
For mange er Sild (Sylt) den smukkeste af de nordfrisiske øer i Vadehavet. Mens denne påstand måske kan diskuteres, så er der i hvert fald enighed om, at øen hører til de mest populære feriedestinationer i Tyskland. Grunden til dette er den helt særlige atmosfære, der er fremherskende på Sild. Øen med sin berømte 40 km lange strand byder både på en god turisme infrastruktur med rigtig gode shoppingmuligheder, spændende seværdigheder og aktiviteter, men samtidig også på mange smukke afkroge, hvor man kan slappe af og nyde naturen.
Denne mangfoldighed genspejler sig i ferieresorten A-ROSA Sylt, som ligger midt i klitterne uden for byen List tæt på øens lidt vildere, nordlige spids. Her kan du nyde den frie udsigt over havet og den rene havluft, mens du samtidig kan fylde batterierne op i den gigantiske wellness-afdeling eller gå på opdagelse i det store udbud af aktiviteter på stedet og i de nærliggende omgivelser.
Hotellet har over 147 værelser og 30 suiter, som alle sammen er indrettet således, at man føler sig hjemme med det samme. Udbyderen anbefaler, at booke værelser, der har en balkon, en terrasse eller loggia, således I kan nyde den salte havluft, uden at skulle forlade hotellet. Værelseskategorierne strækker sig fra forholdsvis enkle enkelt- og doppeltværelser til store suiter på op til 90 kvadratmeter, som er indrettet således, at de nærmest kan betragtes som luksuriøse ferielejligheder. Alle værelser har udsigt til havet eller til det smukke landskab.
A-ROSA-Sylt byder på et fint udvalg af restauranter og barer. I kan vælge mellem buffetrestauranten Dünenrestaurant, hvor især familier kan nyde spændende retter fra skiftende temabuffeter i en afslappet atmosfære, og restauranten Spices - by Tim Raue, som dyrker et asiatisk koncept, der forener Japans, Kinas og Thailands gastronomiske traditioner (I kan læse mere om restauranten her). Derudover er der en Vitalbar med sunde drinks og snacks og to yderligere barer, hvor du kan nyde aftenerne over en dejlig, frisktilberedt cocktail eller longdrink.
Wellness er den store overskrift når det gælder et ophold på A-ROSA-Sylt. Hele 3.500 kvadratmeter er forbeholdt formålet at få tiden til at stå stille og gæsterne til at finde deres indre ro. I hotellets spa-afdeling finder du blandt andet seks forskellige slags saunaer, 18 behandlingsrum med udsigt over havet og en vitalbar med solterrasse. Et high-light er poolen, som består af et stort indendørs bassin og en udendørs pool, som ligger i klitterne uden for bygningen. Poolen er fyldt med frisk havvand, som tappes direkte fra havet via en 300 lang pipeline. Spa-afdelingen byder derudover på et stort udvalg af behandlinger som f.eks. ansigtsbehandlinger, pedicure og manicure, ayurveda og meget mere.
Hvis du rejser til Sild med din familie og vil nyde de mange wellnesstilbud, kan det være en god idé at få børnene aktiveret med noget mere børnevenligt. De fleste børn synes det er sjovere at være sammen med andre børn og lege end være sammen med far og mor i spa-afdelingen, hvor man ofte skal være stille. Hotellet har forskellige pasningsordninger, hvor børnene er under opsyn af uddannede pædagoger. Der er masser af spændende aktiviteter for børnene, både inhouse i form af kreative spil, billard, klippe-klistre, eventyrlæsning og i form af udflugter ud i naturen. På denne måde kan børnene få en spændende ferie med masser af nye indtryk, mens du som forældre kan læne dig tilbage og nyde freden.
Hvis du trænger til at røre dig eller vil nyde Silds unikke natur, så kan du med fordel benytte dig af et af de mange fitness-tilbud, som enten tilbydes direkte på hotellet i form af fitnesscentret eller gennem hotellets samarbejdspartnere på øen. Der er blandt andet flere golfpladser, der på grund af vejrforholdene kan kræve det yderste af dig samtidig med, at øens unikke natur danner en helt særlig ramme for denne dejlige sport. Derudover er der gode betingelser for nordic walking, lange løbe- og cykelture. Der er også mulighed for at spille tennis i Vesterland (Westerland) og du kan komme ud at ride ude i øens smukke natur.
Sild er et mekka for alle mulige former for vandsport, og er stort set det eneste sted i Tyskland, hvor der er optimale rammer for at komme ud at surfe i bølgerne. Der er mange kite- og surfskoler, der tilbyder kurser i blandt andet surfing, windsurfing, kitesurfing og stand-up-paddling.
Da Sild er en ø ude i det sydslesvigske Vadehav, indebærer rejsen selvfølgelig lidt mere planlægning. Der er hovedsageligt to måder, hvordan man kan nå ud til rejsemålet: bilfærgen fra Havneby på Rømø i Danmark bringer dig direkte til List. Derudover er der via Hindenburgdæmningen en togforbindelse mellem Nibøl (Niebüll) på fastlandet og Vesterland på Sild. Biltogene er ud over færgen fra Rømø den eneste mulighed for at få bilen med over på øen. Man kører selv op på togene i terminalen i Nibøl og bliver siddende i bilen under overfarten. Billetter kan købes direkte ved terminalen. Ved den ene af udbyderne, Autozug Sylt, er det muligt at reservere en plads i forvejen. Der kan være lange ventetider især i højsæsonen og på de store rejsedage. For at undgå ventetider, kan det være en god idé at benytte togene i morgen- eller aftentimerne.
Det er også muligt at tage toget hele vejen til Vesterland på Sild fra Danmark af, hvis du ikke har lyst til at køre selv. Fra Fredericia rejser du via Bramming, Tønder og Nibøl. Rejsen tager 3 til 4 timer fra Fredericia og du skal regne med 3 skift. De sidste 16 km fra banegården i Vesterland til Sild kan enten ske med den offentlige bus, hvor der er gode forbindelser, eller med taxa.
Sted |
A-ROSA Sylt Listlandstraße 11, 25992 List, Tyskland |
---|---|
Overnatningstype | Hotel |
Målgruppe | Familier, Virksomhedsledere / firmaer, Voksengrupper, Voksne / par |
Telefonnummer | +49 4651 96 75 07 00 |
sylt@a-rosa.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Nej |
Check in tidligst | 15:00 |
Check ud senest | 11:00 |
Betalingsmuligheder |
|
Booking URL | Book her! |
Antal værelser | 177 |
Antal twin-værelser | 170 |
Tager imod grupper | Ja |
Maksimal gruppestørrelse | 200 |
Antallet af stjerner |
Mindretalsorganisation: Nej
Jugendherberge List - Mövenberg, List auf Sylt
Vidste du, at der er en ø i Sydslesvig, som er en af de mest populære feriesteder i Tyskland? Sild byder på masser af oplevelser og en unik natur på grænsen af Vadehavet til det åbne hav. Er du på udkig efter et helt specielt og samtidig billigt overnatningssted midt i klitterne, så bør vandrehjemmet i List være på din liste.
Jugendherberge Westerland - Dikjen Deel, Sylt
Vidste du, at en af de mest populære, tyske feriedestinationer ligger tæt på den sønderjyske vestkyst? Øen Sild er med sin 40 km lange sandstrand et paradis for alle, der er ude efter en god badeferie eller spændende naturoplevelser. Vandrehjemmet Dikjen Deel i Vesterland er et billigt alternativ på den ellers ikke helt billige ø.
Dorfhotel Sylt, Sylt OT Rantum
Nyd en børnevenlig badeferie, hvor både du og børnene får mulighed for at udfolde jer sammen og hver for sig. Mens de voksne nyder wellness, et restaurantbesøg eller slapper af, kan børnene blive passet og underholdt. Dorfhotel Sylt på ferieøen Sild har det hele.
Dorint Söl'ring Hof, Rantum/Sylt
Silds svar på "Badehotellet" - men i 5-stjernet kategori. Strand lige foran hotellet, 15 værelser med egen strandkurv og 2-stjernet Michelin-restaurant. På Söl'ring Hof ved man, hvordan man skaber uforglemmelige oplevelser. Det her er indbegrebet af et luksuriøst hotelophold på en af Tysklands smukkeste øer,
Jugendherberge Hörnum , Hörnum (Sylt)
Ferieøen Sild er for mange tyskere indbegrebet af jet-settets foretrukne feriedestination. Det er dog ofte en overset perle i Vadehavet, når det gælder om enestående naturoplevelser. Vandrehjemmet i Hørnum giver dig mulighed for at opleve den smukke natur til en fornuftig pris langt væk fra den travle og dyre ferieindustri på øen.
Jugendherberge Niebüll, Niebüll
Vidste du, vandrehjemmet i den lille nordfrisiske by Nibøl danner en god basis for dagture til mange seværdigheder og aktiviteter ved vestkysten? Stedet ligger så fredeligt, at det derudover er et perfekt tilholdssted, hvis i har planlagt aktiviteter, der skal foregå på vandrehjemmets store grund. Dette gælder både for ungdomsgrupper og familier.
Freizeitbad Sylter Welle, Sylt
Vidste du, at man på Sild kan komme ud i bølgerne uden at få sand mellem tæerne? I badelandet Sylter Welle er der bølger i bølgebadet, nervepirren i badets tre kæmperutsjebaner og wellness i saunalandskabet. Og selvfølgelig kan du også bare svømme et par baner i sportbassinnet.
Flensborg Avis, Flensburg
Hvilke krav bl.a. til sprog skal man stille til forældre, der vil sende deres børn i mindretallets danske skoler? Har den danske grænsekontrol skadet samarbejdet, eller har den været en succes? Flensborg Avis har i snart 150 år haft fokus på de emner, der bevæger grænselandet.
Mystery House Flensborg, Flensburg
Elsker i at løse spændende gåder og mysterier og leder i samtidig efter en lidt anderledes aktivitet end det sædvanlige? Så tag et kig forbi Mystery House i Flensborg, hvor i kan bryde ud af hverdagen ved at rydde bomber, flygte fra fængsler og opklare mord i realistiske omgivelser.
Flensburger Brauerei, Flensburg
Vil I vide, hvorfor Flensborg-øllen er den bedste i verden? På en rundvisning på Flensburger Brauerei kan I få hele historien, få indblik i bryggeprocessen og opleve det rasende hurtige påfyldningsanlæg. Selvfølgelig er der også smagsprøver og en god, lille bid mad til jer efter rundvisningen.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Slægtsforskning kan finde svarene på disse spørgsmål. Hvis du har dine rødder i det nuværende Sydslesvig eller Sønderjylland, så er Den Slesvigske Samling måske den rette kilde til relevante materialer for dig. I dette foredrag kan du høre mere om mulighederne.
01. oktober 2023 (All day)
Sydslesvigs Kirkekontor
De 24 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikesteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.
01. oktober 2023 15:00
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Alle er velkomne til et hyggeligt åbningsarrangement, når Grænselandsudstillingen åbner den 1. oktober. Flere af kunstnerne vil være til stede. Erik Fredens, formand for SSFs billedsamlingsudvalg, holder åbningstalen, mens Ejderstedkoret står for den musikalske underholdning. Mikkelbergs Venner serverer en efterårsforfriskning.
01. oktober - 03. december 2023
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
På Grænselandsudstillingen kan man hvert år se, hvad der kunstnerisk set sker af spændende nyt i regionen nord og syd for grænsen. Kernen i Grænselandsudstillingen er en sammenslutning af anerkendte kunstnere fra begge sider af grænsen. Hvert år inviteres også gæster fra begge sider af grænsen.
05. oktober 2023 18:00
Flensborg Bibliotek
Den 5. oktober kan I glæde jer til en hyggelig, musikalsk aften på Flensborg Bibliotek, når tre gavede kunstnere tager os med til operaens, oprettens og musicalens verden. Entréprisen inkluderer udover musikken og den gode stemning også en lille tapas-tallerken.
Nolde-Museum, Neukirchen
Vidste du at en af de mest kendte kunstnere stammer fra den Sydslesvigske vestkyst? Emil Noldes atelier og bosted i Søbøl ved Nykirke er i dag et langt udover landsdelens grænser kendt museum. Et besøg er en rejse værd, også for familier og lejrskolegrupper, som kan glæde sig til særlige tilbud.
Richard Haizmann Museum - museum for moderne kunst, Niebüll
Vidste du, at Nibøl var sen hjemstavn til en kendt, tysk skulpturkunstner? På Richard Haizmann Museet kan du fordybe dig i kunstnerens værker og samtidig glæde dig til skiftende særudstillinger. Og børnene kan glæde sig til at udfolde sig i malerskolen.
Naturkundemuseum Niebüll, Niebüll
Naturen kender ingen grænser. Dette kan i særlig grad opleves i naturkundskabsmuseet i Nibøl, som beskæftiger sig med naturen nord og syd for grænsen. Her kan du lære mere om den mangfoldige natur mellem Østersø og Vesterhav. Derudover tilbydes der ture ud i skov, krat og marsk i omegnen.
Friesisches Museum Niebüll, Niebüll
Når der ikke er diger, så må man sørge for, at huset bliver stående, når stormfloden kommer. Hvordan friserne byggede stormflodsikre huse og hvordan de levede og arbejdede i forgangne tider, kan du opleve i det Frisiske Museum i Nibøl.
Naturzentrum Amrum, Norddorf (Amrum)
Sand, sand og endnu mere sand. Amrum er bygget på sand, kunne man sige. Men i klitterne og på den store, vide sandstrand gemmer der sig faktisk mange dyr og planter. På naturcentret kan i opleve øens unikke natur samt områdets helt særlige kulturhistorie, som bliver fortalt i en særskilt udstilling.
Christian Lassens Mindemuseum, Jardelund
Har I lyst til en lille tidsrejse tilbage til det 19. århundrede? På Christians Lassens Mindemuseum kan I opleve, hvordan det var at leve i grænselandet for over 100 år siden. Museet er både et hjemstavns-, familie- og mindretalsmuseum, der formidler mindretalsfamilien Lassens liv og virke i gamle dage.
Spices - by Tim Raue, List/Sylt
Selvom Sild ikke ligefrem er kendt for sit tropiske klima, er der mulighed for at krydre opholdet med smagsoplevelser fra de fjerne lande. Restauranten Spices - by Tim Raue byder på spændende, nye smagskombinationer på højt niveau fra flere asiatiske køkkener i en afslappet atmosfære.
2-stjerne-restauranten Söl'ring Hof, Rantum/Sylt
Er I på udkig efter kulinariske oplevelser, der åbner op for helt nye horisonter? Stjernerestauranten Söl'ring Hof ligger ude i Silds smukke klitlandskab direkte ved stranden og er kendt langt udover Sydslesvigs grænser. Restauranten er det kulinariske highlight på øen og helt bestemt et besøg værd.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Meierei Dirk Luther, Glücksburg (Ostsee)
En 2-stjernet restaurant parret med et af de bedste hoteller i regionen samt en spektakulær beliggenhed. Hvis I er ude efter en helt særlig kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser, så er et besøg på Meierei Dirk Luther i Lyksborg-Mejervig noget I ikke må gå glip af.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.