
Amrum er den mindste af de fire nordfrisiske øer og ligger i Vadehavet lige syd for øen Sild (Sylt). Øen er særlig kendt for sin seks km lange og 2,5 km brede strand, som lægger op til lange gåture og til at nyde den helt særlige natur. Rejsen til Amrum er lidt længere end til de andre øer i det sydslesvigske Vadehav. Der er hverken er dæmninger, lufthavne eller andre land- eller luftgående muligheder for at komme ud til øen. Den eneste måde at nå ud til øen er en to-timers tur med færgen fra fastlandshavnen Dagebøl (Dagebüll). Dette er måske også grunden til, at Amrum indtil nu har bevaret en stor del af sit oprindelige præg. Dem, der er villige til at foretage denne lidt mere indviklede rejse, bliver rigeligt belønnet ved at opleve en ø-perle med et relativt oprindeligt præg og med en forholdsvis lille og stille ferieindustri. Selvom øen er lille, så er der stadigvæk så meget plads, især på stranden, at man altid finder et ensomt hjørne til at nyde den overdådige natur.
Hvis du skal afsted med en skoleklasse eller en anden ungdomsgruppe, så er vandrehjemmet i øens hovedby Vitdyn (Wittdün) et anbefalelsesværdigt overnatningssted. Vandrehjemmet ligger direkte til vandet og fra vandrehjemmets terrasse kan man nyde udsigten over stranden. Færgehavnen ligge kun få gåminutter fra stedet, så der er ikke behov for at organisere en bus eller lignende, hvis man skulle tage færgen til fods.
Vandrehjemmet er primært indrettet til at tage imod grupper, men familier og andre enkeltrejsende er selvfølgelig også velkomne. De fleste værelser er 4- og 6-sengsværelser med fælles bad og toilet på gangene.
Der er sørget for forplejning til hele dagen. Der er tre måltider og man kan vælge, om det varme hovedmåltid skal indtages midt på dagen eller om aftenen. Med hensyn til madplanen, tager stedet også højde for gæster med fx religionsspecifikke eller vegatariske behov. Snak med personalet, hvis der er særlige ønsker. Hvis I skal på udflugt, er der mulighed for at smøre madpakker med udgangspunkt i morgenmadsbuffeten. Hvis I skulle komme med en seminargruppe eller har planer om at afholde workshops, så er der mulighed for at tilrettelægge et særligt catering til formålet. Kontakt venligst vandrehjemmet i løbet af rejseplanlægningen for at høre nærmere om mulighederne og for at få et uforpligtende tilbud.
Der er forskellige aktiviteter på stedet. Der er både bordtennis, bordfodbold samt bolde og spil, som man gerne må låne. Man kan selvfølgelig også bare nyde terrassen med udsigten over hav og strand. Der er en stor grill til hyggeligt samvær omkring aftensmaden. Hvis man som gruppe selv har lyst til at lære mere om øen og dens natur, så har vandrehjemmet informations- og undervisningsmateriale omkring emnet "vadehav". En aktivitet, som har vist sig at være særlig populær blandt de unge, er at bygge sandborge mens vandet begynder at flyde tilbage efter lavvande. Vandrehjemmet udlåner gerne skovle til "byggeprojekterne".
Idrætsgrupper vil finde rigelige muligheder for at arbejde på den enkeltes fysik. Øen byder på et stort repertoire af vandsportsaktiviteter som f.eks Stand-Up-Paddling, Windsurfing og Kitesurfing. Der kan lejes cykler og surfgrej i nærheden. Svømmegrupper kan benytte øens svømmehal, som ligger i udkanten af Vitdyn.
Når I skal på opdagelse på øen kan en tur til byen Nebel varmt anbefales. Nebel er en klassisk frisisk landsby med gamle huse i frisisk byggestil og som har bevaret meget af sin originalitet. Derudover kan man besøge fyrtårnet i Vitdyn i åbningstiderne eller man kan gå på opdagelse efter øens historie ved at se på en åben gravhøj i Stenodde eller rester fra et tidligt bysamfund i Nordby, som er blevet tilgængeligt efter arkæologiske udgravninger i området.
Hvad man selvfølgelig ikke må gå glip af, når man rejser ud til en vadehavsø, er en vandring ud i Vadehavet. Alt efter hvordan vandstanden er på det tidspunkt I vil afsted, kan en af turene foregå med skib. Derudover kan I tage på forskellige bådture f.eks. til naboøerne Sild og Før, til halligen Hooge, til søløverne, som lever på sandbankerne ud for øen, eller også en lang sejltur til den lille ø Helgoland, som ligger i Nordsøen ca. 60 km sydvest for Amrum. Kontakt evt. vandrehjemmets personale for at høre mere om mulighederne.
Amrum ligger et godt stykke ude i Vadehavet og der er ikke landfaste forbindelser til fastlandet. Når du skal ud til øen skal du være indstillet på en - omend hyggelig - to timers sejltur fra fastlandshavnen i Dagebøl, og som regel med et kort stop på naboøen Før (Föhr) undervejs. Du kan selvfølgelig tage en bil eller en bus med over, men øen er med sine seks kilometers længde så lille, at det næsten ikke kan betale sig.
Hvis du skulle planlægge at rejse fra Danmark med tog, så er der faktisk skinner hele vejen til havnen i Dagebøl, som ligger ca. 12 km fra Nibøl, som er en større banegård på strækningen Esbjerg - Hamborg. Det er forholdsvis nemt at komme til Nibøl fra Danmark med forbindelser ca. hver anden time. Fra Nibøl er der så enkelte togforbindelser om dagen til Dagebøl eller alternativt busforbindelser. Når I ankommer til Dagebøl kan I gå direkte fra toget eller bussen til færgelejet.
Husk at der er særlige krav for overnatninger i vandrehjem i Tyskland. Man skal enten være medlem af den tyske vandrehjemsforening (Deutsches Jugendherbergswerk) eller i en tilsvarende international partnerorganisation. For internationale rejsende er der også mulighed for at købe et internationalt gæstekort direkte efter ankomsten. Hvis du er usikker på, om I opfylder betingelserne for at overnatte på et tysk vandrehjem eller hvordan man skal bære sig ad med booking o.l., så kontakt gerne vandrehjemmet i løbet af rejseplanlægningen, for at høre nærmere. Du kan også læse mere om den tyske vandrehjemsforenings rejsebetingelser her (på engelsk).
Sted |
Jugendherberge Wittdün på Amrum Mittelstraße 1, 25946 Wittdün på Amrum, Tyskland |
---|---|
Overnatningstype | Hostel/Vandrehjem |
Målgruppe | Familier, Lærere / skoler, Voksengrupper, Voksne / par |
Telefonnummer | +49 4682 20 10 |
wittduen@jugendherberge.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Nej |
Receptionens åbningstider |
Mandag - Søndag: 07:30-22:00 |
Check in tidligst | 15:00 |
Check ud senest | 10:00 |
Betalingsmuligheder |
|
Booking URL | Book her! |
Antal sengepladser | 223 |
Antal værelser | 50 |
Antal twin-værelser | 50 |
Tager imod grupper | Ja |
Maksimal gruppestørrelse | 190 |
Mindretalsorganisation: Nej
Jugendherberge Wyk auf Föhr, Wyk på vadehavsøen Før
Vidste du, at der ligger en ø i Vadehavet, som de lokale kalder for den grønne ø? Øen Før har på trods af sit ry som populær ferieø bevaret sin oprindelige charme og byder på masser af spændende naturoplevelser. Og hvis I vil bo billigt, centralt og tæt på stranden, så er vandrehjemmet i øens hovedby Vyk oplagt.
Jugendherberge Hörnum , Hörnum (Sylt)
Ferieøen Sild er for mange tyskere indbegrebet af jet-settets foretrukne feriedestination. Det er dog ofte en overset perle i Vadehavet, når det gælder om enestående naturoplevelser. Vandrehjemmet i Hørnum giver dig mulighed for at opleve den smukke natur til en fornuftig pris langt væk fra den travle og dyre ferieindustri på øen.
Dorint Söl'ring Hof, Rantum/Sylt
Silds svar på "Badehotellet" - men i 5-stjernet kategori. Strand lige foran hotellet, 15 værelser med egen strandkurv og 2-stjernet Michelin-restaurant. På Söl'ring Hof ved man, hvordan man skaber uforglemmelige oplevelser. Det her er indbegrebet af et luksuriøst hotelophold på en af Tysklands smukkeste øer,
Dorfhotel Sylt, Sylt OT Rantum
Nyd en børnevenlig badeferie, hvor både du og børnene får mulighed for at udfolde jer sammen og hver for sig. Mens de voksne nyder wellness, et restaurantbesøg eller slapper af, kan børnene blive passet og underholdt. Dorfhotel Sylt på ferieøen Sild har det hele.
Jugendherberge Westerland - Dikjen Deel, Sylt
Vidste du, at en af de mest populære, tyske feriedestinationer ligger tæt på den sønderjyske vestkyst? Øen Sild er med sin 40 km lange sandstrand et paradis for alle, der er ude efter en god badeferie eller spændende naturoplevelser. Vandrehjemmet Dikjen Deel i Vesterland er et billigt alternativ på den ellers ikke helt billige ø.
Jugendherberge Niebüll, Niebüll
Vidste du, vandrehjemmet i den lille nordfrisiske by Nibøl danner en god basis for dagture til mange seværdigheder og aktiviteter ved vestkysten? Stedet ligger så fredeligt, at det derudover er et perfekt tilholdssted, hvis i har planlagt aktiviteter, der skal foregå på vandrehjemmets store grund. Dette gælder både for ungdomsgrupper og familier.
Freizeitbad Sylter Welle, Sylt
Vidste du, at man på Sild kan komme ud i bølgerne uden at få sand mellem tæerne? I badelandet Sylter Welle er der bølger i bølgebadet, nervepirren i badets tre kæmperutsjebaner og wellness i saunalandskabet. Og selvfølgelig kan du også bare svømme et par baner i sportbassinnet.
Dünentherme Sankt Peter-Ording, St. Peter-Ording
Vesterhavsbølger i bølgebassinnet, turborutsjebane med faldlem og countdown og solnedgang over stranden nydt direkte fra saunaen. Det er de vigtigste stikord, der beskriver båndbredten af oplevelser, som du kan glæde dig til i badelandet Dünentherme, og som kan redde en hver gråvejrsdag i ferien.
Flensborg Avis, Flensburg
Hvilke krav bl.a. til sprog skal man stille til forældre, der vil sende deres børn i mindretallets danske skoler? Har den danske grænsekontrol skadet samarbejdet, eller har den været en succes? Flensborg Avis har i snart 150 år haft fokus på de emner, der bevæger grænselandet.
Mystery House Flensborg, Flensburg
Elsker i at løse spændende gåder og mysterier og leder i samtidig efter en lidt anderledes aktivitet end det sædvanlige? Så tag et kig forbi Mystery House i Flensborg, hvor i kan bryde ud af hverdagen ved at rydde bomber, flygte fra fængsler og opklare mord i realistiske omgivelser.
Flensburger Brauerei, Flensburg
Vil I vide, hvorfor Flensborg-øllen er den bedste i verden? På en rundvisning på Flensburger Brauerei kan I få hele historien, få indblik i bryggeprocessen og opleve det rasende hurtige påfyldningsanlæg. Selvfølgelig er der også smagsprøver og en god, lille bid mad til jer efter rundvisningen.
01. april - 25. juni 2023
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Fra april til juni vises dobbeltudstillingen NATUR-SYN-RUM på Mikkelberg og Museet Holmen. Der vises værker af maleren og grafikeren Sven Havsteen-Mikkelsen samt af hans efterkommere og familiemedlemmer, af hvilke mange ligeledes var og er kunstnere.
02. juni 2023 19:30
Ansgar Danske Kirke
Den 2. juni kan du opleve Sønderjyllands Symfoniorkester i Ansgar Kirken i Flensborg, som spiller værker fra Mozart, Beethoven og Haydn. Orkestret dirigeres af Christopher Lichtenstein og solisten på violin er Anna Agafia.
03. juni 2023 09:30
Flensborg Bibliotek
Så er det snart tid til at afstøve stemmebåndende, når SSF og Dansk Centralbibliotek inviterer til morgensang på Flensborg Bibliotek igen. Udover det musikalske kan du glæde dig til en god kop kaffe og rundstykker på bordet.
03. juni 2023 11:00
Flensborg Bibliotek
I 30 år har Dola allerede sat sit præg på tusindvis af børnehjerter i mindretallet med sit lille dukketeater, fortrinsvis på Dansk Cenralbibliotek, men også mange andre steder rundt i Sydslesvig. Hvis I vil opleve et af de over 100 små teaterstykker, som hun efterhånden har i sit repertoire, så kig forbi biblioteket, når Dola og hendes små venner er på scenen igen.
Naturzentrum Amrum, Norddorf (Amrum)
Sand, sand og endnu mere sand. Amrum er bygget på sand, kunne man sige. Men i klitterne og på den store, vide sandstrand gemmer der sig faktisk mange dyr og planter. På naturcentret kan i opleve øens unikke natur samt områdets helt særlige kulturhistorie, som bliver fortalt i en særskilt udstilling.
Friesisches Museum Niebüll, Niebüll
Når der ikke er diger, så må man sørge for, at huset bliver stående, når stormfloden kommer. Hvordan friserne byggede stormflodsikre huse og hvordan de levede og arbejdede i forgangne tider, kan du opleve i det Frisiske Museum i Nibøl.
Naturkundemuseum Niebüll, Niebüll
Naturen kender ingen grænser. Dette kan i særlig grad opleves i naturkundskabsmuseet i Nibøl, som beskæftiger sig med naturen nord og syd for grænsen. Her kan du lære mere om den mangfoldige natur mellem Østersø og Vesterhav. Derudover tilbydes der ture ud i skov, krat og marsk i omegnen.
Richard Haizmann Museum - museum for moderne kunst, Niebüll
Vidste du, at Nibøl var sen hjemstavn til en kendt, tysk skulpturkunstner? På Richard Haizmann Museet kan du fordybe dig i kunstnerens værker og samtidig glæde dig til skiftende særudstillinger. Og børnene kan glæde sig til at udfolde sig i malerskolen.
Naturzentrum Mittleres Nordfriesland, Bredstedt
Vidste du, at der gemmer sig nogle smukke og spændende naturområder i det ellers lidt øde, flade landskab på den sydslesvigske vestkyst? I naturcentret i Bredsted kan du opleve, hvad naturen har at byde på. Og kan endda røre ved en sæl og kigge ind i en bistad - hvis man da tør!
Nolde-Museum, Neukirchen
Vidste du at en af de mest kendte kunstnere stammer fra den Sydslesvigske vestkyst? Emil Noldes atelier og bosted i Søbøl ved Nykirke er i dag et langt udover landsdelens grænser kendt museum. Et besøg er en rejse værd, også for familier og lejrskolegrupper, som kan glæde sig til særlige tilbud.
2-stjerne-restauranten Söl'ring Hof, Rantum/Sylt
Er I på udkig efter kulinariske oplevelser, der åbner op for helt nye horisonter? Stjernerestauranten Söl'ring Hof ligger ude i Silds smukke klitlandskab direkte ved stranden og er kendt langt udover Sydslesvigs grænser. Restauranten er det kulinariske highlight på øen og helt bestemt et besøg værd.
Spices - by Tim Raue, List/Sylt
Selvom Sild ikke ligefrem er kendt for sit tropiske klima, er der mulighed for at krydre opholdet med smagsoplevelser fra de fjerne lande. Restauranten Spices - by Tim Raue byder på spændende, nye smagskombinationer på højt niveau fra flere asiatiske køkkener i en afslappet atmosfære.
Handwerkerhaus - Restaurant und Saal, Husum
En køkkenchef fra Sydtyskland skaber spændende lokale kulinariske oplevelser med et team af unge gastronomer under uddannelse på den sydslesvigske vestkyst. I tror det er løgn? Så kig forbi og oplev samtidig et ægte gastronomisk highlight i Husum og omegn.
Ringhotel Aquarium Friedrichstadt, Friedrichstadt
Er i på udkig efter en spændende kulinarisk oplevelse i Frederiksstad? På restauranten på Ringhotel Aquarium bydes der på spændende tyske retter, både som menu eller á la carte. Fra terrassen kan i samtidig nyde udsigten over kanalen og de smukke facader i Sydslesvigs historiske hollænderby.
Restaurant Borgerforeningen, Flensburg
Hyggelig elegance i traditionsrige omgivelser: Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen, grundlagt i 1835. Restaurantens historie er uløselig knyttet til foreningen, med sine nære bånd til det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Oplev Sydslesvig eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2019 © Oplev Sydslesvig.