
Forlystelsesbadet Sylter Welle ligger i øens hovedby Vesterland (Westerland) lige udenfor centrum direkte ved stranden ud til Vesterhavet. Badet har åbent året rundt og inviterer på varme sommerdage til en dejlig afkøling for dem, der måske synes at havet alligevel er en smule for koldt og for barskt. Og når vejret ikke inviterer til udendørsaktiviteter, så kan et besøg i badet altid redde en ellers kedelig feriedag.
Sylter Welle byder på aktiviteter for både store og små. Der er forskellige varmt-vands-bassiner og boblebade med massagedyser for dem, der gerne vil slappe af. Hvis du foretrækker at røre dig i vandet, så kan du glæde dig til badets forholdsvis nye sportsbassin med 5 25-meters-baner med 1 meters og et 3 meters springbrætter. Vær opmærksom på, at der er saltvand fra havet i sportsbassinet og at afdelingen kan være spærret til tider, hvor de lokale foreninger bruger bassinet. Informationer om spærretider kan indhentes ved udbyderen.
Hvis du vil ud at lege i bølgerne, så behøver du ikke at vove dig ud i det kolde hav i stormvejr. I badelandets bølgebassin er der bølger to gange i timen. Og i pauserne sørger blandt andet forskellige gejsere og modstrømsanlæg for, at vandet aldrig falder helt til ro.
Et hit i forlystelsesbadet er de tre store rutsjebaner. Rutsjebanen Black Hole er 120 m lang og der er helt mørkt indeni, hvis man ser bort fra de sjove lys- og lydeffekter under rutsjeturen. Man kan også rutsje om kap, da en tidsmåler registrerer, hvor hurtig i har været. Turborutsjebanen er derimod kun 45 m lang, men til gengæld går det næsten lodret nedad en del af strækningen, hvilket sørger for en ordentlig omgang nervepirren. Derudover er der en 110 meter lang, men lidt mere afslappet bane, som benyttes med store baderinge hvor maks. 3 personer kan rutsje sammen. En fin aktivitet til hele familien og til dem, som måske er en smule bange for at rutsje alene.
For de helt små er der også et børnebassin med en lille rutsjebane og et strandet piratskib ved randen af bassinet. Og hvis børnene skulle være trætte af at være i vandet, så kan de skifte over i boldebadet, hvor man kan have det sjovt uden at blive våd.
Hvis i har et fødselsdagsbarn med, så er der mulighed for at fejre dagen i badelandet. Badelandet har særlige tilbud i denne sammenhæng og personalet hjælper gerne med planlægningen.
Badelandet har også en separat wellness-afdeling med fem forskellige saunaer og to dampbade. Saunaerne har forskellige temperaturer og klimaer sådan at også nybegyndere har mulighed for at komme i gang langsomt. Der tilbydes regelmæssigt saunagus med forskellige aromaer. En high-light i wellness-afdelingen er vikingesaunaen, som ligner den klassiske finske sauna med høj temperatur og lav luftfugtighed. Det særlige er dog, at saunaen delvis ligger under jorden og at den kolde jord sørger for et mildt klima på trods af de høje temperaturer.
Wellness-afdelingen byder derudover på en whirlpool, et saltvands-termalbad og et koldt bassin til afkøling efter din saunatur. Et stort hvileareal med liggestole inviterer til at slappe af og du kan derudover glæde dig til saunahaven, et udeareal med strandkurve og barfodstier, hvor du kan nyde den dejlige havluft. Fra wellness-afdelingen har du derudover en flot udsigt over vesterhavet.
Vær opmærksom på, at saunaerne i Tyskland kun må benyttes uden badetøj og at det drejer sig om en fællessauna, hvor begge køn færdes sammen i alle arealer i saunaafdelingen. Der tilbydes dog en damesaunaaften på onsdage mellem kl. 18:00 og 22:00, hvor en del af wellness-arealet er forbeholdt kvinder.
I badelandet har du derudover mulighed for at træne i stedets fitness-lokaler og der er også et solarium.
Sted |
Freizeitbad Sylter Welle Strandstraße 32, 25980 Sylt, Tyskland |
---|---|
Aktivitetstype | Leg og bevægelse, Vær aktiv, idræt og fitness |
Målgruppe | Familier, Lærere / skoler, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
Pris | Se priser her |
Telefonnummer | +49 4651 998 111 |
info@sylterwelle.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Nej |
Foregår begivenheden på dansk? | Ikke relevant |
Åbningstider |
Forlystelsesbadet
Mandag - Søndag: 10:00-22:00
Saunaafdelingen
Mandag - Søndag: 10:00-22:00
Damesauna
Onsdag: 18:00-22:00
Tidlig svømning (1.4. - 31.10.)
Tirsdag: 07:00-10:00 Torsdag: 07:00-10:00 Lørdag: 07:00-10:00
Tidlig svømning (1.11. - 31.03.)
Tirsdag: 08:00-10:00 Torsdag: 08:00-10:00 Lørdag: 08:00-10:00 |
Varighed | ca. 4 timer |
Er aktiviteten egnet til kørestolsbrugere? | Nej |
Anbefalet mindstealder | 0 år |
Forplejning | Ja |
Mulighed for at indtage medbragt mad / madpakker | Nej |
Betalingsmuligheder |
|
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Er aktiviteten afhængig af vejret? | Nej |
Er aktiviteten sæsonafhængig? | Nej |
Mindretalsorganisation: Nej
Dünentherme Sankt Peter-Ording, St. Peter-Ording
Vesterhavsbølger i bølgebassinnet, turborutsjebane med faldlem og countdown og solnedgang over stranden nydt direkte fra saunaen. Det er de vigtigste stikord, der beskriver båndbredten af oplevelser, som du kan glæde dig til i badelandet Dünentherme, og som kan redde en hver gråvejrsdag i ferien.
Flensborg Avis, Flensburg
Hvilke krav bl.a. til sprog skal man stille til forældre, der vil sende deres børn i mindretallets danske skoler? Har den danske grænsekontrol skadet samarbejdet, eller har den været en succes? Flensborg Avis har i snart 150 år haft fokus på de emner, der bevæger grænselandet.
Mystery House Flensborg, Flensburg
Elsker i at løse spændende gåder og mysterier og leder i samtidig efter en lidt anderledes aktivitet end det sædvanlige? Så tag et kig forbi Mystery House i Flensborg, hvor i kan bryde ud af hverdagen ved at rydde bomber, flygte fra fængsler og opklare mord i realistiske omgivelser.
Flensburger Brauerei, Flensburg
Vil I vide, hvorfor Flensborg-øllen er den bedste i verden? På en rundvisning på Flensburger Brauerei kan I få hele historien, få indblik i bryggeprocessen og opleve det rasende hurtige påfyldningsanlæg. Selvfølgelig er der også smagsprøver og en god, lille bid mad til jer efter rundvisningen.
Flensborg Bibliotek, Flensburg
Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Slægtsforskning kan finde svarene på disse spørgsmål. Hvis du har dine rødder i det nuværende Sydslesvig eller Sønderjylland, så er Den Slesvigske Samling måske den rette kilde til relevante materialer for dig. I dette foredrag kan du høre mere om mulighederne.
Jugendherberge Westerland - Dikjen Deel, Sylt
Vidste du, at en af de mest populære, tyske feriedestinationer ligger tæt på den sønderjyske vestkyst? Øen Sild er med sin 40 km lange sandstrand et paradis for alle, der er ude efter en god badeferie eller spændende naturoplevelser. Vandrehjemmet Dikjen Deel i Vesterland er et billigt alternativ på den ellers ikke helt billige ø.
Dorfhotel Sylt, Sylt OT Rantum
Nyd en børnevenlig badeferie, hvor både du og børnene får mulighed for at udfolde jer sammen og hver for sig. Mens de voksne nyder wellness, et restaurantbesøg eller slapper af, kan børnene blive passet og underholdt. Dorfhotel Sylt på ferieøen Sild har det hele.
Dorint Söl'ring Hof, Rantum/Sylt
Silds svar på "Badehotellet" - men i 5-stjernet kategori. Strand lige foran hotellet, 15 værelser med egen strandkurv og 2-stjernet Michelin-restaurant. På Söl'ring Hof ved man, hvordan man skaber uforglemmelige oplevelser. Det her er indbegrebet af et luksuriøst hotelophold på en af Tysklands smukkeste øer,
A-ROSA Sylt, List
Hvis Sild er en juvel i Vadehavet, så kan ferieresortet A-ROSA-Sylt med rette betegnes som øens juvel, som ligger midt i klitterne og kun et stenkast fra stranden. Du kan glæde dig til wellness på 3.500 kvadratmeter, kulinariske oplevelser og mange spændende aktiviteter.
Jugendherberge List - Mövenberg, List auf Sylt
Vidste du, at der er en ø i Sydslesvig, som er en af de mest populære feriesteder i Tyskland? Sild byder på masser af oplevelser og en unik natur på grænsen af Vadehavet til det åbne hav. Er du på udkig efter et helt specielt og samtidig billigt overnatningssted midt i klitterne, så bør vandrehjemmet i List være på din liste.
Jugendherberge Hörnum , Hörnum (Sylt)
Ferieøen Sild er for mange tyskere indbegrebet af jet-settets foretrukne feriedestination. Det er dog ofte en overset perle i Vadehavet, når det gælder om enestående naturoplevelser. Vandrehjemmet i Hørnum giver dig mulighed for at opleve den smukke natur til en fornuftig pris langt væk fra den travle og dyre ferieindustri på øen.
08. - 30. september 2023
Flensborg Bibliotek
Fra 8. til 30. september udstiller to kunstnere grafikker, malerier og fotografier på Flensborg Bibliotek. Mens Naja Abelsens kunst som regel er inspireret af grønlandsk mytologi, handler Kristian Mainz' værker som udgangspunkt om naturen.
01. oktober 2023 (All day)
Sydslesvigs Kirkekontor
De 24 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikesteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.
01. oktober 2023 15:00
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Alle er velkomne til et hyggeligt åbningsarrangement, når Grænselandsudstillingen åbner den 1. oktober. Flere af kunstnerne vil være til stede. Erik Fredens, formand for SSFs billedsamlingsudvalg, holder åbningstalen, mens Ejderstedkoret står for den musikalske underholdning. Mikkelbergs Venner serverer en efterårsforfriskning.
01. oktober - 03. december 2023
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
På Grænselandsudstillingen kan man hvert år se, hvad der kunstnerisk set sker af spændende nyt i regionen nord og syd for grænsen. Kernen i Grænselandsudstillingen er en sammenslutning af anerkendte kunstnere fra begge sider af grænsen. Hvert år inviteres også gæster fra begge sider af grænsen.
05. oktober 2023 18:00
Flensborg Bibliotek
Den 5. oktober kan I glæde jer til en hyggelig, musikalsk aften på Flensborg Bibliotek, når tre gavede kunstnere tager os med til operaens, oprettens og musicalens verden. Entréprisen inkluderer udover musikken og den gode stemning også en lille tapas-tallerken.
2-stjerne-restauranten Söl'ring Hof, Rantum/Sylt
Er I på udkig efter kulinariske oplevelser, der åbner op for helt nye horisonter? Stjernerestauranten Söl'ring Hof ligger ude i Silds smukke klitlandskab direkte ved stranden og er kendt langt udover Sydslesvigs grænser. Restauranten er det kulinariske highlight på øen og helt bestemt et besøg værd.
Spices - by Tim Raue, List/Sylt
Selvom Sild ikke ligefrem er kendt for sit tropiske klima, er der mulighed for at krydre opholdet med smagsoplevelser fra de fjerne lande. Restauranten Spices - by Tim Raue byder på spændende, nye smagskombinationer på højt niveau fra flere asiatiske køkkener i en afslappet atmosfære.
Handwerkerhaus - Restaurant und Saal, Husum
En køkkenchef fra Sydtyskland skaber spændende lokale kulinariske oplevelser med et team af unge gastronomer under uddannelse på den sydslesvigske vestkyst. I tror det er løgn? Så kig forbi og oplev samtidig et ægte gastronomisk highlight i Husum og omegn.
Columbus Genusswirtschaft på Hotel Hafen Flensburg, Flensburg
Flensborgs historie og maritime flair kan ikke kun opleves på museer og byture. På Columbus Genusswirtschaft kan I få en fin og stadigvæk ærlig middag i spektakulære, historiske omgivelser direkte nede ved havnen. Derudover kan I glæde jer til et stort udvalg af Flensborgs signaturedrink: Rom.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Naturzentrum Amrum, Norddorf (Amrum)
Sand, sand og endnu mere sand. Amrum er bygget på sand, kunne man sige. Men i klitterne og på den store, vide sandstrand gemmer der sig faktisk mange dyr og planter. På naturcentret kan i opleve øens unikke natur samt områdets helt særlige kulturhistorie, som bliver fortalt i en særskilt udstilling.
Nolde-Museum, Neukirchen
Vidste du at en af de mest kendte kunstnere stammer fra den Sydslesvigske vestkyst? Emil Noldes atelier og bosted i Søbøl ved Nykirke er i dag et langt udover landsdelens grænser kendt museum. Et besøg er en rejse værd, også for familier og lejrskolegrupper, som kan glæde sig til særlige tilbud.
Naturkundemuseum Niebüll, Niebüll
Naturen kender ingen grænser. Dette kan i særlig grad opleves i naturkundskabsmuseet i Nibøl, som beskæftiger sig med naturen nord og syd for grænsen. Her kan du lære mere om den mangfoldige natur mellem Østersø og Vesterhav. Derudover tilbydes der ture ud i skov, krat og marsk i omegnen.
Friesisches Museum Niebüll, Niebüll
Når der ikke er diger, så må man sørge for, at huset bliver stående, når stormfloden kommer. Hvordan friserne byggede stormflodsikre huse og hvordan de levede og arbejdede i forgangne tider, kan du opleve i det Frisiske Museum i Nibøl.
Richard Haizmann Museum - museum for moderne kunst, Niebüll
Vidste du, at Nibøl var sen hjemstavn til en kendt, tysk skulpturkunstner? På Richard Haizmann Museet kan du fordybe dig i kunstnerens værker og samtidig glæde dig til skiftende særudstillinger. Og børnene kan glæde sig til at udfolde sig i malerskolen.
Naturzentrum Mittleres Nordfriesland, Bredstedt
Vidste du, at der gemmer sig nogle smukke og spændende naturområder i det ellers lidt øde, flade landskab på den sydslesvigske vestkyst? I naturcentret i Bredsted kan du opleve, hvad naturen har at byde på. Og kan endda røre ved en sæl og kigge ind i en bistad - hvis man da tør!
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.