morgentakst uden bølger 4,00 € Svømning uden bølger 4,00 € Formiddagstakst 5,00 € Almindelig takst 5,50 € Tillæg til almindelig entré på dage med ekstra varmt vand 1,50 € Hver ekstra halve time 1,00 € Diskotek 7,00 €
Børn (3-14 år)
Morgentakst uden bølger 2,00 € Svømning uden bølger 2,00 € Formiddagstakst 2,50 € Almindelig takst 2,50 € Tillæg til almindelig entré på dage med ekstra varmt vand 1,00 € Hver ekstra halve time 0,50 € Diskotek 4,00 € Taksterne indeholder 2.5 timer i badet. For morgentaksten er den inkluderede opholdstid 1.5 timer. Vær opmærksom på, at der ikke er bølger alle dage og taksterne gælder på forskellige tidspunkter og dage i ugen. En detaljeret oversigt over tiderne og hvornår der er bølger finder I på udbyderens tyske hjemmeside. Alternativt bedes i kontakte udbyderen for at høre nærmere. |
Telefonnummer | +49 4351 90 54 00 |
mwb@stadtwerke-eckernfoerde.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Foregår begivenheden på dansk? | Ikke relevant |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 6:00-21:00 Lørdag - Søndag: 9:00-18:00 |
Info til åbningstider | På tyske helligdage åben fra 09:00 - 18:00. Kassen lukker en time før lukketid. Bemærk at der kun er bølger på bestemte tidspunkter på dagen og dage på ugen. Kontakt venligst udbyderen for at høre nærmere eller se nærmere på udbyderens hjemmeside (på tysk). |
Varighed | 2,5 timer til en hel dag |
Er aktiviteten egnet til kørestolsbrugere? | Ja |
Anbefalet mindstealder | 0 år |
Forplejning | Ja |
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker | Nej |
Betalingsmuligheder |
|
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Er aktiviteten afhængig af vejret? | Nej |
Er aktiviteten sæsonafhængig? | Nej |
Mindretalsorganisation: Nej
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.